Små ting er også fucking dyre..

Om at være skruk.

Der er mange der har travlt med at kigge beundrende på min mave. Og udbryde ‘nøøøøøøøj, jeg er også bare SÅ SKRUK!’

Personligt har jeg det sådan at jeg udbryder: ‘HA! Det med at være skruk slutter i det sekund du rent faktisk bliver gravid’.
Og grunden til jeg siger det er, at man bliver utroligt overrasket over at det ikke er lyserøde skyer, candyfloss og små fine tylskørter at bære på en baby.

At være gravid er virkelig en fantastisk ting, og jeg under alle det. Altså kvinder. Og mænd også, egentlig.. Tanken om, at der sidder så mange derude og ønsker det noget så inderligt, gør mig glad på deres vegne. Og de skal da have lov til at synes det hele ser lyserøde og dejligt ud.

Men når det så er sagt, så vil jeg sige at jeg holdt op med at være skruk, da jeg så de to røde streger, stirre tilbage på mig fra håndvasken. For selvom det ikke var planlagt, så var jeg da stadig skruk og havde da også en drøm om at blive mor når jeg blev voksen.
Tænkte naive tanker som ‘aj hvor skønt ikke at skulle have sin menstruation i laaaang tid’ – guess what – hver eneste fucking DAG er som en dag med menstruation, bare 10 gange værre. Med murren i underlivet, ømme bryster og generel utilpashed.

Troede også, at jeg stadig ville kunne passe mine Acne jeans, gå i høje sko, være en rummelig person samt overskue intimbarberingen i hverdagen – men må indrømme at overskuddet og forfængeligheden er forsvundet i samme retning som mine tynde lår, evnen til at klippe mine egne tå-negle samt lysten til at dyrke sex hver aften.

Graviditet er ikke en dum ting, men det er sgu heller ikke nogen fest. Det er et arbejde. Og det er hårdt arbejde! For tiden går det stærkt. Bl.a er det ved at være svært at vende mig i sengen om natten. Og skal også lige have en hånd når jeg skal op om morgenen. Kan fysisk mærke, at drengebarnet er blevet større. For udenpå maven kan man se spjæt, spark og venden og drejen. Og han er især glad for at ligge på tværs – hvilket får min mave til at ligne en firkant.
Det kan godt være han synes det er en nice stilling – mig not so much. Og så er han også rigtig god til at få mig til NÆSTEN at tisse i bukserne i løbet af få sekunder. Det er en fest, når han gør det.

Jøsses hvor jeg glæder mig til at se ham. Det kan slet, slet ikke gå hurtigt nok. Også selvom jeg nok kommer til virkelig at tisse i bukserne, og min mave ligner en koldhævet bolledej og sex ligger nederst på listen over prioriteringer. G.l.æ.d.e.r.m.i.g.

Skriv en kommentar

  • Åh, jeg er altså en af dem, der bliver skruk af at se en smuk gravid mave. Men jeg har også haft fantastiske graviditeter uden de store gener eller smerter. Jeg nød det! (heldigt nok når nu jeg er så ringe til at føde – så er karmabalancen ligesom på plads)…… Men altså jeg tror aldrig, jeg har følt mig så smuk, som når jeg har været gravid! Det må jeg indrømme. Bortset fra det store afsavn af alkohol, og den nødvendige fødsel bagefter, kunne jeg godt være gravid lidt oftere…. (Og når jeg engang skal ha’ nummer tre, og sikkert gennemgår en helvedesgraviditet, så fortryder jeg denne kommentar, som du med garanti vil minde mig om… Dammit)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, håber sgu du får en lige så fed graviditet som du plejer! For tror de er de bedste. Ville nok også have det på samme måde, havde det ikke været for ryggen. Selvom den gør ondt, så er jeg lykkelig for at jeg kun har kastet op to gange i alt. Kvalme er en dræber. Så hellere smerter i røvmuskler og lænd!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små ting er også fucking dyre..