Børnesår = pisse meget ad!

Alfred har fået børnesår. Det har nok rumsteret i et par uger, og vi har været yderst opmærksomme på det.

Faktisk havde vi bestilt tid ved lægen i sidste uge, men aflyste igen, da det gik lidt i sig selv. Det skulle vi nok aldrig have gjort, for pludselig gik det helt amok og spredte sig som var det pissemyrer på en tabt isvaffel.

Først omkring munden, så på benene – dernæst omkring røvhullet (pardon mit fransk) og hans stakkels lille tissemand samt vedhæng, har også fået røde gæster.

Os afsted (efter 40 min on hold på den nye akut telefon) til Bispebjerg hospital. Og der var ingen tvivl; Bøffen har fået ad børnesår og det skulle behandles med mikstur.

Nu er det jo en ting der smitter lige så groft som klamydia i Sunny Beach – og i dag klør hele min krop af bare skræk. Det er så vildt hvor hurtigt det går hvis først man er ramt af det skidt.

Min fantom-kløen er gået amok og jeg brækker mig en lille smule i munden over, hvor utiltalende mit barn ser ud lige pt.

Vi må holde ham hjemme indtil han ikke længere ligner en spedalsk og til han ikke længere smitter.

Ad. Børnesygdomme bliver da også bare klammere og klammere med alderen. Glæder mig ikke til jeg en dag skal fiske børneorm ud af numsen på ham…

Ad.

Ps: er det en god eller dårlig idé at bade ham?