NU VI TALER OM AMNING, ING´?

ANGST. ANGST. ANGST.

Kan I holde på en hemmelighed? Jeg har virkelig, VIRKELIG ikke lyst til at sende mit lille rene og uskyldige barn i vuggestue. Pik. 

Ser I, jeg går nemlig forbi sådan en flere gange om dagen, og HVER gang ser jeg pædagogger, som står udenfor og ryger – og på legepladsen står der altid to unge medhjælpere og fnise-snakker. Og imens der bliver røget og snakket, så sidder der en unge i sandkassen og æder sand, en unge i legehuset der slår sig selv i hovedet med en skovl og endnu flere unger et andet sted, som potentielt kan dø i mangel på opmærksomhed.

Ja, jeg er ved at blive pylret. Og nej, jeg kan ikke bære tanken om at andre skal passe på mit barn. Og selvfølgelig æder børn sand og insekter – de kommer til skade og de bider hinanden og spiser deres egne bussemænd. 

jeg.kan.ikke.bære.det.

Og jeg ved jo godt, at goggerne står og ryger fordi de har pause – ville måske være frækt at sige de ikke burde stå på vuggestuens grund, men det er bare mig – og selvfølgelig skal tøsepige-medhjælperne have lov til at hyggesnakke – især når de står i pis-øsende regnvejr. Men. Jeg er stadig bange. Det er min lille baby. Og lige om lidt skal jeg forære ham væk til fremmede, i døgnets bedste timer. I am SO NOT IN.

Der er 5 måneder til endnu. Måske jeg skal begynde at arbejde med det. Bare så jeg ikke dør når dagen kommer. 

Men er lidt glad for det ikke er dén vuggestue han skal i….. 

Skriv en kommentar

  • Puha kan sagtens følge dig. Virkelig. Den vuggestue jeg går forbi dagligt, var der et barn der græd i 7 min. før der kom en og hentede det. Det synes jeg var alt for længe, men demonstrativt blev jeg stående og gloede på ham mens han hentede ungen. Men ja, de havde nok lige gang i en god snak indenfor. :/
    Vi har lige fået en plads til skinken, jeg glæder mig heller ikke just. Men jeg kan jo heller ikke fortsætte på barsel? kan jeg? Det er ikke nemt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er heller ikke selv så begejstret, vi er også ved at finde vuggestue nu. Men jeg trøster mig med, at min mor er pædagog, og hende og hendes kolleger er simpelthen så søde og omsorgsfulde, så det er der nok også andre, der er. (Ellers får de altså tæsk!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Dahlgaard

    Ååååh, vælg en dagplejemor hvis du kan! Eller hvis alle andre kan. Det er trygt, og hjemligt, og beddtemoragtigt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Har det sådan hver evig eneste fucking dag… Og min lille snut har gået i vuggestue i snart et år nu og hun elsker (!) det! Virkelig! Men jeg er rædselsslagen hver gang tlf ringer… Selvom det er et godt sted og nogle gode pædagoger, men det er min baby, mit et og alt… Shit det er ikke altid nemt! Men hun er glad og det er det vigtigste!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette Hansen

    Jeg har det på samme måde. Min Agnes skal starte når hun er 8 1/2 måned gammel, den 1/12 og jeg gruer for den dag. Jeg gruer i det hele taget for den dag hvor hun bliver nødt til at blive passet af andre end mig! For jeg er helt sikker på at selvom det er pædagoger der har 20 års erfaring, så gør de det ikke ligeså godt som mig! For det er jo ikke deres eget barn. Og så hopper og springer man vel ikke for det?
    Ville faktisk helst have hende i dagpleje for det virker så hyggeligt. Men vi valgte vuggeren fordi jeg tænker at så bliver hun “mere socialiseret”.
    Om det er det rigtige valg ved vi jo ikke før hun starter. I hvert fald så er jeg hunderæd for det og er ved at tude bare ved tanken.
    Skal helt sikkert ik have nogen planer de første uger. For jeg går da direkte hjem i seng og tuder mens jeg holder øje med telefonen. Hvis nu de ringer og siger at hun bliver ved at græde og at jeg skal hente hende! Åh nej det bliver et helvede 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NU VI TALER OM AMNING, ING´?