2015 vs. 2016.

Den obligatoriske liste alle bloggere laver ved årets udgang. Ting der har været skelsættende og gjort en kæmpe forskel, I ved. Hvor stor en forskel den quiltede Chanel taske har gjort for dem. Og hvordan årets tendenser, rent modemæssigt, har gjort dem til klogere mennesker.

Kan nok ikke ramme disse punkter helt. Bevares, har da købt nyt sengetøj, der er så blødt at jeg aldrig har lyst til at stå op. Og jeg er da også helt vildt glad for mine Ganni vinterstøvler. Men det er så også det.

2015 har budt på lidt af hvert. Faktisk kan jeg ikke huske ret meget fra klokken slog 24 og frem til foråret. Det handlede om ren overlevelse og famlen.

Da vi nåede til maj/juni blev jeg for alvor alene – skilsmisse-typen. Alene-mor. Mor med snerten af depression.

Men jeg fik også et job. Et pisse godt job. Og jeg famlede rundt i en ny hverdag, og jeg gav et interview til Alt for damerne.

Jeg kom på Tinder, hvilket jo var en kæmpe succes.

Jeg slettede Tinder igen, og fandt i samme omgang en veninde på en rimelig uortodoks måde, idet vi fandt ud af, at vi begge sad og afventede svar fra den samme fyr. Her kan man tale om rummelighed af dimensioner!

Jeg gik et par ture gennem SV nogle tidlige morgener – og blev lettere sindssyg af det. Til dem der har læst indlæggene, så kan jeg på allerbedste vis melde ud, at den føljeton er endt ganske fint og ordentligt. Hvilket er en rar ting. Det er langt fra alle mænd der er nogle idioter, når alt kommer til alt.

Så kunne det f.eks være fedt hvis jeg var typen der slog koldt vand i blodet og holdt en pause fra mænd. Men så var det at jeg løb på en af forældrene nede i Alfreds børnehave. Og det skal man lade vær med. Big time. Der MÅ, et eller andet sted, være grænser for hvor dum man kan være på SÅ kort tid.

Don’t shit where you eat, vel? Det er en ganske sjov historie at fortælle til sine veninder (No shit, det ER en sjov historie) men skide sjov i praksis – not so much!

Så 2015 var et år med skuffelser, skilsmisser, uansvarlighed, vrede, tilgivelse, nøgenhed, Blå Kings, latter, gråd (masser af det), langhårede mænd, skaldede mænd, Jeff Buckley, rødvin, søde veninder, hårde arbejdsdage, ensomme nætter, slutty nætter, skældsord, ris, ros, kaffe, mere vin, lortebleer, og meget mere…

Må 2016 være et år, hvor jeg finder min hjerne igen. Og mit selvværd. Men stadig holder fast i at være (en smule) spontan og (en smule) sjov. For det er det jeg vil påstå at jeg er. Også selvom jeg brænder mig igen og igen.

Hvad er jeres håb for 2016?