Se mig! Jeg har bagt noget!

Billed-spam fra den seneste uge!

Har egentlig slet ikke nogen energi for tiden, men forsøger at presse citronen og finde den sidste slat frem. Alle disse ‘helligdage’ skråstreg tvungne lukkedage i vuggestuen, som desværre ligger i denne periode er hårde, når vi begge skal arbejde.

Men forsøger at finde energi i alle de hyggelige ting vi laver i løbet af dagen. At jeg så falder død om hver aften kl. 20 er noget andet. Og at jeg har rigtig svært ved at få det rigtige ben ud af sengen om morgenen. Ofte er jeg helt trist og træt, og bliver først mig selv op ad formiddagen.

Heldigvis havde vuggestuen åbent i fredags, så vi kunne begge tage på arbejde og jeg kunne tage mig et par ego timer bagefter på Blow Bar i Adelgade, hvor der var samlet en masse andre bloggere til et hyggeligt arrangement.

Lørdag stod den på afslutningsfest for Monte Carlo, som sendte for aller sidste gang i fredags. Har været rigtig glad for at høre det program – især under min barsel, hvor jeg ofte pressede Alfreds lur ind mellem 14-16, haha!

Og sikke en fest. Og sikke en lokation, på en tagterasse med panorama udsigt over hele København. Og sikke en fornem og imponerende samling af mennesker, der alle hver især har en eller anden forbindelse til Esben og Peter. Imponerende og dygtige drenge, som jeg bestemt ikke håber vi har hørt eller set det sidste til.

Har I hørt programmet? Svenne var jo praktikant på det en lille håndfuld måneder?

Jeg havde lovet mig selv at gå tidligt hjem og ikke drikke så meget, men den ene vodka/tranebær tog den anden. Og pludselig står man der, med en drink i den ene hånd, og blå Kings i den anden – overbevist om at det er det hele værd.

Søndag morgen, not so much.

Heldigvis var farmor på besøg og blev til kl. 10, hvorefter Bøffen hang på sine trætte forældre.

Vi tog ud til venner senere på dagen, og sluttede af med burgere på Taxa og en Bøf, der først gik helt i seng kl. 23.00. Og selvfølgelig stod op kl. 5.00. Et underligt regnestykke.

20140609-160152.jpg

5 kommentarer

  • Ida

    Åh ja, sommetider dukker følelsen af, at det er det hele værd, op i en. Og det er det også tit 😉 Omgivelserne lyder ellers tillokkende. Jeg kan da udemærket huske praktikanten Svenne, som havde været juicer på Joe and the juice. Er det din kæreste? (Spørger hende hvis næse det fuldstændig er gået forbi)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Blev latterligt glad da det gik op for mig at praktikant Svenne “Der havde fået et barn i en usømmelig ung alder” eller hvad Peter fik sagt om ham, var din kæreste. Og har faktisk taget mig selv i at være helt bekymret på jeres vegne, da jeg hørte at Monte Carlo stoppede.

    Jo. Jeg burde nok få lidt orden i mine prioriteter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kender følelsen af uoverkommelig træthed, men kender også den lille (ubekymrede) pige indeni i én, som nogle gange springer frem og bare har brug for at være en ubekymret mor, der ikke tæller søvntimer! Altså både sine egne og barnets (og måske også farens bare for at være sikker på at regnestykket er lige og fair;))… Men det jeg egentlig ville sige var, at de dage, hvor jeg er så træt og ikke orker at baby skal styrer hele mit liv – går jeg altid ind på din blog og bliver “opkvikket” det lyder måske ondt, men det hjælper at læse alle dine gode indlæg, fordi så føler man ikke, at man er den eneste i verden der kæmper med alle de problemer og udfordringer, som følger med ved at blive mor og en familie…

    Du er så god med ord Trine, at jeg nogle gange læser dine oplæg op for min mand (kikset?) men det fordi du beskriver det hele så fint, på en måde, som jeg sletter ikke selv kan udtrykke mig, men når jeg læser det er det spot.on. Ja så læser jeg op for manden (når han gider høre efter) fordi så håber jeg han forstår – bare lidt, af det kaos der nogle gange suser rundt indeni os mødre.

    Jeg har iøvrigt tænkt at trætheden MÅ skyldes at man giver SÅ meget af sig selv hele tiden, man vil kun det bedste for sit barn og det er virkelig hårdt og drænende, for man vil også stadig sig selv (bare lidt), sin mand og ikke mindst sine veninder… Men for pokker, hvor er det svært at magte det hele….

    Keep on writing! – du er mit drug (eller lyder måske pænere at sige ” du er min energi-drik) ! TAK

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha – jeg må indrømme (måske med skam…) at jeg meget sjældent når dertil, at jeg tænker, ‘oh, but it’s so worth it’… plus jeg er ved at sejle efter mere end et par drinks. Når det er sagt, så er ego-tid forudsætningen for at jeg kan være den bedste mor. Ikke så meget efter jeg er begyndt at arbejde fuldtid. Så er al den tid, jeg kan være sammen med Bean herlig, og jeg nyder weekenderne og alle de små helligdagsferier – men vi sover trods alt også lidt mere end Bøffen. Og Bean er lidt mere selvhjulpen efterhånden. Næste gang, der er alkohol på menuen, så synes jeg det kunne være hyggeligt at være fælles om projektet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvem har IKKE hørt det – det var jo genialt!!! OGSÅ da din Svenne var med 😀 Hvor sejt, at du var med til festen – og klokken 10 søndag morgen må trods alt have været bedre, end hvis I skulle op klokken 5 😉 Men sådan en søndag efter en alt for sen lørdag nat, ER altså bare bedst søndag aften, når børnene er puttet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se mig! Jeg har bagt noget!