ANGST. ANGST. ANGST.
Kan I holde på en hemmelighed? Jeg har virkelig, VIRKELIG ikke lyst til at sende mit lille rene og uskyldige barn i vuggestue. Pik.
Ser I, jeg går nemlig forbi sådan en flere gange om dagen, og HVER gang ser jeg pædagogger, som står udenfor og ryger – og på legepladsen står der altid to unge medhjælpere og fnise-snakker. Og imens der bliver røget og snakket, så sidder der en unge i sandkassen og æder sand, en unge i legehuset der slår sig selv i hovedet med en skovl og endnu flere unger et andet sted, som potentielt kan dø i mangel på opmærksomhed.
Ja, jeg er ved at blive pylret. Og nej, jeg kan ikke bære tanken om at andre skal passe på mit barn. Og selvfølgelig æder børn sand og insekter – de kommer til skade og de bider hinanden og spiser deres egne bussemænd.
jeg.kan.ikke.bære.det.
Og jeg ved jo godt, at goggerne står og ryger fordi de har pause – ville måske være frækt at sige de ikke burde stå på vuggestuens grund, men det er bare mig – og selvfølgelig skal tøsepige-medhjælperne have lov til at hyggesnakke – især når de står i pis-øsende regnvejr. Men. Jeg er stadig bange. Det er min lille baby. Og lige om lidt skal jeg forære ham væk til fremmede, i døgnets bedste timer. I am SO NOT IN.
Der er 5 måneder til endnu. Måske jeg skal begynde at arbejde med det. Bare så jeg ikke dør når dagen kommer.
Men er lidt glad for det ikke er dén vuggestue han skal i…..
Puha kan sagtens følge dig. Virkelig. Den vuggestue jeg går forbi dagligt, var der et barn der græd i 7 min. før der kom en og hentede det. Det synes jeg var alt for længe, men demonstrativt blev jeg stående og gloede på ham mens han hentede ungen. Men ja, de havde nok lige gang i en god snak indenfor. :/
Vi har lige fået en plads til skinken, jeg glæder mig heller ikke just. Men jeg kan jo heller ikke fortsætte på barsel? kan jeg? Det er ikke nemt.