OPSAMLING

Jeg tog min studentereksamen på Th. Langs i Silkeborg i 2006, hvor jeg brugte ca. halvdelen af mine undervisningstimer på at købe vintagekjoler, sko og tasker på den amerikanske eBay side 🙂 I løbet af disse år eksploderede internettet og de første blogs begyndte så småt at dukke op. De viste sig at være et fedt alternativ til de dyre magasiner, og det tiltalte mig at man kunne komme om bag facaden og de retoucherede billeder og ‘følge’ en privat person. Så rykkede jeg til København i 2009. Begyndte så småt at læse endnu flere blogs og jeg oprettede en lille personlig blog i 2010. Den handlede mest bare om hverdagen, fortalt som små anekdoter og med masser af humor og ironi. Jeg arbejdede som butiksassistent og havde totalt krise over det, da jeg faktisk slet ikke brød mig om at servicere folk eller stå op og kede mig en hel dag. Bloggen og skriverierne var mit frirum, og langsomt begyndte jeg at bygge en ret solid læserskare op.

Da jeg blev gravid med Alfred ændrede min verdens sig i så høj grad, at jeg besluttede mig for at rykke mig væk fra livsstilssegmentet og over i det man i dag kalder for ‘Mommyblogs’ – Det hed det altså ikke dengang, og hvor vi i dag er så mange, jeg har slet ikke tal på hvor mange, var vi måske maks 10. Derfor var der også gode muligheder for at få en god omgang læsere. Nu er der flere hundredevis af bloggende mødre i DK!

Jeg gik en dag i Aarhus, hvor vi pga. studie boede i halvandet år – helt nygravid og tænkte ‘Kæft mand, jeg bliver en lortemor’ og pludselig slog det mig: Gud, kan man godt tillade sig at kalde sin blog for lortemor? Og netop den tanke ‘Aj, det kan man da ikke’ gjorde at jeg lige præcis fik lyst til det. Har nok altid været typen der gerne vil prikke lidt til folks opfattelse af hvad der er ok.

Således blev lortemor.dk født.

Det samme gjorde Alfred og derefter kørte bloggen bare afsted. Da jeg havde allermest tid og lagde masser af indlæg ud nåede jeg til et punkt hvor jeg havde 40.000 unikke læsere hver måned. Men det krævede for meget af min tid at holde den på det niveau. Især da jeg begyndte at arbejde igen. Så nu ligger den og veksler mellem de 25.000-30.000. Det er et perfekt niveau for mig.

Da jeg fik tilbuddet om at komme og arbejde for DBA blev jeg ellevild. Var netop ved at være færdig med et barselsvikariat i et røvkedeligt job, så jeg trængte virkelig til at blive udfordret. Og det må man sige at jeg gør hos DBA! Så den mail fra Sofie var som en kæmpe appelsin, lige ned i min turban!!

Det at blogge for en stor virksomhed med et så sikkert brand er 100 % anderledes end at blogge for sig selv!

Der er pludselig deadlines, planer der skal laves, indlæg der skal godkendes og en masse tråde der skal trækkes i samme retning. Derudover kendte jeg overhovedet ikke DBA’s følgere og læsere. Hvilket gør det enormt skræmmende at skulle prøve at tilpasse indholdet efter en målgruppe jeg ikke havde nogen fornemmelse af hvem var. Det gør jeg på min egen blog. Mange af dem har fulgt mig fra dag 1, og jeg føler at jeg kender de mennesker og kender deres præferencer.

Hvor jeg før sad og skrev indlæg om aftenen, med en fyraftens G&T så er et indlæg på DBA bloggen planlagt, redigeret, gennemtænkt, godkendt og endevendt. Det er noget helt andet. Jeg kan skrive indlæg på min egen blog på under 15 minutter – hos DBA kan et enkelt indlæg snildt tage 3-4 timer.