CASA ALFRED.
Vi har været syge alle sammen. Længe endda. I mandags slæbte vi os afsted til læge, da jeg var overbevist om at mine lunger var defekte, og fordi følelsen af, at der sad en fuldvoksen 100 kg tung mand på mit bryst, blev en anelse belastende. Dommen var hård.
I har ikke lungebetændelse. I har ikke halsbetændelse. Det er bare en virus. Og er det ikke gået over indenfor 4-5 uger, så kommer I jo bare igen.
Pis mig i øret, mand! Vi har været døden nær. Og Alfred har også været syg, og er det egentlig stadig. Dog er han et overvejende positivt menneske (ved fandme ikke hvor han har det fra) og han har det værst om natten.
Men det er hårdt at være ramt allesammen. Vi mangler jo lidt en, som kan rydde op, lave the og lege med Alfred når vi bare ikke orker at være vildt aktive midt i et hosteanfald på størrelse med noget fra en epidemi-film.
Nu er det heldigvis ved at lysne. Efter næsten 3 uger. Og på tirsdag drager vi i sommerhus på Samsø. Krydser i hvert fald fingre for det. Det kunne være rart med en lille getaway…
Åh hader bare når lægen bare siger det er en virus, og det er noget der skal gå væk af sig selv (og det gør de jo altid)… grrrrrrrrrrrrrrrrrr….. God bedring:)