Er andre løgnere, eller er det kun mig der bor i en svinesti?

Jeg er træt. Sociale medier-træt.

Er jeg den eneste der ikke ejer keramik fra Kähler? Tænder lys i en Kubus-stage? Maler hytten bolsche-stribet og ejer stort set alt fra HAY?

Er jeg den eneste der har opvask fra hele ugen stående i køkkenet? Og ditto vasketøj i store bunker ude på toilettet?

Er jeg den eneste der ikke har kogt hyldeblomssaft og anlagt krydderurter i trækasser fra Aarstiderne?

Er jeg alene om at have lyst til at slette halvdelen af de mennesker jeg følger på Instagram, fordi de dagligt minder mig om, at jeg er et rodehoved, der ikke har nok pastelfarvet legetøj og hæklede, uhyggelige dukker på børneværelset?

For helvede da!

Jeg kunne aldrig få sådan et pænt og poleret børneværelse. For jeg har et barn. Og han er vild med ting der larmer, kører stærkt og helst bruger AA batterier. Og sidst jeg tjekkede, der var der ikke meget larm over hæklet legetøj.

Altså – hopper andres unger virkelig på det?

‘SEEEEEEE Filucca! Mor har hæklet en softice til dig!’

Næh, Alfred vil have plastik, ting med hjul, bolde og store biler han kan skubbe rundt med. Jeg ved præcist, hvad han ville gøre med en hæklet bil. Den ville ryge så hurtigt på gulvet, som f.eks en håndfuld rosiner ville gøre. Han køber det ganske enkelt ikke.

Og jeg drømmer om at have en pæn og ordentlig VOKSEN lejlighed – men sagen er den, at jeg ikke rigtig ved hvordan folk bærer sig ad med den slags. Hvor har man sit rod henne i disse pæne, polerede lejligheder? Vasker I op HVER dag?

Eller er det meste blot en illusion, hvor der gemmes væk og skubbes, til det grimme før man klikker og uploader?

Den kloge læser vil sige, at jeg nok bare bruger for meget tid på de sociale medier – men i virkeligheden drages jeg jo mod det perfekte, som var jeg en tissemyre på vej mod en klat tyggegummi. Jeg finder det motiverende og ja…. åbenbart også desillusionerende.

Fuck.

 

Dette er i øvrigt IKKE ment som en sviner til folk med rene og fine hjem – det er bare lidt tanker.