Ro på.

Der er ved at være ro i min krop igen. Det er dejligt – og det klæder mig.
Nu håber jeg at der går lidt, før min krop igen går agurk med smerter, træthed og sur citron.

Vi går nemlig en travl periode i møde herhjemme. Min kæreste skal igang med sin praktiksøgning, og det er jo det jeg har ventet på i halvandet år nu – at det skulle ske – og nu er de så småt ved at gå i gang. Jeg er såååååå spændt på hvad det ender med, og håber han får lige præcis den plads han ønsker sig.

Derfor er vi så småt også ved at begynde på boligsøgningen. Ikke nogen nem proces – København er en kælling når det kommer til boligsøgning. Heldigvis er vi i okay god tid, og jeg vil være optimistisk, selvom jeg ved hvor svært det er at finde en ordentlig bolig der er til at betale. Men det er jo vigtigt ad helvede til, man crasher jo ikke bare sådan lige hos venner med en nyfødt baby.

Praktiksøgning betyder også en hel masse alene hjemme til mig…. Noget som jeg jo svømmer i i forvejen. Men det er heldigvis kun den næste måneds tid, så efter det må vi lige have lidt kvalitetstid igen.

Nu er jeg snart på vej ind i 3. trimester. Og så er man vel det man kalder for højgravid. Det er sindssygt så hurtigt tiden går. Tænk engang, at jeg så kan føde om 8 uger uden der ville være de helt store komplikationer!!

Drengebarnet trives i stor stil. Han havde hikke i går aftes. Meget endda. Nåede lige at panikke, for har ikke oplevet det så meget før. Så Google fik også lige en tur, med søgninger ala ‘foster hikke anfald’, ‘foster hikke epilepsi’ og sidst men ikke mindst ‘foster hikke død’.

Jaja, I kan sagtens sidde derude og tænke ‘rooooooooolig nu’ – men ved I ikke ville være en skid bedre. Overhovedet.
Og apropos bekymringer: er der nogen af jer derude som har stiftet bekendtskab med sovealarmer?
Spild af penge, eller nøglen til god og fredfuld søvn til lortemor og far?