hej hej, hukommelse!

Det er nok svært at følge, og måske endnu sværere at forstå. At man kan have hukommelse som en si.

Jeg tager vitaminer, og jeg prøver på at gøre hvad jeg skal.

F.eks er jeg begyndt at tage jern. Jeg tager også andre vitaminer. Fylder mig selv op med velvære i pille-form, så jeg kan træne min hjerne og mit underliv. I dag har jeg gjort mere end jeg burde, men det føles godt. Samtidig slemt. For når man yder mere end hvad man kan, så kommer reaktionen. Yoghurt til aftensmad, og mennesker der mener, at at man ikke må hyperventilere.

Kan huske, at da jeg lå i fødsel, der sagde jordemorderen at jeg kun måtte sniffe lattergas før veen. Jeg var da ligeglad. Det er det samme nu. Der er ingen der skal sige til mig, at jeg ikke må hyperventilere. “Træk vejret, Trine – og hold ikke dine hænder op mod ansigtet”.

Hvis jeg har lyst til at hyperventilere ud over hele verden, så er det det jeg gør. Præcis, som da jordemoderen sagde, at man kun måtte sniffe lattergas mellem veerne – (jeg gjorde det alligevel). Det samme gør jeg nu.

I dag, har jeg fået af vide, at de starter en paragraf 50. Et brev i min postkasse. En samtale senere. Ville ønske de havde gjort det i november. Som lovet. Så havde min hjerne måske været mere samarbejdsvillig. Jeg har rystet hele dagen. Hyperventileret, fordi det er noget jeg har gået og ventet på. Hvornår? Hvad? Hvor? En konstant holden på vejret i flere måneder.

Tak for jeres kommentarer til indlægget i går. I aner ikke hvor meget det betyder.