Bite me!

Er andre løgnere, eller er det kun mig der bor i en svinesti?

Jeg er træt. Sociale medier-træt.

Er jeg den eneste der ikke ejer keramik fra Kähler? Tænder lys i en Kubus-stage? Maler hytten bolsche-stribet og ejer stort set alt fra HAY?

Er jeg den eneste der har opvask fra hele ugen stående i køkkenet? Og ditto vasketøj i store bunker ude på toilettet?

Er jeg den eneste der ikke har kogt hyldeblomssaft og anlagt krydderurter i trækasser fra Aarstiderne?

Er jeg alene om at have lyst til at slette halvdelen af de mennesker jeg følger på Instagram, fordi de dagligt minder mig om, at jeg er et rodehoved, der ikke har nok pastelfarvet legetøj og hæklede, uhyggelige dukker på børneværelset?

For helvede da!

Jeg kunne aldrig få sådan et pænt og poleret børneværelse. For jeg har et barn. Og han er vild med ting der larmer, kører stærkt og helst bruger AA batterier. Og sidst jeg tjekkede, der var der ikke meget larm over hæklet legetøj.

Altså – hopper andres unger virkelig på det?

‘SEEEEEEE Filucca! Mor har hæklet en softice til dig!’

Næh, Alfred vil have plastik, ting med hjul, bolde og store biler han kan skubbe rundt med. Jeg ved præcist, hvad han ville gøre med en hæklet bil. Den ville ryge så hurtigt på gulvet, som f.eks en håndfuld rosiner ville gøre. Han køber det ganske enkelt ikke.

Og jeg drømmer om at have en pæn og ordentlig VOKSEN lejlighed – men sagen er den, at jeg ikke rigtig ved hvordan folk bærer sig ad med den slags. Hvor har man sit rod henne i disse pæne, polerede lejligheder? Vasker I op HVER dag?

Eller er det meste blot en illusion, hvor der gemmes væk og skubbes, til det grimme før man klikker og uploader?

Den kloge læser vil sige, at jeg nok bare bruger for meget tid på de sociale medier – men i virkeligheden drages jeg jo mod det perfekte, som var jeg en tissemyre på vej mod en klat tyggegummi. Jeg finder det motiverende og ja…. åbenbart også desillusionerende.

Fuck.

 

Dette er i øvrigt IKKE ment som en sviner til folk med rene og fine hjem – det er bare lidt tanker.

62 kommentarer

  • … legetøjet har jeg kommenteret på ovre i det der instaland. Men ellers er jeg stor fan af skabe. Super til
    at gemme rod. Og ja. Jeg vasker op. Hver dag. Som regel både morgen og aften. Og har en stor vasketøjsspand. Med låg. Når det ikke kan lukkes mere er det tid til at vaske. Bum. (Men jeg bor derudover ikke særligt fantastisk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Du er ikke alene om det, min søn på to år elsker grimt legetøj og lejligheden er overdænget af larmende plastikskrammel.
    Jeg drømmer også om stilet voksen-lejlighed, men orker det ikke. Dog synes jeg at Kähler og Kubus er røv-kedeligt…:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har godt nok nogle Kähler krukker, men ellers ligner mit hjem ikke som de flotte på instagram. Jeg tager et billede af mit hjem hvis der pludselig ved et mirakel er pænt i et bestemt område. Men ja, vi roder! Vi har verdens grimmeste ungkarlelædersofa der er slidt af og rammen er nok halvbrækket, men ungerne tumler på dn. Det vil jeg kke byttet for en bolia flyder af stof. Ikke endnu!! Formentlig når begge drenge er flyttet hjemmefra, for drenge spiser altså hele tiden og spilder. Der er også uhyggeligt meget plastik, blink og dyt herhjemme. Det er det eneste de gider.

    Men elsker nu alligevel de billeder på instagram, lade mig inspirere og drømme, men man behøver ikke hav alt muligt ligesom alle andre. Fandme for dyrt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Haha, jeg kan godt følge dig Trine ☺️ Det er dog nok værd at lægge mærke til om dem med rene køkkener har en virkelig stor opvaskemaskine hvor alt møget kan fyres ned i, før billedet til instagram skal tages 😉 Jeg kan i hvert fald sige at mit køkken i min tidligere lejlighed var pænt med meget rodet end i min nuværende lejlighed som er udstyret med en rigtig smuk opvaskemaskine 😉 Og så er det altså forskelligt hvor meget det ligger til én at rydde op. Jeg gør det f.eks uden at lægge mærke til det, rydder faktisk op hele tiden – hvorimod min roomie overhovedet ikke kan finde ud af det og hendes værelse ligner et bombet lokum for at være ærlig, haha 😉
    Øøh jo min pointe er vist også bare at man altså lige skal huske på at man ikke ved hvordan der ser ud på kameraet – eller om der er taget 10 forskellige billeder den ene dag børneværelset var ryddeligt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Herhjemme roder det. Når der ikke roder er det nærmere undtagelsen end reglen. Gerne fem minutter efter der er støvsuget og vasket gulv bliver der gået ind i beskidte sko fyldt sand. Visse dage driver mig det til vanvid, men sådan er børn jo. Mit hjem ligner ikke instagram billederne! Jeg tænker hvordan får de råd til et komplet stel Royal Copenhagen, friske blomster, fine designervaser og tiden til at gøre rent nonstop. Det er mig en gåde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker mit IKEA-hjem. Jeg er vild med Kähler Omaggio, men der er en opvaskemaskine der står højere på ønskelisten – for jeg vasker ikke op, det er manden det står for det; for jeg gider ikke! Jeg er en kreativ sjæl, som hader at rydde op – jeg gør det, men det er også kun fordi jeg endnu ikke har fundet en trylleformular.
    Jeg er imponeret over “alle andres” voksenhjem, for det tror jeg aldrig jeg får. Og jeg frygter for når tiden kommer til at vi får en unge – det kommer til at ligne levn fra en atomkrig herhjemme.
    Men jeg elsker mit IKEA-hjem. Det er mit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Åh Gud hvor har jeg tænkt det samme, og jeg har ikke en gang børn…og hvor får de pengene fra??
    Her hjemme er det IKEA møbler og savsmuldstapet der pryder daglig dagen…men vi har opvaskemaskine så der står sjælendt opvask…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Nej, for fanden da. Mit bryggers ligner et bombekrater m infame mængder vasketøj, overtøj, sko mm (, bor i en københavnerlejlighed med et bryggers – and I LOVE it ) sofaen stuen er en sovesofa fra IKEA som slås ud til hygge,og tumling hver weekend og lejligheden flyder med LEGO overalt. Det eneste jeg er hys med er køkkenet – der bliver opvasken taget x flere dagligtog der gøres let rent, men du ønsker IKKE at se hvor beskdt min ovn er.
    Men ved du hvad ?? Jeg ELSKER vores hjem. Ja, det ville da være fedt med lidt mere voksenrum, og det er altså også blevet meget bedre med mindre legetøj rundt omkring da knægten er 5 nu og elsker at lege på sit værelse. Men vi skal altså også leve og det er da det mest naturlige med rod, legetøj mm i et hjem med børn. Alle de hjem på Insta er da vildt fede men for fanden hvor prioriterer jeg perfekt indretning lavt lige nu …..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej. SÅ meget nej. Du er langt fra den eneste.

    Min søn har endda et legeværelse (i praktisk forlængelse af stuen-agtigt) hvor der er SÅ meget knald på farverne at jeg tror et cirkus er mere pastel 😉

    Alligevel ligger det over hele stuen, sammen med ALT det andet ragelse vi aldrig har nosset os sammen til at købe opbevaring til (og hvorfor er det egenligt liiiige at man altid har SÅ meget ragelse?). I stuen der ikke matcher på nogen måde, vel at mærke, dea den er sat sammen af to studerende, der flyttede sammen for 2 år siden og aldrig fik skiftet andet en sofaen ud. Og dét kun fordi vi pludseligt befandt os nede på gulvet mens vi sad i den gamle sofa.

    Den “nye” sofa har dog allerede været smurt ind i både ketcup, gennemgnavet pølse, smeltet flødebolle og 3 tons opkast. Så der røg den ene pæne ting vi har i lejligheden.

    Vi har også et super fint tæppe (fra Ikea, der blev valgt under kategorien “hvor billigt kan det gøres uden at det er 30×30 cm) som SUGER al universets støv til sig bare 8,4 sekunder efter det er blevet støvsuget.

    Og ærligt? Jeg er så ligeglad. JA, nogen gange kan man da godt lige ønske at der var lidt mere pænt når man skal have besøg, men i bund og grund vil jeg hellere have et glad barn og tid og overskud til at lege med ham, end at rende rundt og matcher vaser og rydde op.

    Kudos til dem, der kan begge dele! Jeg kan sgu bare ikke.

    Herhjemme er det aldrig lykkedes forældrene at vokse op, indrømmet. Kommer nok heller aldrig til at ske. Til gengæld er vi flade af grin når ungen smørrer flødebolle ud over sofaen eller går i panik over at der er ketchup på hans hånd så han smider det ud over HELE stuen.

    Sådan er vi. Og dét er sgu også fint nok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en kubusstage, men Kähler er altså ikke pænt… Jeg har aldrig opvask stående, men der er MEGET vasketøj på badeværelset. Og støv i stuen.
    Og så elsker jeg din kommentar om Filuccas softice!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov hov, ikke et ondt ord om Kähler. 🙂 Så tier jeg nemlig også stille om Kubus, for den er altså ikke pænt i min optik.

      Vores underetage er næsten et stort rum, så der lykkedes det mig oftest at begrænse rodet, når barnet er smidt i seng. Til gengæld har jeg trods støvallergi ikke endnu lært, at jeg skal støvsuge mv. en del oftere, end jeg gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I min verden er det sgu bare lidt mere hyggeligt når der er lidt rodet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai O.

    Indsæt høj, høj, høj latter – og grinetårer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brækker mig også lidt over kaehler og hay. Til gengæld Trine, jeg har vist sagt det før, men invester i en opvaskemaskine. Det er så vigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Opvasker er nummer 1, når jeg engang ikke fremlejer lejligheder 5 måneder ad gangen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Vi har ALLE ENTEN keramik fra Kähler, en Lyngbyvase, kubusstage, opbevaringskasser fra Hay (-eller andre ting som folk med gennemsnitsindkomst har råd til) eller Royal Copenhagen et-eller-andet! Nogle har ganske vist mere end andre.
    Dernæst vil jeg mene, at folk som oftest lægger billeder op af “pænhed”, og derfor er det et ringe grundlag at dømme ud fra. (Gør det godt nok selv:-/)

    Vi har vel alle (de fleste af os) rod indimellem og har også det pænt og ryddeligt indimellem – selvom det måske kun varer i 5 min. Sådan er det i hvert fald hos os 🙂

    Vil lige, sådan en børnefamilie til den anden, opfordre jer til at få en opvaskemaskine – den bedste investering – nogensinde ( og temmelig dyr for os, da bare vvs-arbejdet løb op i 4000 kr. + opvaskemaskine. Det er i øvrigt nok derfor, jeg ikke har råd til mærkevarer og lækkert boliginteriør…)

    En ven fortalte mig engang, at man med en opvaskemaskine sparer en uge i tid om året, som man normalt bruger på at stå og vaske op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • manner, mine unger har leget MEGET med hæklede softices! Og hæklede rugbrødsmadder! Seriøst! Men de leger også med plastikdimser, pinde og alt muligt andet crap. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at nogle mennesker bare er mere ordentlige og pastelfarvede end jeg fx er, og så ER det deres virkelighed. Jeg har i hvert fald venner MED børn, hvis hjem altid ser fantastiske ud. Og det er ikke fordi, ungerne ikke må rode eller lege vildt eller andet, der er ganske højt til loftet – og en naturlig sans for orden åbenbart.Jeg har også venner, der sviner ligeså meget som mig. Men IG er vel heller aldrig den fulde sandhed, omend jeg egentlig selv prøver at gøre en dyd ud af at vise virkeligheden med både vasketøjsbunker osv, for der er ærligt talt ingen kähler eller kubus hos mig, men dog hæklede ting og masser af nullermænd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh no du er ikke alene! Konsekvent er baggrundstapetet på mine Instagram billeder rod. Jeg forstår heller ikke hvordan dem med de lyse hvide hjem gør det… Har tit spurgt mig selv: er vi bare usædvanligt store svin herhjemme? Den eneste flade jeg har til nips bliver brugt til racerbane. I ren protest, så vælger jeg bevidst at tage billeder lige meget om det er en god eller dårlig dag rodemæssigt. Og det er helt klart flest af de sidste! Må ærligt indrømme jeg hellere vil bo i et hjem med lidt nullermonstre i hjørnet end et hvor jeg ville gå ned med rengøringsstress 🙂
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Jeg har for en uge siden slettet alle jeg fulgte, og som jeg ikke kender privat (inkl. @lortemor – sorry).. I tell you! Det er en befrielse. Vi tror på, vi kan sortere i det. At vi sagtens kan skelne mellem social media og virkelighed. Men det rammer én alligevel. Sørgeligt, men sandt. Og her en uge efter min instagram-massakre har jeg på fantastisk vis ikke længere en følelse af, at jeg rydder for lidt op/har for lidt keramik og hay puder/laver for lidt øko mad/fortsæt selv. Prøv det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hjemme hos os roder det aldrig. Men for fanden hvor er her beskidt. Hvis man kunne vælge mellem et rent eller et ryddet hjem, har jeg klart trukket det vamleste strå

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Jeg har 4 børn!!! Dog bor de ikke længere hjemme alle 4 – kun de to yngste . De roder og larmer som alle andre børn. Dog er de alle 4 piger og det gør det lettere at finde legetøj der KNAP larmer så meget 🙂

    Jeg er stor fan af opbevaring . Lukkede skabe og en kæmpe vasketøjskurv. Jeg vasker løbende tøj igennem ugen elles drukner vi i vasketøj. Vi rydder op løbende hver dag og vi vasker op hver dax( har så heldigvis opvaskemaskine)

    Inden vi går i seng- snupper vi ” husmorrunden”

    Dvs lufter ud, tømmer bord for skrald, ryster puder, lægger plaid på plads osv…. Jeg bliver nødt til at have orden og struktur omkring mig- ellers kan jeg ikke overskue det.

    Jeg har både en kubus stage og et par kähler vaser – ejer hverken kaj Boisen ( desværre ) eller Royal Copenhagen service.

    Men det gør nu heller ikke noget.
    Men rent omkring mig det skal jeg have-
    Ellers fungerer det ikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Viberg

    Det Skal rode! Jeg undrer mig, hvis der er sterilt rent, når jeg kommer i et hjem med børn. Når vi har haft min dejlige bonus pige, så roder der.
    Ikke altid meget, da min søde kæreste også er god til at rydde op.
    Jeg kan godt li’ orden, men prioriterer tid til at nyde og hygge. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nøjagtigt det samme herhjemme, som jeg også berørte et par indlæg tilbage på egen blog. Ja, jeg ejer en Kubus-stage og en Eames-stol, men det er fordi jeg ææælsker pæne boligting. Det kan sagtens rode og se grimt ud RUNDT om disse genstande. Det gør det ofte her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Mine piger er store som i 20 og snart 18, men rod var ikke det der prægede hverdagsbilledet i pigernes småbørnsår. Af den simple årsag, at jeg ikke trives i rod. Stadig ikke. Selv mit krea-værelse er uden rod og jeg kan bare ikke tænke en kreativ tanke når det flyder. Men det er bare mig og ikke et facit. Spørgsmålet må jo være om du trives i rod….hvis ikke, så gør noget ved det. Er du mere eller mindre ligeglad, så være glad og tilfreds i det du har (indsæt en glad smiley med venlighed i øjnene her).

    Der er rigtig mange top tunede boligbilleder på IG (som er der jeg færdes mest) og jeg undres da også nogle gange over, at en flad leverståhej mad absolut skal pæsenteres på en særlig tallerken. Men så igen, er lidt ligeglad. Er jo rigtig glad for det hjem jeg har uden design.

    Gør det der gør sig glad og prøv ikke, at sammenligne dig med andre. Sikker på din søn er fløjtende ligeglad med opvasken, Kähler og hjemmehæklede design efterligninger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cc

    Jeg har en jævnt kedelig weekend, min kæreste er ikke hjemme, så jeg ligger på sofaen. Har lavet nul og en skid (altså udover middagslur og et afsnit af Tab og Vind på kanal4) Har til gengæld lige smækket en latterlig kage (amoblanding) sammen fordi jeg cravede dejen (jeg ved det godt, det er klamt)

    Hvis mit liv skulle på instagram, så ville jeg sådan ca have det liv, som ingen gider have. Fordi jeg ikke bruger formuer på brugskunst, fordi jeg ikke bruger flere tusind på louboutin-sko (som jeg ikke engang kan stave til) og fordi jeg ikke brugte min kærestefri-weekend på at mødes med mine veninder, så jeg kunne smække billeder af røde drinks på de sociale medier, ‘for se mig’!

    Men jeg har jo ikke det liv, som ingen gider have… Jeg har det liv, som jeg gerne vil have!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg har masser af Kähler, men det er som regel druknet i rod :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Ryddeligt hjem, hvad er det? Her smides det værste rod i en bunke ind i soveværelset når vi får gæster, og så lukkes døren. Jeg prøver desperat at holde hjemmet ryddigt, men det er tæt på umuligt med børn (=dårlig undskyldning, for vi rodede også inden, men det er blevet værre efter børnene kom til og også roder). Min kæreste bør se dette indlæg, han tror vi er de eneste der roder…

    Dog har vi meget lidt larmende legetøj udover babys spilledåser. Børnenes larm overstiger det uanset. Og de leger gerne med ”pænt” legetøj. Stort set det eneste vi har i plast er Schleich og lego. Hov, og så en masse Bruder-køretøjer. Og så har vi nogle grimme Spiderman som de fik gratis i et legeland, men dem leger de faktisk ikke med.

    Og ja, jeg vasker op hver dag, med god hjælp af opvaskemaskinen. Til gengæld har vi ikke fået lagt vasketøj sammen i over en uge. Og græsset burde være slået for en uge siden.Jeg tør ikke tænke på hvordan vores hjem havde set ud hvis ikke mine børn kunne finde ud af at rydde op. Det har den ældste, seks år, kunnet finde ud af i et år, og fireåringen bliver bedre og bedre til det. Det er virkelig en hjælp. Skynder mig lige at sige de ikke gør det frivilligt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk er jo forskellige.
    Jeg fungerer ikke i rod. Sådan er jeg bare af natur. Ungerne får lov at lege og rode men vi går altid i seng i en opryddet tilstand.

    Jeg har flere veninder som er modsat mig, som jeg gerne hjælper ned en oprydning hvis de spørger;)

    Jeg synes man skal hvile i sig selv og være den man er. Blot fordi man har er ryddet hjem, en kubus og et par Kähler striber behøver man jo ikke være højt på strå eller ikke have tid til at lege med sine børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ceci

    Jeg har ingen børn, men derfor stadig rod, opvask og vasketøj. Jeg har ikke særligt mange pynte ting af de helt rigtige mærker og min lejlighed er sgu nok ikke et instagram-billed værdigt, men jeg har det rart her. Sommetider ville jeg ønske/drømmer jeg mig til, at jeg har en flot og smart lejlighed med en masse lækkert interiør – men ved du hvad? Jeg tror ikke, at det ville gøre mig lykkelig. Selvom det kunne være pisse fedt lige at klaske et par lækre billeder op af en ‘helt rigtig’ indretning, og høste en masse likes og kommentarer, så er det bare ikke mig. Det er for dyrt. Rod viser liv og vasketøj leg. Jeg ville få fniller af at bo i et af de polerede pastel hjem jeg lader mig inspirere af hver dag i de sociale medier, bor det overhovedet nogle i de hjem?
    Trine, tak fordi du bare er ærlig og åben. Jeg er vild med din blog! Plastik eller ej, jeg tror ham Alfred, har det for skønt. Og er det i virkeligheden ikke vigtigst at barnet har noget farverigt og larmende legetøj der hør det glad og tilfredstillet, frem for at moren har noget pænt og hæklet legetøj der kunne pynte i indretningen?
    God aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg elsker det her indlæg!! Jeg har det på samme måde som dig, og får også tit lyst til at unfollowe instagrammere med perfekte boligbladshjem og kubus og kähler og royal copenhagen og alverdens dyrt mærketøj og legetøj til børnene. På mig har det faktisk den totalt modsatte effekt. Jeg gider da ikke have det, når det kun skal bruges til at vises frem på IG. Og som om det er dét, der er med til at skabe en god barndom. Børnene er da ligeglade, så længe der er ordentligt og ryddeligt.
    Selv støvsuger jeg kun når jeg synes, det trænger, lader vasketøjet eller køkkenet stå, hvis børnene vil lege eller jeg ikke lige gider, men er dog stor fan af at sortere roddet lidt og samle det i små bunker eller kurve;) Så er det nemmere at få sorteret videre ud når man får tid. For det får man jo altid. Og så gælder det om at være hurtig, og have et hjem, hvor alting har sin rette plads…
    Kram til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Nej du er ikke alene! Vi bor med alt for mange ting på alt for lidt plads!

    Jeg roder så meget at en veninde og jeg afholdte uofficielle verdensmesterskaber i det mest rodede hjem for en del år siden, da vi begge var single og uden børn, så dem kan vi dårligt give skylden 😉 vi var ude og gå og ingen af os ville invitere den anden hjem, fordi vi rodede! Vi mente begge, at vi hver især var den der rodede mest, og blev enige om, at det måtte komme an på en prøve! Der af VM i rod! Vi var forbi begge lejligheder og vi måtte konstatere, at det blev uafgjort, for vi rodede på hver vores måde 😉

    Her hober opvasken sig også op, og dem med opvaskemaskine skal bare klappe i, når de mener man godt lige kan vaske op x antal gange om dagen, for det tager jo ingen tid! Jo det gør, og det er noget så røv kedeligt!

    Jeg er meget glad for ikea net, for der kan være uanede mængder vasketøj i og i skrivende stund står der 4 net som er ved at kaste op ud over hele stuen med rent tøj, og de har stået der de sidste 4 dage…

    Så ja rod er der nok af 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er på ingen måde alene!
    Jeg har godt nok nogle ting fra Kähler, men det er gaver 😉 Til gengæld har jeg aldrig lavet hyldeblomstsaft, og kommer heller aldrig til det. Jeg ejer intet fra HAY, og opvasken får også gerne lov at stå lidt. Vores badeværelse er også godt fyldt op med vasketøj indimellem – man kan da lige så godt vente til der er en masse at ordne på én gang? Så jeg tror bestemt ikke, du er alene. Det er bare ikke normen, at lægge sin store opvask eller alt sit vasketøj på Instagram (endnu?!). Måske vi skulle starte den trend?

    I øvrigt har vi ingen børn, men når vi engang får, så er jeg ret overbevist om, at de ikke kommer til at lege med hæklet legetøj – for ellers skal jeg da lige nå at lære at hækle 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Trine

    T A K for at dele fantastiske tanker, som jeg også tit har været fyldt op af.. Og jeg HAR faktisk haft slettet flere jeg fulgte på IG – simpelhent fordi jeg ikke magtede de der “boligbladelign” perfekte hjem! Jeg har også ofte undret mig over hvorfor de der grimme uhyggelige og sindssygt dyre strik bamser er så populære og kedelige oragomi uroer i loftet, fremfor den vi har med fisk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tjaaaa og så har jeg en bulderbasse af en datter på snart 22 mån, som hoppede på mig mens jeg skrev, hvilket resulterede i at indlægget kom op FØR jeg var færdig med at skrive!

    Jeg ville bare fortælle, at her er ROD, nullermænd, opvask og kaos og det er bestemt ikke fordi jeg ikke ordner det, jeg kan bare ikke følge med!!

    Tusinde Kærlige Tanker og TAK for din ærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariette

    Jeg melder mig lige til gruppen af mødre med hjem hvor vasketøjskurvene (4stk) konstant er proppet og hvis de ikke er?! Så ligger alt det rene tøj i en kæmpe bunke på spisebordet i stuen….middagsgæster skal planlægges i god tid og med omhu. Jeg har en opvaskemaskine til at klare opvasken i mit faldefærdigekøkken fra 1970’erne med pænt nyt (men klistret) gulv. Jeg ville så gerne …. Men det er jo næsten umuligt med to krudtugler på 4 og 2 år. Det må blive den dag de er teenagere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Herhjemme har vi Kähler-vaser, fordi vi fik dem til bryllup, og de står LANGT uden for små pilfingres rækkevidde! Derudover flyder vores hjem, fordi vi har alt vi for lidt plads til al vores skrammel (eller bare for meget skrammel). Vi vasker ganske vist op hver dag, men hvis vi ikke gjorde det, kunne vi ikke komme til vaskemaskinen, som er en smal, topbetjent fætter, der lige kunne klemmes ind i vores minikøkken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en opvasker og er på barsel, men her ligner alligevel lort. No way jeg instagramer et billede af vores ellers pæne stue med vores Omaggio vaser og Bolia møbler, for der er altid indtørret havregrød på gulvet, legetøj i alt andet end pastelfarver smidt rundt på gulvet og fedtfingrer på alt glas og spejle 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er ejer af en enkelt kæhler, mit barn leger rent faktisk med hæklet mad legetøj, mine vasketøjs bunker er uendelige, og jeg kunne ikke overleve uden en opvaskemaskine. Jeg ligger sjældent indretnings billeder op, da både støv og rod kommer i vejen for skønheden. Men ligesom dig længes jeg efter en rigtig voksenlejlighed hvor jeg har overskud til at gøre det fint:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sif

    Nej, du er IKKE alene! Jeg ejer INTET fra Kähler og synes faktisk at d vaser er pænt kedelige. Desuden dør alle blomster i mit hjem, så jeg har ikke noget at brug dem til. Desuden har jeg en masse møbler fra IKEA og (plastik) børnelegetøj i alle rum! Jer er elendig til at tage mig sammen til at rydde op, jeg hader at støvsuge, har bunker af vasketøj og på trods af, at jeg har en opvaskemaskine, så står opvasken tit i flere dage! Lige nu sidder jeg i en eksamensperiode og her er virkelig rodet og beskidt! Hvis jeg kom udefra og så mit hjem, så tror jeg sgu nærmest at jeg ville overveje at sende en underretning.. Det er fedt med en blog hvor alting ikke skal virke så skide perfekt – tak for det,Lortemor 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • heidi

    Ih ja, jeg elsker også de hjem der, hvor der bare ingenting er overhovedet af rod, hvor der ingen rumdeler eller tunge opbevaringsløsninger står og fylder. Højst er der en fancy magasinholder, som indeholder to blade for pyntens skyld. Jeg syntes de er flotte, men ved jeg aldrig ender med sådan et hjem, har simpelthen for mange ting til det kunne lade sig gøre.

    Her går manden på ferie fra skole og jeg er på barsel, alligevel står der opvask og der er vasketøj der trænger til at blive lagt sammen osv. Min veninde der er ekstremt ordensmenneske, mente jeg burde have sat min mand i sving og tvunget ham til at ordne huset imens vi var på gåtur. Tror han ville have grinet, hvis jeg havde sagt at nu skulle han lukke PCen og så lige hovedrengøre huset, især fordi han ville forvente jeg tog del i det. Jeg må indrømme vores magelighedsgen er større end vores rengøringsgen, her er da pænt, som i at der godt kunne komme gæster uden de ville brække et ben i vores rod eller være bange for nullermændene bed dem i knæhaserne. Der er bare ikke klinisk rent og orden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg følger netop ikke de blogge/profiler fordi jeg elsker det originale – hverdagslivet. Het bor vi i blanding af nyt og brugt. Arvestykket, loppefund og Ikea møbler. Mine tre børn har hver deres værelse og jeg undrer mig lige som dig over hvordan de andre kan nå at fotografere sådanne værelser. Mine børn roder, deres legetøj fylder og der ligger altid LEGO, Duplo, bøger, dukker osv på værelserne.
    Men jeg ønsker det ikke anderledes. Jeg elsker mit hjem og drømmer ikke om voksen indretning – jeg elsker at mit hjem udstråler liv og glade dage. Her leves livet – hverdagen, weekenden og her samles masser af skønne minder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg elsker designting – og jeg er ligeglad med, om der findes et fint alternativ, der næsten ligner fx Lyngby-vasen – fuck it! I want the real thing. Ligesom jeg heller ikke går rundt i et par fake guccisandaler købt på en ferie i Tyrkiet – hvis jeg nu var til Gucci. Nej, enten eller. Jeg elsker dansk design – og vil med glæde investere i det! Men selvfølgelig skal denne besættelse ikke gå ud over et barn – de skal vokse op i tøj, der må blive beskidt, og legetøj, der larmer – så de lærer de helt grundlæggende ting, som livet handler om, før æstetikken tager over!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vasker ikke op hver dag. Måske en gang om ugen – eller når jeg ikke har flere rene tallerkener. Kommer ikke så meget på IG for jeg bliver også irriteret over alt det ståhej. Mit hjem afspejler mig: Jeg har ting jeg kan lide og trives med – deriblandt alt for mange bøger som ikke får plads i reolerne. Og jeg roder – i hvertfald lidt. Rengøring og oprydning har aldrig stået øverst på min dagsorden. Har ikke tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pænhed er lidt ligesom statistik. Man vælger selv hvilket udsnit af grafen man vil vise, ik…

    Ps. elsker din softice kommentar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linette

    Dejligt indlæg! Lige nu kører der en dille på facebook, hvor man skal poste 5 hverdagsbilleder, og mange lægger fine, idylliske billeder op af netop hyldeblomstsaft, blomster de har fået af deres mand, børn med pænt hår og tøj osv – jeg gik kontra…postede billeder af mit vasketøj, den noget så vigtige dagens-første-kop-kaffe og en visualisering af min lille drengs skiden/tissen/gylpen (på en gang!)ud over mig. De pæne hjem må findes derude, men når jeg snakker med mine veninder, der også er småbørnsmødre, så ved vi altså ikke helt, hvem de er.
    P.s. Mine kæhlervaser er i øjeblikket omringet af en død blomst og enooorme mængder af LEGO starwars og så pynter de sgu ikke så meget, står nærmest bare lidt i vejen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    JEG ELSKER dig og din meget meget ærlige måde at skrive på!!!! Ser nogle gange de der billeder hvor folks børn sidder i en fin pletfri sofa med matchende tøj og spiser en lille skål slik eller et eller andet sundt alternativ mens de er helt opslugte af Disney show. Stuen omkring dem er helt ryddet for noget som helst. Hos mig ligner det altid at der er sprunget en BOMBE! Forstår simpelthen ikke hvordan folk gør men er ved at være så træt af den måde hvor det hele skal fremstilles så skide pænt på at jeg er nået frem til den konklusion at hvor livet det leves der ligner det -til tider- lort!! Gider simpelthen ikke længere være slave af at min hjem skal kunne vises i Bo Bedre, hvilket det aldrig har kunnet 🙂 Så derfor hvor er det et fedt indlæg du har skrevet, det var bare det jeg ville skrive 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg får sommetider et stænk af dårlig samvittighed når IG er fyldt med smukke, støvfrie hjem.. Jeg synes jeg bruger meget tid på at rydde op, vaske op og støvsuger.. Men alligevel ligger der nullermænd på gulvet og opvasken vokser hurtigere end jeg kan følge med. Jeg har mange ting, og fatter ikke hvordan folk gemmer dem væk. Den egenskab har jeg ikke erhvervet mig endnu.
    Men så kommer jeg i tanke om virkeligheden: min veninde er flittig til at lægge billeder af hendes hjem på IG, og Gud hvor ser det idyllisk og hay-blandet-med-hjemmestrik agtigt ud.. Faktum er, at hendes køkken altid flyder, der roder lidt rigeligt og støvsugeren er groet fast i skabet.. Hun skubber bare rodet til side og knipser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fanny

    Jeg forstår dig så godt! Nu har jeg godt nok ikke børn, men jeg er ligeledes ved at kaste op over de overskudsmennesker, der forsøger at påtvinge deres børn en bestemt stil eller designorientering. Børn er fucking ligeglade med den slags. Og det er sådan man opdrager et normalt barn! (siger damen uden børn 😉 ) Men jeg synes det er urealistiske mål, mange sætter op for både sig selv og andre. Men jeg tror bare også, at du skal huske på, at folk ønsker at fremstille sig selv så positivt som muligt. Sorry to break it to you: vasketøj og opvask er ikke særlig positivt..
    Men jeg elsker at du er modig nok til at vise virkeligheden til en forandring fra alle andre. Det er nyt og forfriskende – og lige hvad Instagram trænger til

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vinnie

    Åh gud – jeg æder det jo råt, hele pisset. Og har det helt skidt over at jeg (heller) ikke i år nåede at klippe, rense, ribbe og koge de skide blomster. Så går jeg der og ønsker, at jeg har mere pastel og har dårlig samvittighed over, at her ligner et bombet lokum, og at jeg ikke rydder op når begge børn sover, men fluks smækker røven i sofaen og lukker øjnene. Jeg har netop bestilt en tipi til den snart 3åriges værelse i troen om, at jeg var original (HA HA HAAAAA). Du har jo ret, det er lemmingeeffekten…..
    og PS: ja for helvede de er uhyggelige de der dukker – gyse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Saftsuse

    Haha, spot on! Jeg synes dog du glemmer en ting, det er, at de hjem du omtaler jo bare er KEDELIGE! Hvor fedt og originalt er det lige med HAY-bakker og Kähler-krukker? Jeg synes næsten det er pinligt, når veninder fremviser deres nye køb, som de har fundet ud af er et “must have” via blogger eller blader. Fantasiløst.

    Derudover, så tror jeg de ryddelige har mange og store skabe, hvor de gemmer rod og det politisk ukorrekte larmende legetøj, når der skal tages billeder til “Instabook”og des lige…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi ejer intet af omtalte mærker. Jeg kan bedst lide at se på det, jeg SELV synes er pænt, og ikke det, flertallet synes 😉 Her roder for det meste helt sindssygt i løbet af dagen, men så rydder jeg op om aftenen. Kan bedst finde ro, når her er ryddeligt. Og har læst, at man sover bedst i harmoniske rum, så børnenes værelser er altid ryddet op, når de går i seng – og de sover skidegodt alle tre 😉 Fnullermænd er en helt anden sag; de kommer jo det øjeblik, støvsugeren er sat væk – og opvasken ryger i maskinen 😀 Jeg tagger dig altså lige på et billede, jeg så hos fantastiske @loulouise den anden dag. Og kig gerne under mine hashtags #louiesværelse og #arthursværelse – så skal du se rod, hvis du scroller lidt ned 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Jeg elsker Hay men ejer det ikke (endnu) og gør badeværelset rent dagligt – ellers ligner vores hus en krigszone og bliver ryddet op og gjort rent 1 time før gæsterne kommer.
    HVER gang der kommer uventede gæster bruger jeg de første 10 min. på at undskylde rodet og den tomme stue, og at vi ikke har klædeskab endnu i soveren – og siger til mig selv at “fra nu af, skal her bare ligne min svigerindes hus” og det har jeg sagt til mig selv i alle mine lejlieheder og hus i snart 11 år.
    Jeg har sagt det før, du har den fedeste blog – og jeg anbefaler den til alle på min vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg ejer ikke noget Kähler, men selvom jeg gjorde ville ingen opdage det. Vi er to voksne og tre børn og ingen af os er ordensmennesker. Der bliver gjort ryddet op og gjort rent lige inden der kommer gæster og nogle gange er jeg ikke sikker på at de opdager at vi har ryddet op, fordi der bare er rodet hos os. Jeg vil helst have at forældre, der henter børnenes legekammerater, bliver ude i entreen, for det er lidt pinligt at lukke dem ind rodet og snavset. MEN! Jeg er så heldig at have to veninder hvis hjem er ligeså nussede og slidte, den ene af dem faktisk ofte værre end hos mig – det hjælper lidt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Vi har kahler men ingen kubus. Jeg synes mine kahler vaser og lysestager flotte, og jeg bliver glad af at kigge på dem. Jeg har robotstøvsuger, og derudover to robotgulvvaskere – en til fliser og en til trægulv – de er super!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] er vild med bloggeren lortemor. Det her indlæg er én af […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irma

    Jeg er opvokset i et hjem med en kvinde (min skønne mor), der ALTID har haft overskud til alt. Hun har lært mig, at det ikke kræver det helt store at holde et hjem pænt og rent! Jeg tolererer IKKE rod, muligvis fordi jeg er opvokset i disse rammer! Hvis man gør oprydningen til en hverdagsrutine, så hober det hele sig ikke op sidst på ugen og bliver uoverskueligt. For mig at se er det et spørgsmål om at ændre dårlige vaner (fx så tag opvasken med det samme, IKKE i morgen).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Haha fantastisk indlæg.

    Alle roder lidt, så jeg tror de har et udstillingshjem ved siden af deres rigtige hjem. Så kan de gå derover og tage billeder til div medier, og blive bekræftet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MM

    Hvor er det dog bare et dejligt indlæg! Jeg er også en af dem, der bor sindssygt rodet… og ret beskidt. Og har barn under 2 år. Årh… Synes faktisk vi bor hyggeligt, på trods af alt for meget rod. Og på trods af at gulvet er klistret til med havregrød det meste af tiden.
    Men bliver da helt opmuntret og inspireret til at genopfinde min IG-profil, måske nu med ÆRLIGE hverdagsbilleder, fordi det faktisk er helt okay at jeg er et rodehoved…! 🙂 TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bite me!