‘Du lugter’

Min stakkels kæreste. Er så stolt af ham, at han overlever mig hver dag. Ved selvfølgelig ikke altid hvad han gennemgår. Tror han æder større lorte, end hvad han giver udtryk for.

Han har to lyde. Én til når jeg har nået grænsen for, hvor unfair jeg kan tillade mig at være. Og én til når jeg HAR krydset grænsen. På det sidste har han kun brugt den første. Måske fordi han ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før dette vanvid ophører. (og dog erstattes af et nyt)

Men i går var jeg ond. Narko-næsen var på arbejde. Og jeg blev ved med at synes noget lugtede. Ved ikke præcis af hvad. Ved bare, at jeg ikke brød mig om det.

Og synes det da måtte være ham. Og sidst på aftenen fik han ‘du lugter-beskeden’ og måtte luske i bad.
Nu tager ingen jo skade af et bad, men for helvede. Det var garanteret ikke ham. Det kunne lige så godt være køleskabet, vasketøjet eller naboen. Eller en mand i Viborg.

Pis mig i øret, jeg glæder mig til at få min normale næse tilbage. Det er jo for åndssvagt, det her! Og synd!

Så søde skat, når du læser det her:
Ååååååååååndskyld. Er sikker på du ikke lugtede. Men tak fordi du gik i bad. Omend så bare for at få ro.