Når man er lænket til et barn, er der langt mellem vilde udfoldelser som denne! Tænk at man kan savne det, hva?
Ha Ha, ja præcis. Faktisk og det er ikke engang løgn, så føler jeg mig altid en smule svimmel og vakkelvorn, når jeg en sjælden gang går uden barnevognen. Har vænnet mig til min store rollator…:-)
Spot on! Jeg snublede på vej (ud) af rulletrappen i Magasin, nok fordi jeg fik hypet mig selv så meget op over hvor lang tid det var siden sidst. Men det kan jeg da ikke være den eneste der gør, vel? Altså tænker “okay, skal jeg tage et skridt frem NU og gå af, eller lige vente ét sekund mere og så gå af”…
Da min barsel sluttede, opdagede jeg hurtigt, at jeg overhovedet ikke kunne finde rundt længere. Jeg blev konstant ved at gå forkert vej på metrostationerne og har fandeme feset op, ned og rundt på nørreport et utal af gange. Lorte station… Det var da meget nemmere bare lige at cruise hen til elevatoren og trykke på en knap. Nu er jeg dog ved at have styr på det igen. Bortset fra i sidst uge, hvor jeg igen kom til at gå op til S-toget når jeg i virkeligheden skulle have været ude.
Jeg har lært at håndtere barnevogn/klapvogn på rulletrappen, jeg gider simpelthen ikke begrænses! Man kan køre (ret hurtigt) ind på rulletrappen og så bære den, mens enten de to forreste eller to bagerste hjuæ holder på et trin! Skidr smart og meget nemmere og fedt for baby!
Hehe – tænkte på det forleden da jeg tog rulletrappen på Nørreport ned til metroen mens min mand tog elevatoren med barnevognen: “Øj hvor er det lang tid siden!!” 😀