MIG, BLOGGEREN. DEN SURE SLAGS.

En lidt stram fornemmelse. Altså det med at være blogger. Jeg elsker at skrive, og jeg elsker at have bloggen – og jeg elsker at der er nogen som gider læse med!

Jeg synes det er det fedeste, at skrive gode indlæg – og at jeg kan opleve hvordan visse indlæg kan ramme plet. Især de følsomme af slagsen. Dem som må virke vedkommende på Jer derude. Det synes jeg er en virkelig fed følelse.

Noget jeg derimod ikke synes er det fedeste, er alle de ting der bliver skrevet om simultant rundt omkring i blogland. Alle skriver om det samme, på samme tid, that is. Og jeg gør det også selv….

Events, f.eks. Vigtige kampagner, blogger-events og andre arrangementer – arrangeret af firmaer og pr-bureauer (staver man det sådan??) – virkelig flotte og vel-arrangerede events. Og som ofte er for at sprede budskaber og skabe støtte og indsamlinger til folk der har det virkelig skidt.

Nu kommer jeg til sagen: Gaveregnen. Oh the horror.

Og jeg tør næsten ikke nævne det… For er bange for at jeg nu bliver slagtet af bloglandet, som jo er mine kollegaer!! For i virkeligheden er det jo ikke dem der er de skyldige! Jeg synes bare, at det er blevet lidt for meget. Og nu kommer der et eksempel.

Vi drog i går ned til eventet ‘En generation uden HIV’ på Den Røde Plads. Selve eventet var en virkelig fed idé, som AIDS-fonden, Libero og b0bles var gået sammen om, og de havde lavet en super fin opstilling på pladsen, med en masse aktiviteter, taler og uddeling af goodie-bags. Goodie-bags til alle, i øvrigt. Som indeholdt lidt forskelligt, f.eks en lille b0bles baby-elefant. Rigtig fint.

Man kunne støtte op om kampagnen vha donationer og man kunne desuden købe en limited edition b0bles mor-elefant, med to små unger, som var special-designet i en fin rød farve til selve kampagnen. Alt sammen rigtig flot. Mener at den stod til 1.099 kr. hvoraf 100 kr så gik til kampagnen.

Og alt det her er alt sammen rigtig fint, hvis blot jeg ikke havde været vidne til, hvordan den ene blogger efter den anden fik en af de der limited edition elefanter med hjem. Gratis. Og her tænker I måske ‘jamen, så bliver der jo skreeeevet om det and shit’ – ja!

Det gør der da! Men det kræver vel ikke en ‘noget for noget’ at skrive om det, vel?

Er jeg bare helt fra den, hvis jeg tænker oppe i mit hoved: ‘Hver gang en blogger slæber en gratis elefant med hjem, så er det jo 100 kr mindre til kampagnen?

I må virkelig undskylde mig, hvis jeg bare virker som en sur idiot, men jeg synes godt nok at det er en dårlig drejning. Fair nok, at der skal lokkemad til for at få spredt budskabet ud efterhånden, men lige her rammer det mig sgu.

For hver en rød elefant, er det jo én person mindre der får hjælp.

Jeg har ikke en løsning, og jeg ved ikke om jeg bare er helt gal på den. Kald mig en sur skid, men jeg for-står-det-ikke.

Det var meningen jeg ville have skrevet om kampagnen, men som med så meget andet – så er der rigtig mange bloggere der allerede har skrevet nogle fine indlæg om eventet og om kampagnen.

Det er i øvrigt en vigtig kampagne. Og nu føler jeg mig faktisk endnu mere som et røvhul. Burde nok have skrevet om den i stedet for ovenstående brok.

Kald mig bare lortemor.

Skriv en kommentar

  • camilla

    Du har jo ret. Hvis anskuer det fra den vinkel at bobles udelukkende er ude på at samle penge ind til hiv. Men det er de jo i virkeligheden ikke. I am so sorry men det er de ikke. De er ude på at overbevise alle os mødre om at vores børn ganske enkelt ikke kan leve uden en bobles elefant eller hvad de nu hedder og at vi samtidig kan føle os filantropiske. De er ude på at tjene penge som et hvert andet firma. Hvis man anskuer det fra den vinkel er det jo helt forståeligt.

    Hilsen camilla hvis datter ikke fatter hvad hun skal bruge bobles til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • I get your point, men synes ikke det har så meget med produktet eller firmaerne at gøre. Synes mere at det ville være fed blogger-stil og sige ‘ved du hvad? Jeg behøver skam ikke den dyre elefant for at skrive om kampagnen’. Og dermed har man ikke frarøvet et muligt salg – som jo er vigtigt for at indsamle penge i første omgang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    ENIG…og FLOT SKREVET! 😀 Du er SEJ!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hm… Kunne man ikke måske sige ja tak til elefanten. Sælge den for 550kr eller noget i den stil til nogen af os almindelige mennesker som synes 1099kr er mange penge for så “kun” at støtte med 100kr, og så smide alle pengene efter kampagnen. Det er da win;-) men kan altså godt følge problematikken du hiver frem sådan helt generelt, det er ikke nemt. Selvfølgelig skal bloggerne “lokkes” lidt, men det skal samtidig være troværdigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Men hvis jeg havde fået en, og solgt den videre til halv pris – så havde AIDS-Fonden stadig ikke fået nogen penge 🙂

      Jeg synes også det var rigtig mange penge for et tumledyr – og et forholdsvis lille bidrag man ville give i sidste ende – men pointen er jo, at i den lille goodie-bag man fik, der lå der jo en mindre elefant i. Ergo behøvede man jo ikke at få den store med. Man gik jo ikke tomhændet derfra – blogger eller ej. Alle fik lidt med.

      Så al den foræring er i min optik ikke nødvendig i en kampagne som denne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jo hvis du som Anne skriver havde givet AIDS fonden pengene bagefter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nårh på den måde 🙂 se det ville jo have været en fin måde at gøre det på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvis bare den ‘almindelige’ goodiebag var rigeligt at hive med hjem og skrive om… Forstår dig til fulde. Du rammer den følelse jeg sad med, efter at have overværet diskussion blandt modebloggere angående Elsk Hjertet kampagnen – skal man skrive om armbåndene af egen lyst (med selvbetalte armbånd), få 1000 kr og et armbånd i hver farve for at nævne dem eller hvordan… Jeg er med på, at beraeuer bag bobles og hjerteforeningen er ude på at tjene stort, MEN tænk hvor mange gode penge der gik ind på donationskontoen hvis hver en blogger selv spyttede lidt i kassen …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ville jo mene at den Goodie-bag jeg fik var rigeligt 🙂 og jeg bad også den pr-ansvarlige om lidt presse-info så jeg kunne skrive lidt om kampagnen.

      Jeg skrev også om ‘Elsk Hjertet’ – og der blev jeg kontaktet af den presseansvarlige først, hun spurgte pænt og høfligt om jeg kunne tænke mig at skrive lidt om kampagnen. Det takkede jeg ja til. Og fik en så mail tilbage om, at hun gerne ville sende mig de 4 armbånd som man kan købe i butikkerne.

      Jeg mener jo ikke at man skal sige nej til at få noget for at skrive om det på sit domæne. Det ville jo være sindssygt dobbeltmoralsk af mig at gøre det.

      Jeg fik 4 armbånd – og i virkeligheden behøvede jeg kun 1. Og jeg spyttede 40 kr i kampagnen da jeg var forbi Matas i dag. Så balancen er jo heller ikke gået lige op i dette tilfælde.

      Jeg ved ikke hvad der er rigtigt og forkert i debatten. Jeg ved bare, at jeg fik en dårlig smag i munden i går..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Syntes det er en fjollet kampagne! Altså måden den bliver kørt på… Syntes ideen er fed! Køb noget lækkert til dit barn og støt en virkelig vigtig sag, men (!) hvorfor går kun 100kr til sagen? Og ville det ikke være federe hvis det var noget man rent faktisk havde råd til? Har ikke lige 1100kr liggende, slet ikke i den kommende købe-flyverdragt-vintertøj-vintersko-etc tid…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia Mandal Mortensen

    Jeg er SÅ enig! Godt skrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig med dig – og jeg synes sgu, du er en sej lortemor! Og du fik jo faktisk også skrevet om kampagnen alligevel – bare på en anden måde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inden for (god) journalistik er det ganske enkelt forbudt at modtage gaver. For så snart der er andet end ren og skær objektiv vurdering af et produkt på spil, bliver det utroværdigt. Og utroværdige skriverier kan ingen bruge til noget (andet end skribenten selv, der har fået en gave ud af det). Så ja, jeg synes bestemt også, der er god grund til at have dårlig smag i munden …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ved ikke hvad der er forbudt og ikke forbudt. Ved i hvert fald bare, at jeg ikke helt forstår hvad der præcis kan vindes af det her, set fra kampagnens side. Man kan tage imod/give for meget, synes jeg. Og dette er et glimrende eksempel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er bare ‘lettere’ for journalister på et rigtigt medie – der er kodeks, som du siger, ret sort/hvidt. Bloggerland er noget andet, fordi det i den grad netop er bygget op omkring sponsorater, gaver osv. Jeg ville ØNSKE det var i bloggerland som i journalistland, men jeg tror desværre den er langt henne at hente.
      Ikke desto mindre er jeg meget enig med det store, fede spørgsmålstegn Trine stiller her – hvornår krydser foræringerne grænsen??

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ikke helt man kan sammenligne bloggere og journalister, for de fleste bloggere arbejder jo gratis som udgangspunkt. Derfor vil man vel også gerne tage imod gaver. Men udover det, er det jo lovpligtigt altid at nævne, at man har fået noget for at nævne firmaet. Men selvfølgelig ville det være dejligt med flere penge til de velgørende formål 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blogs er jo godt i gang med at blive vægtige konkurrenter til professionelle medier – og er det i mange andre lande – og det synes jeg bestemt forpligter, og at større bloggere med mange læsere skal have in mente. Man skal i hvert fald gøre sig klart, hvad man vil med sin blog – om det blot er et eget lille navlepillende projekt, eller om man vil være et værdigt og troværdigt medie. Vil man det sidste, skal man være meget bevidst om, hvad man modtager og hvorfor, og hvor åbne kort man spiller med. Efter min mening.

    Cecilie, der er vel ingen lov, der siger, at man ikke må skrive om et produkt, man har modtaget gratis, uden at nævne det? Det har jeg da i mine 12 år som journalist aldrig hørt om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PS: For lige at præcisere: Efter min mening er det i orden at tage imod noget, der sendes uopfordret til én, så længe det ikke forpligter en til at skrive om det. Sådan foregår det jo i den grad også inden for journalistik. Der, hvor det bliver problematisk, er, når man ‘betaler’ med omtale for at modtage et produkt, altså, når man ikke får lov at få det, med mindre man skriver om det. Det er købt journalistik, og hvad enten det er på en blog eller i en anerkendt avis, så er det utroværdigt og en glidebane.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg læste det, men jeg læste altså et sted, at det var ulovligt… Virkelig pinligt uden kilde, apropos god journalistik…. Altså, ammehjerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN LILLE DREEEEEENG!