Yndigheder til under 250 penge.

Bøffen breaking!

Det er ved at være længe siden jeg har blogget for mor. Jeg har bare haft lidt travlt med at være syg og med at være i vuggestue og så har jeg fået en ny traktor der kan sige lyde og køre stærkt. Har også fået en stor ballon der er gul og en tambourin. Så har haft nok at se til, kan I nok forstå.

På det sidste har der været skrevet meget om at være forældre, bl.a i Politiken. Nogle af indlæggene handler om at forældre skal tage sig sammen og skrue ned for egne ambitioner mens de har små børn. De indlæg er skrevet af folk med sommerhuse, egen bolig god økonomi.

De andre indlæg er skrevet af almindelige mennesker, som siger at der ofte ikke er noget at skrue ned for, og at der bliver kæmpet en hård kamp for at få alle ender til at hænge sammen.

Mine mor og far kæmper lidt med alle mulige ting. Og ved at de har det svært for tiden, og at de er trætte og udmattede. Ville sådan ønske jeg kunne tale, for så ville jeg gerne fortælle dem at de gør det super godt. Jeg mangler ikke noget. Så længe jeg har min dyne, mit legetøj og en flaske med mælk, så har jeg det godt. Og så længe jeg har en hånd at holde i når noget har gjort ondt, eller noget er så stejlt at jeg ikke selv kan holde balancen.

Jeg tror jeg taler på de fleste børns vegne når jeg siger, at vi ikke har brug for ret meget egentlig? Og at vi faktisk har det godt.

Udover de basale behov, så er vi faktisk ret nemme at underholde.

Jeg tror det er hårdt at være voksen. Der er ikke så meget sjov i at gå på arbejde og tjene penge. Måske for nogen. Men er det lige så sjovt som at gynge? Eller lege i sandkassen?

Hvis jeg kunne ønske mig noget, så skulle det være at flere forældre ville lege mere med os. Sådan så at når de er sammen med os, så er de sammen med os og ikke blot kigger på med en kop kaffe i hånden.

Tror de fleste voksne har glemt hvor sjovt det er at gynge højt og tage sig en rutschebanetur i regnvejr.

Mine forældre er gode til at lege. Især min far! Sikke han kan lege, og han kan godt lide det. Og mine forældre er gladere sammen, når vi alle 3 leger den samme leg. Det kan godt være at de slås med mange voksenting, men når vi leger, så er de oprigtigt glade, helt ind til benet.

Alle burde lege noget mere.

Hilsen Alfred.

14 kommentarer

  • Fantastisk indlæg – tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alfred har bare så meget ret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Åh Alfred! Du er skøn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    AMEN Alfred! Du har så meget ret!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har bare så meget ret! Du er en meget, meget klog lille dreng, at du bare ved det! Det må du lige huske at fortælle din mor 😉

    kh Maibrit
    http://www.lilleløg.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg græd lidt for mig selv – for hvor er det rigtigt:)
    I morgen tidlig inden børnehave og dagpleje, vil jeg lege – rigtig lege!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg sidder og bliver helt rørt – og jeg har ikke engang et barn endnu <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vise ord – inviter dem med i sandkassen snarest – er sikker på, de vil være glade for en fritime eller to netop der, netop med dig!

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    HØRT!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kerstin

    Sidder her i den overfyldte bus i morgenmyldretiden og får våde øjne! Vi leger tit hjemme hos os, men jeg er sikker på at du har ret i alt det du skriver og det kan vi alle lære at blive bedre til. Rigtig god lege-weekend til dig og dine forældre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hen

    Du er sådan en klog lille mand Alfred! Og ih hvor har du bare ret. Man bliver nemlig glad helt til ind til benet, når man leger sammen. Allesammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lise

    Hørt! Jeg har leget ekstra meget med min lille datter efter dit indlæg – tak for opfordringen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • This post is worth everyone’s attention. How can I find out more?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndigheder til under 250 penge.