HVAD VIL JEG VÆRE NÅR JEG BLIVER VOKSEN?
Jeg bliver ofte spurgt, om hvordan det hele ser ud når jeg er færdig med min barsel.
Og det er måske verdens mest uhyggelige spørgsmål. For når min barsel er ovre, så er der en helt ny hverdag, som vi igen skal jonglere rundt med.
Ikke nok med, at ANDRE skal passe mit barn, så skal jeg selv tilbage på arbejde. Et arbejde i en branche, der på INGEN måde er børnevenlig. Med mødetider kl. 10 og fyraften kl. 19.
Indsæt selv en ‘det kan ikke lade sig gøre-smiley’.
For et lille barn står op kl. 6.00. Og går i seng kl. 19.00. Og institutionerne ser gerne, at børnene er afleveret kl. 8.
Og hvornår er det så vi er en familie?
I weekenden, sgu da – kan jeg høre jer råbe! Men for helvede. Nægter at gå glip af mit barn 5 dage om ugen. Det er ganske enkelt ikke derfor jeg har fået ham.
Pt. er jeg ansat hos Bruuns Bazaar, et sted der er dejligt at være. Og by far, et det bedste sted jeg har været, nogensinde. Men er der mon plads til mit barn?
Er virkelig bange for, at jeg bukker under når tiden kommer dertil, hvor jeg skal lukkes ud i verden igen. Jeg ELSKER at gå hjemme med Alfred, og det er sgu en heftig kontrast, når det igen hedder arbejde og institution.. Hvordan gør man?
Kan man arbejde 10-19 når man har børn? Flere gange om ugen?
Skal jeg tage den uddannelse jeg gerne vil tage? Selvom vi ikke har råd?
Skal jeg hugge mit ene ben af, blive førtidspensionist og bare føde børn på stribe? Hvad skal jeg? Hvad VIL jeg?
Jeg vil gerne stoppe tiden. For lige pludselig er den gået, og så er jeg bare en ud af mange, der skal leve med dårlig samvittighed, over at jeg aldrig ser mit barn. Shit. Hyler bare ved tanken!!
Så deltager jeg lige i koret. Sad i går ved computeren inde i stuen og forsøgte at skrive noget fornuftigt til min afhandling, mens min dreng og kæreste lå nede på gulvet og fjollede rundt, og jeg forsøgte at undgå at kværke mig selv med dårlig samvittighed…