STATUS.

Alfred har nu været vuggestue-barn i over en måned. Jeg nyder det, han er glad – så alt i alt er del vel en ønskværdig situation for vores lille familie!

Med undtagelser som sygdom og en enorm udskiftning af personale på hans stue, samt en omrokering af børnene – så klarer han den sgu ret godt. HVER dag får jeg en glad dreng op, og HVER dag fortæller pædagogerne at han er en utrolig glad og charmerende dreng – der er helt vildt tillidsfuld og flirter på livet løs. Og så understreger de på kraftigste vis, at han har en god appetit.

Han sover meget usammenhængende, der er intet mønster i hans søvn. Men det er jo intet nyt hos mig. Siden han var 2 måneder, der kan det tælles på to hænder, hvor mange gange han har sovet en lur på mere end halvanden time. Han sover MAX en time ad gangen, to gange om dagen.

Hans søvn om natten har været rigtig dårlig i månedsvis. Han spiser HVER nat, og har gerne 2-3 opvågninger hvor han enten skider i bukserne, spiser eller bare gerne vil lege. I mange uger vågnede han og var dybt ulykkelig, hvor det eneste der virkede, var mad. Men først efter 30-40 minutters smerteliggråd. Det hele foregik nærmest i søvne, og så kan det være svært at gøre andet end bare trøste.

Det er for tidligt at sige om det er blevet bedre, men de sidste par dage har der været længere og længere mellem opvågningerne og han vågner ikke længere og er dybt ulykkelig. Han roder bare rundt i søvne – sover helst på maven med røven i vejret (forSTÅR ikke det er så lækkert for ham) der desværre betyder, at en tilhørende urolig søvn, resulterer i at han bare tosser rundt i vores seng og gerne udnytter hele madrassen i løbet af natten.

Det der med at spise om natten, har vi valgt bare er ok. For han er bare en sulten knægt. Og indtil videre, så tør vi ikke røre ved det, da vi bare er typerne uden rygrad, når vi er oppe 2 eller 3 gange om natten. Og lad mig allerede indskyde, at JA – jeg ved godt andre er oppe flere gange – og JA, andre har det helt sikkert værre – og JAAA, der sidder garanteret en eller flere, der gerne vil sige at vi ikke skal brokke os, for andre har børn der vågner 34 gange HVER nat og svinger sig i lamper eller drikker af toilettet…. Vi glæder os til han igen sover igennem, og måske bare skal have mad klokken 5, og ikke klokken 23, 03 OG 05. Punktum.

Udover hans søvn og status i vuggestuen, så skal det handle lidt om energiniveau. Mit, that is.

Det er helt i bund. Jeg føler mig faktisk sådan helt depressiv. Jeg har aldrig haft en depression, så jeg ville ikke vide det hvis det var.. Men jeg er bare træt, og jeg føler slet ikke, at mine depoter bliver fyldt op. Uanset om jeg sover 4 eller 10 timer om natten, så er jeg bare i en kronisk træt tilstand.

Jeg tror egentlig ikke at der er noget, det er nok bare sådan det er at være mor. Men uanset hvad jeg gør, så er der bare ikke noget overskud på kontoen. Jeg får ikke svaret på mails, betalt regninger eller andre ting der kræver noget af mig. Og det er sgu ikke særlig hensigtsmæssigt. For det er vigtige ting meget af det.

Jeg tror svaret for mig er, at kappe de bånd der hiver i mig, mht ting jeg har lovet eller sagt ja til. Og så bare aflyse, tage en nej-hat på og så bare fokusere på de vigtigste ting. Min familie, venner og så det at få hele hverdagen til at køre rundt. Det er ikke normalt at være så udkørt hele tiden. Og noget skal blive bedre, ellers synes jeg det er super ærgerligt.

Det har været et langt efterår, og til dels tror jeg også at Alfreds sygdom og institutionsstart tog ekstra hårdt på mig. Og så lidt vinter-depression oveni, ikke? Dårlig blanding.

Men igen, så har det også været nogle gode måneder. Jeg har haft sådan nogle dejlige stunder med både Alfred og hans far. Vi udgør en stærk familie. Vi skal bare arbejde lidt mere på vores hverdag og på at få lidt struktur og gode vaner i hjemmet.