DE KAN VÆRE SÅ SØDE..

… Og så kan de også være en rigtig, rigtig stor udfordring.

Og jeg vil være så fræk at påstå, at det er de færreste forældre der har undgået at råbe ‘Hoooooorld nu kææææft’ til sit barn. Hvorefter barnet holder mund. I cirka 1 1/2 sekund, hvorefter gråden bare eskalerer og så er helvede løs.

Sådan havde vi det lidt i går. Alfred sprang sin formiddagslur over. Og sin middagslur også. Og da klokken var 14, havde jeg ikke længere et barn, men en flitsbue med indbygget sirene og små fægtende arme.

Skulle mødes med min veninde, og måtte kaste mig ud ad døren, uden mascara, i noget helt forkert tøj og i alt for kolde sko. Og naturligvis, da vi møder hende, er Alfred verdens sødeste lille baby i sin klapvogn. Og min veninde dåner og synes bare han er sød.

And I was like ….’Njaaaaah, hvis han havde været en hamster, så var vi nok nået til det tidspunkt i vores forhold, hvor man pakker den ind i et viskestykke og slår den mod væggen indtil der er helt stille.’

Nu må dyre-elskere ikke himle over dette citat. Jeg har ikke noget hamster, og har heller aldrig aflivet nogen på den måde.

Åh. De kan få én træt mor ned med nakken, de små kræ.

Heldigvis er det sådan, at man hverken kan være træt af dem ret lang tid ad gangen. For de er jo ret fantastiske f.eks sådan her:

Har I nogensinde sagt noget grimt til jeres børn?