Hjælp til motorisk udfordring.
Det er længe siden jeg har søgt hjælp fra jer herinde. Men sagen er, at Alfred lidt er kørt fast i en meget stille form for motorisk udfoldelse. Han leger rigtig meget med biler, og det er jo ikke fordi det er de helt store motoriske udfordringer de biler giver ham.
Jeg synes det er for tidligt at give ham en løbecykel, så der er vi slet ikke endnu.
Jeg kunne dog godt tænke mig at anskaffe mig et nyt Bobles produkt, men jeg har brug for lidt hjælp? Derhjemme har vi elefanten, krokodillen og den lille myresluger. Alle tre fungerer godt hver for sig, men jeg savner noget til at forene tingene. Har set mig lun på den der plade-tingest med hjul på, men er den GOD?
Derudover synes jeg også at boldene, donuts´ne samt den høje og lave fisk, virker god til både at stå på og rulle rundt med. Mon I kan komme med lidt inputs? Ps, vi er ikke blevet rige i løbet af den sidste måned, men vi har jo fået halveret vores husleje efter flytning, så det giver et velfortjent rum i økonomien.
Kæft det føles skønt at kunne forkæle drengen lidt. I går fik han en KÆMPE gul lastbil, som farmand havde fundet på DBA. Han blev så glad for den! De produkter jeg har i tankerne, kan findes her – og se dem på billedet herunder. Vil elske at høre jeres erfaringer med hver enkelt. Hvis man ikke er til Bobles, så kan man bare stryge direkte forbi indlægget her 🙂
Frederik er fra november ’12 og så vist jeg husker er Bøffen ikke så meget yngre, og vi har altså en Puky løbecykel til lillefisen. Nu ved jeg ikke hvor høj Alfred er, men Frederik er 81,5 cm og kan sagtens fise rundt på den (når sædet er lavest). Jeg ved godt at det ikke var dit spørgsmål, men det er bare lige vores erfaring med det.
Vi har en Bobles donut herhjemme og jeg vil sige at vi ikke er alt for god til at aktivere ham på den. Modsat mange af de andre ting, kræver donuten (donutten?) at man hjælper børnene med at tumle på den. Men når vi gør det er han ret glad for det 🙂