Julestille!

Op i røven med nytårs-fortsæt, men….

…. Der er alligevel et par ting som står højest på min liste over ting jeg skal gøre bedre i år.

F.eks mig.

Jeg skal, helt kliché agtigt, finde mig selv. To år med en unge på slæb, skænderier i forholdet og uro i det arbejdsmæssige…. Det er ikke en god ‘find dig selv’ cocktail. Overhovedet.

Jeg skal være noget for både mig, min kæreste og mit barn. Jeg skal være en god kæreste, en god mor og en god mig.

Så det er måske årets største udfordring. For jeg har ingen fucking ide om hvor man går hen og leder efter sig selv, jo? Måske det hjælper at indse at man leder? Eller hvad?

Jeg ved jo godt hvad jeg hedder og hvor jeg kommer fra, og det er ikke fordi jeg har grande visioner om at definere mig selv. Det handler nok mere om en indre følelse af selvværd og kærlighed til sig selv. Så deeeeet. Sig lige til, hvis I falder over nogle af disse ting på hylderne derude i hverdagen?

Hmm, så skal jeg være bedre til at lege. Fuck jeg er udfordret når det kommer til at lege med Alfred! Jeg synes jo ikke at tog er det fedeste i verden. Og jeg er pisse dårlig til at sige som en bil. Jeg ved godt det ikke er pænt sagt, men jeg røvkeder mig på en legeplads.

Jeg er det fysiske i Alfreds liv. Hende han putter med og krammer. Svenne er genial til at lege og kaste rundt med ham på daglig basis. Jeg SUCKS til det.

Til sidst, så skal jeg have fundet mig et job. Jeg har kun mit nuværende indtil marts-ish – og derefter kastes jeg for løverne og ud i arbejdsløsheden. And I don’t do that.

Såååååeh, det var bare lidt fra mig.

Hvordan ser jeres ønsker for 2015 ud?

20150103-124137-45697417.jpg

22 kommentarer

  • Camilla

    Troede jeg var den eneste i verden som var dårlig til at lege med sit afkom :0) man kan ikke være god til alting!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er også VIRKELIG dårlig til at lege med mine børn! Og legepladser ér røvkedelige….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrin

    Jeg stinker virkelig også til at lege og synes kun godt om legepladser, hvis 1. Når det er sol og jeg har kaffe og bog med 2. en anden voksen med eller 3. et andet barn med, der kan lege med første barn!
    Du er så meget ikke alene…

    Det der med at finde sig selv, det er vist en livslang proces, der umiddelbart starter med at erkende, at livet er en dynamisk størrelse, hvor i man navigerer ud fra de forudsætninger man har på givne tidspunkter. Man gør det bedste man kan hele tiden, det tror jeg 🙂

    Ha’ en dejlig lørdag!
    Piximouse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvis du vil ofre lidt penge kan jeg klart anbefale kropsinstituttet. De har hjulpet mig med at finde mig selv, og en masse andre ting. Martin Helt derinde fra er fantastisk…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    “Life isn’t about finding yourself, lige is about creating yourself” (citat ukendt).

    Det er et citat jeg har hængende på mit køleskab – og som virker relevant som kommentar til dit indlæg:) jeg vil ikke sige, jeg selv lever efter det, for jeg tror at man altid prøver at “finde sig selv” og gør man nogen sinde det? Gør man sig ikke blot en masse erfaringer, skaber minder og så videre – som alle er med til at gøre en, til den man nu engang er (og bliver)? Man ER ikke noget endeligt, vel?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker dine ord om at være “en god mig” – den tager jeg til mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det med at finde sig selv – læs Svend brinkmands bog “stå fast”. Det giver stof til eftertanke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enmorstanker

    Åh, det med at finde sig selv kan jeg godt nikke genkendende til. I hvert fald var barsel ikke kun lykken for mig; flere måneder hvor babys behov var i fokus og derudover en del huslige pligter. For mig har det hjulpet at fokusere på, hvad jeg selv har af interesser, hvad jeg lide at foretage mig og ikke mindst hvad der gør mig glad. Det hjalp mig at begynde at skrive lidt på mig dagbogblog, men det som hjalp allermest var at begynde på arbejdet, som jeg virkelig trives i og rigtig godt kan lide.
    Husk på, at for at være en god mor og kæreste skal man også have det godt selv! Så den tid du bruger på at “finde dig selv” vil aldrig være spild.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Det der med at lege.. Altså nu var min egen mor ikke den, der overhovedet syntes det var fedt at kaste sig ned på gulvet og lege med os. Det var min far til gengæld. Og det er helt okay at mor og far kan noget forskelligt. Jeg lavede andre ting med min mor end at lege, f.eks. alle de kreative ting som at tegne, bage, male/gøre alt beskidt. Man skal ikke kunne det hele, så det er der i hvert fald ingen grund til at have dårlig samvittighed over 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, vi talte også lige om det der med at lege forleden. I sådan en juleferie bliver det næsten ekstratydeligt hvor fænomenal faren bare er til at gå igang og være i det men jeg… Jeg kan da godt finde ud af det, men jeg synes som regel det er mega kedeligt og min tålmodighed kan ligge på et ret lille sted. Men min mand sagde faktisk, at var det ham der havde så meget tid med vores dreng, som jeg har til hverdag, så ville han nok skrue ned for legefar-faktoren så det ikke kommer til at minde om at man underholder sit barn. Det synes jeg da var meget fint tænkt…. Sådan en unge skal vel også have lov at kede sig lidt og blive frustreret før han af sig selv finder på noget nyt at lege med. Så håber man bare at legen ikke er noget der gør skade på ham selv eller hjemmet, men du ved nok hvad jeg mener…
    Når jeg lige er kommet ud på den anden side af den her juleboble, er min plan at undersøge Montessori-inspirerede aktiviteter. Jeg mener, at de er mindre sådan fri fantasi-leg og mere… Løs den her opgave-leg… Hvis det er tilfældet, vil det passe mit gemyt langt bedre end hele og halve timer med Duplo på gulvet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder fornuftigt.. Jeg fik lidt hjælp til at finde mig selv, gik faktisk til noget terapi og det hjalp! Jeg indså hvad jeg ville, nøjagtigt hvad jeg står for og lærte at acceptere mig selv… Lyder lidt, du ved, men det var en dejlig oplevelse…

    Mit 2015 byder på nr 2 graviditet, lidt barsel og også et øget fokus på at være katinka, ikke altid mor 🙂

    http://katinkafrederikke.dk/2015/01/vores-lille-hemmelighed-3-bliver-til-4/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Et godt sted at starte med at finde sig selv er at finde ud af hvad man der hhv dræner dig og giver dig energi. Personligt har jeg opdaget hvor meget visse personer dræner og bruger derfor mindre tid på dem. Andre giver energi og glæde, så dem bruger jeg mere tid på. Måske er det også svært, men øvelse gør mester. Jeg kan anbefale Sven Brinkmanns bog “Stå fast”, han er psykolog og bogen er en modpol til selvrealiserings/coach/find dig selv-bølgen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvis du tilfældigvis støder på mig når du leder efter dig selv, så send mig lige hjem ik.. For jeg ka’ ik finde mig, og leder også… Måske er jeg også lidt forsvundet i det der med at sidde og “lade som om jeg hygger når jeg leger med ungerne”-koncept. Prøøøver, men det er altså svært. Tak for godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde søde Trine,
    Jeg tror jeg ved lige præcis hvor du er. Jeg har selv været der og det er et (fucking) hårdt sted at være. Moderskabet kræver en totalt redefinition af selvet – i hvert fald for nogen. For mig. Jeg tror også for dig.
    Det lyder som om du er godt på vej, men du har jo været sat på megaoverarbejde med ydre stressfaktorer som bolig og job.
    Jeg håber – og tror måske også – at roen omkring jeres nye lejlighed kan give dig plads til at lære dig selv at kende (igen).
    Og mon ikke den der jobsituation løser sig, uden du behøver stresse over det?
    Godt nytår og et stort kram herfra.
    KH Cana

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Pyyyhhh hvor kan jeg huske den følelse af at være lige ved at gå helt op i limningen ind i mellem da børnene var helt små. Jeg kan klart anbefale at I skriftens til at sove længe i weekenden, så søvnbehovet bliver dækket bare en gang i mellem. Du trænger til at få et par timer for dig selv, sørg for at du får det ugentligt, hvor du laver lige det som du har lyst til eller behov for. Det var det som gjorde, at jeg synes at jeg kunne trække vejret igen og dermed fik mere overskud til at være en god mor og kæreste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Her i familien synes begge vi voksne, det er kedeligt at lege – så vi laver andre ting med børnene. Ting der også giver mening for os selv. Jeg tror, det gør det lettere at finde (i det mindste noget af) sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Kommer du ikke og arbejder i Angulus-butikken? Se A-instaen, hvis du er interesseret:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Åh, jeg så godt opslaget! Men jeg kender arbejdstidspunkterne i butikkerne alt for godt! Jeg er jo den der henter herhjemme, så jeg skal have et 8-15 job 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marlene

      Æv, kan jeg godt forstå. Vi er ellers søde:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi kan alle have nogle visioner og tanker omkring det nye år, som vi går ind i. Tanker om hvad vi gerne vil have mindre af og mere af. Hvad vi gerne vil lidt væk fra og hen imod.. For mange af os forbliver visionerne visioner. Mange ting bliver ikke opfyldt eller handlet på. Hvorfor ja? Jo hvorfor at der altid er noget der forhindrer os i at gå efter det “mål” eller ønske vi har. Noget der fastholder os i det vi er. Og bag de forhindringer der ligger, gemmer der sig noget som er en “negativ konsekvens”. For ved hvert valg eller beslutning vi træffer, er der en konsekvens. Hvis vi ønsker noget på det ene plan, skal man “betale” noget igen på et andet plan. Spørgsmålet er så hvad der er vigtigst? Så et spørsmål fra mig til dig er, hvad forhindrer dig i at “finde dig selv”? Og kan du fortælle lidt mere om, hvad det betyder at “finde sig selv”?;-)
    Ønsker dig styrke til at gå den vej, som du har brug for at gå. Og respekt for dig selv og energi til, at gå væk fra det der ikke er godt for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    tak for en dejlig blog.

    Er det bare mig, eller mangler du at trække en vinder af Majas kager? Spørger kun, fordi jeg selv har smidt et lod i puljen og er sygt kagehungrende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Trine, sad lige og læste nogle af dine gamle skriverier. Og synes det var på tide at kommentere.
    TAK, for en møg-ærlig blog. Og hold nu kæft hvor er du sej.
    Elsker at du siger højt, du keder dig på legepladsen.
    Det gør indeni, når du har beskrevet følelserne omkring bruddet m Svenne.
    Det er sjovt at følge dine dates og man sidder herhjemme og hepper på ALT det bedste må komme til dig.
    Du er så ægte og ærlig. Tak for det. Du er, hvad JEG har brug for i den her polerede, selviscenesættende verden. En dejlig kontrast. Tak ❤️ Og alt det bedste til Alfred og dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julestille!