Camp Happy.

Uh, vi er så glade for tiden. Totalt hyperaktive og med kronisk hikke. Begge dele efter midnat.

Nej, det er ikke mig – men barnet. Han er helt oppe at ringe. Både i mine ribben og helt nede i mit bækken.
Så med en meget aktiv baby, render jeg rundt og kigger på en kaotisk lejlighed, mens jeg krydser alt der kan krydses. Jeg må.ikke.føde.nu.

3 dage til vi flytter fra én landsdel til en anden. To broer, to farvande og tre dialekter senere – skulle vi gerne lande i Kbh igen. Og jeg har en smule kolde fødder. Tænk, at noget jeg har glædet mig SÅ forbandet meget til, nu lidt hænger mig ud ad halsen… Det er ikke fair. Men det skyldes nok mere kaosset fremfor mangel på lyst.

Jeg glæder mig jo. Men sværger, gør det aldrig igen! Graviditet, nedpakning, flytning, nye jobs, sygdom, fødsel, jul og et utal af praktiske ting oveni hinanden. Fuck.

Det syge er, at fødte jeg nu – så ville jeg ikke engang kunne nyde det første stykke tid. Fordi jeg skal liiiige over og lande. Så kniber sammen og håber på, han venter til efter jul!

Trods kaos er jeg dog rigtig glad. For jeg har det godt, og jeg glæder mig som en sindssyg til at få ham ud. Er SÅ klar. Og jeg nyder ligefrem at være gravid. Dén var ny….