TRÆT, TRÆTTERE, TRÆTTEST!
Så er Alfred’s navnefest veloverstået! Kæresten er godt i gang med oprydningen i kælderen, og jeg sidder med en yderst træt dreng – godt på vej til at sove.
Jeg var über stresset i dagene op til. Ventetiden hvor jeg ikke kunne forberede mad. Dagen hvor jeg endelig kunne lave mad. Og så selve dagen.
Må indrømme at jeg ikke fik specielt meget ud af selve dagen. Jeg var optaget af maden, kagerne, logistik og på at virke helt enormt social og overskudsagtig. Mens jeg i virkeligheden slet ikke kunne fokusere ret meget på gæsterne eller på f.eks at spise selv.
I skrivende stund kommer jeg i tanker om, at jeg ikke har fået en eneste kop kaffe i dag. Men til gengæld har jeg drukket en del rosé. I så små slurke, at jeg ikke engang blev beruset.
Man må derfor konkludere, at alkoholen har opvejet manglen på koffein.
Her er lidt billeder fra dagen. Fra Instagram. Det er bare nemmest!
Sådan var det også for mig! Hvorfor udsætter man sig selv for det (man er vel en pleaser, og vil gerne gøre det godt for ens lillefis) men.. Man kan jo knapt nok huske dagen når den er slut. Baby kan overhovedet ikke huske dagen. Næste gang vil jeg gøre det anderledes. Some how. Som om. Forhæve. Du er stadig sej, supermama. Drik en ekstra god og dyr kaffe i morgen