OOOOOOOG PUST UD!

SÅ kom farmand hjem fra Kina. Det manglede da bare. 10 dage alene med en baby er lang tid. Især når babyen beslutter sig for at få tyndskid i dagevis. 

Har aldrig set en lille numse være SÅ rød. Og har heller aldrig set nogen skide SÅ meget. Og netop som jeg var ved at afskrive skideriet som ‘noget med tænder’ – så kom far hjem. Og BUM, så holdt det op. Så stakkels lille Alfred. Sked sig halvt ihjel, af ren og skær savn til sin far.

Jeg savnede ham også. Dagene gik skam vældig godt – dem er jeg jo vant til at have alene. Aftenerne dog, især sove-rutinen, var hård. Det var der jeg manglede flere arme, mere overskud og nogen at snakke med bagefter. Så en smule tristhed om aftenen – som jeg naturligvis skyllede ned med alkohol og dårlige gysere på Netflix. Igen et fint eksempel på at være dum. HVEM ser gysere når de er alene hjemme, og ikke bryder sig om at sove alene? Mig, åbenbart. Åh. Bliver så træt af mig selv, ik?

Vi tog et par dage til Jylland – så der kunne være flere arme til at bære tykke Alfred. Og sikke en masse kærlighed han fik fra mormor! Og jeg fik endda nogle gode timer for mig selv. SHIT, hvor jeg savner at have min mor i nærheden. Tror faktisk vi ville have et meget ‘nemmere’ familieliv, hvis vi havde vores ‘bedster’ i byen, og ikke solidt placeret på Fyn og i Jylland?

Nu tæller jeg dagene til vi har ferie. Til vi har familie-ferie. Det er SÅ velkomment. Der er bare stadig lige 3-4 uger til, endnu. 

PIK.