Loppe-sager.

Lortemor og andre (fremmede) mennesker.

Har overskredet min egen grænse i dag. Twice!
Er ikke så god til tvunget kontakt med fremmede mennesker. Det er dog mest over telefonen, jeg ikke bryder mig om det. Tro det eller ej, men det er faktisk en fobi der er ægte nok. At være bange for at tale i telefon.

Skulle hente et par sko jeg har købt på nettet. Og det er bare det værste jeg ved. Først telefonisk kontakt, derefter personlig kontakt ved afhentning. Fuck mig altså. Nogen gange får jeg ting sendt, trods sælger og jeg bor i samme by…

Men pigen var sød og rar. Slet ikke spor farlig. Har generelt også oplevet, at folk er skide rare over for gravide. Det er lidt som at have fødselsdag. Bare hver dag. De smiler og synes man er rar, når man gror et barn.

Bare ærgerligt rar-heden forsvinder, så snart man skal have plads til barnevognen. Så er man pisse irriterende og belastende i alle offentlige rum/transportmidler.

Nå, men fik hentet skoene og tog derefter på biblo efter bøger og film.
Slog mig ned, alene, på en kaffebar i nærheden. Også dét synes jeg var lidt underligt. Sådan at sidde dér alene.

Men kan jo lige så godt vænne mig til det. Tror barsel kan være en ensom tid. Med meget kaffe. Alene.
Godt man har bøger og sin iPhone så! Og senere hen, en baby.

20120925-183053.jpg
Lækker kaffe på Streetcoffee i Vestergade – kan klart anbefale stedet. Nammenam kaffe. Nammenam indretning. Nammenam priser. 27 kr for en latte.

Næste indlæg

Loppe-sager.