✕
Del på Facebook
Del via email
Gem indlæg
Positiv, mig?

Bite me!

LORTEMOR

Jeg blev bidt i vuggestuen i går. Og jeg blev rigtig ked af det.

Først blev jeg bidt én gang. Og igen senere.

AAAAAAAAAARV! Jeg har et stort bidemærke på min ene overarm og et bagerst på ryggen.

Og selvom de er gode til at trøste nede i vuggestuen, og selvom jeg fik lov at komme ud og lege med vand ved vandhanen bagefter, så er det stadig træls.

Mor og far ved det godt, men nede i vuggestuen må de ikke sige hvem der gjorde det.

Jeg ved det godt – og mor og far ved det godt.

Men altså, derudover går det faktisk meget godt. i morges stod jeg alt for tidligt op – men jeg kan ikke gøre for det. Jeg vågner jo bare, og så er det som om alt er lidt for spændende til at jeg kan lægge mig til at sove igen.

Jeg fortryder det dog altid lidt senere. Jeg bliver sgu så sur over igen ting når jeg er så træt.

Så mor og far afleverede mig allerede 7:15 i dag. Det forstår jeg godt. Jeg var lidt streng i morges!

Hilsen Alfred.

20140620-142418.jpg

LORTEMOR

Andre indlæg i samme dur!

11 kommentarer

  • Nina

    Stakkels lille Alfred!
    Og træls de ikke må sige hvem der gjorde det. Men så længe hans eller hendes forældre får det at vide??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Som regel er det sådan i vuggestuer, at man ikke må sige til “offerets” forældre hvem der har bidt, men gerne må sige til “gerningsmandens” forældre hvem barnet har bidt.. Så jeg er sikker på at de har fået det at vide.. Og vil næsten også garantere, at hvis I synes det er trælst, så er det endnu mere trælst for forældrene til barnet der bider..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Hvad Søren skulle man få ud af det? Tage fat i forældre eller barnet?????

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Som flere er inde på, så kan det være et symptom på at barnet har svært ved at udtrykke sig. Og jeg vil da som mor gerne vide hvis mit barn bider andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Åh, bette Alfred dog! Det er da slet heller ikke fair.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Min søn er blevet bidt i vuggestuen også, 2 gange faktisk. Og her må man heller ikke afsløre gerningsmand. Men første gang, da var de kun 2 tilbage på stuen, og det skete lige før jeg hentede, og han skreg som en stukket gris (eller en bidt baby ..), så var gerningsmanden ligesom afsløret der. Men no hard feelings overfor den lille gerningsmand, han er faktisk fra mødregruppen. Ham og hans mor er vildt søde. Så jeg var i dilemma om jeg skulle nævne det, altså, bare fordi det er lidt sjovt, for under indkøring skrev bissens mor selv til mig, at han havde revet en tot hår ud af min søns hoved over en bil, og jo det er synd, det må man ikke, men også lidt bisseagtigt og en lektie for dem begge ift, opførsel og grænser. Men i hvert fald, så nævnte jeg det et par uger efter, fordi jeg selv gerne ville vide det, hvis nu det var min søn (er uhæmmet nysgerrig efter hvad han laver en helt dag uden mig), men ingen havde sagt noget til moren i vuggestuen, så hun anede det ikke, og jeg følte, jeg helt ødelagde konceptet og de pædagoiske tanker (dunno which) om tankerne bag ikke at sige noget til nogen af parterne. Short story long , så er det også sket her; og var lidt, “HVEM HAR GJORT DET MOD MIN SØØØN” pga beskyttertrang og lidt “det er jo OK”, og hverken gerningsmands mor eller jeg har nogensomhelst bad feelings over det selvom vi ved det er sket og hvem gjorde hvad. Men forstår tankeganen, ikke alle er lige afslappede

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte

      hov manglede resten: … ikke alle er lige afslappede forståeligt nok, og, er sikker på, det i nogle tilfælde kan skabe dårlig stemning at kende gerningsmanden.

      Og til sidst søde lille Alfred, håber du er kommet dig over the biter, og at du snart sover længere. Del gerne lige erfaringer med andre børn, som synes kl. 5 er acceptabelt at stå op, når du beslutter dig for at sove længere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    At de ikke må sige hvem det er, kan have baggrund i deres tavshedspligt. Jeg er sikker på at “gerningspersonen”s forældre har fået det at vide. Det er hårdt at se sit barn have mærker, men det er også hårdt at være forældre til det barn, der har udført gerningen. Jeg tror ikke på barnet bider bevidst for at skade, men fordi det mangler ord til at forklare hvad det vil eller ikke vil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Synes det er ærgerligt at det kommer til at handle om hvem ‘gerningsmanden’ er. Små børn bider ikke for at være onde, de gør det i afmagt – og det er som regel børn som ikke har det nemt der gør det. Pædagogerne er helt sikkert opmærksomme på det og højst sandsynligt i dialog med de forældre som har barnet som har det svært. Det kan også være en ting som nogle (de fleste) småbørn gør engang imellem, når de har svært ved at ytre sig verbalt.
    Ikke desto mindre er det enormt ubehageligt for alle parter – både forældre, børn og pædagoger. Men jeg har fuld forståelse for at man ikke skal drive heksejagt på små børn der bider – jo mere de bliver stemplet, jo værre bliver situationen. Hvad vil forældre også gøre ved barnet – bide igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MulleF

    Synes det er forkert at antage, at et barn der bider ikke har det nemt. Jovist kan det være sandt, men det at små børn bider, handler oftest om at de ikke kan udtrykke sig med ord, og derfor bider/river/slår de. Det er bestemt ikke unormalt – her har min søn både været offer og gerningsbarn 😉
    Det er ubehageligt når ens barn bliver bidt, men det er altså også ubehageligt at få at vide at ens barn har bidt!
    Børn er ikke onde, og at de begår handlinger der ikke er okay, betyder altså heller ikke at det er fordi de har det svært. De er bare børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Kære Alfred
    Øv hvor er det bare træls du er blevet bidt, det blev jeg også for en måned siden nede i vuggestuen af en af de store piger, og jeg var altså kun 13 måneder! Hun tog godt fat, så jeg havde mærker i hele venstre side af ansigtet inklusiv bidemærket og jeg har faktisk stadig mærker efter det 🙁 øv hvor er det bare ikke sjovt! Jeg håber snart du kommer dig! Dejligt at du allerede er glad igen 🙂

    Mange kram og pust på de ømme steder fra Thea og Theas mor

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Positiv, mig?