unhappy-hunter
Det er faktisk ikke velvilligt, at jeg skriver om lige netop dette – men på en eller anden måde føles det rart at få det ud. Jeg ved heller ikke om der sidder nogen derude, der kan melde sig ind i klubben, men det er også okay 🙂
Jeg har ofte (alt for ofte) taget mig selv i at opsøge ulykken. Fordi at den på nogle punkter føles meget mere tryg end det omvendte. Lykken skræmmer mig enormt meget.
Lykken kan nemlig være så satans ond, hvis den bliver taget fra én.
For mig handler det nok om, at hvis man befinder sig i en tilstand længe nok, så begynder man at føle en tryghed i den, og det er jo helt absurd. Men mennesker har jo længe bevist, at de tilpasser sig deres omgivelser. Det så jeg f.eks ske, da jeg stod i flygtningelejre i Jordan. Der så jeg, hvordan mennesker virkelig kan tilpasse sig selv de mest vanvittige omgivelser.
Man indretter sig på en eller anden måde bare efter, hvordan ens liv ser ud – og får det til at fungere. Det skal man jo.
For mig betyder det, at jeg har tilpasset mig så meget, at jeg egentlig ikke føler mig tryg ved at der sker gode ting for mig. For mig er lykke en flygtig ting – som måske kan vise sig i enkelte glimt, men som også passerer igen – fordi jeg ikke tør ønske andet. Og det gør det enormt svært at nyde de gode ting, desværre. Alt for ofte tager jeg sorgerne på forskud – overbeviser mig selv om, at hvis i dag er en god dag, så er i morgen nok noget lort. På en absurd måde giver det mig ro – fordi jeg ikke har været vant til andet i så lang tid. Ergo tager jeg noget godt, og siger: Ja, ja – det er da fint nok, men lad os nu lige se om ikke det er en kortsigtet glæde, der på en eller anden måde bare forsvinder ud af mine hænder lige om lidt.
Jeg er hverken melankolsk, sensitiv eller overfølsom – det er en helt primitiv ting i mig. Når man har fået mange slag, så udvikler man på en eller anden måde en forsvarsmekanisme – om man vil det eller ej. Og det er sjældent kønt.
Så jeg øver mig virkelig. Og jeg tror på, at vægtskålen en dag får mig på ret køl – at de gode ting overtager de dårlige og at jeg en dag kan vågne op og tænke, at dagen i morgen bliver lige så god som dagen i dag.
It better 🙂
Jeg har det på samme måde, men jeg prøver at tænke på, at der jo aldrig er nogen, der bliver belønnet for at tage sorgerne på forskud, så selv om i morgen helt sikkert bliver noget skrækkeligt lort, kan jeg måske nyde dagen i dag i fred og ro. Det er jo først i morgen, det går løs! Jeg ved ikke om min strategi virker, men det er dog en strategi