Hvor meget er vores børn, vores?

I denne måneds udgave af magasinet Vores Børn, har jeg udtalt mig til en artikel om børn og brug af sociale medier. Egentlig er det en artikel, som er meget relevant for vores tid. Har selvfølgelig læst, og godkendt artiklen på forhånd, men alligevel er det noget helt andet at se det på tryk.

Allerede under gennemlæsningen, inden bladet kunne jeg se, at jeg næsten var alene om at have det helt okay med at vise billeder af Bøffen på diverse sociale medier. Hvorfor ikke?

Og dog, for jeg er hverken for eller imod. Jeg ved bare, at min blog ikke ville have været den samme, hvis jeg udelod billeder fra vores hverdag. Af os og om vores hverdag. Men jeg kunne sagtens have givet Alfred et alias, og jeg kunne sagtens have sløret ham og dermed skærmet ham for at være et barn af offentligheden. Men det havde ikke været det samme.

Jeg forstår udmærket godt de alias’er der florerer i blogland og på Instagram. Men jeg synes ikke at det ville være i min natur at udstille så meget af mig, og så udelade personerne bag. Men det er ene og alene min beslutning.

Jeg håber og beder til, at når Alfred bliver så stor, at han forstår hvad en blog er, og han kan følge med selv (hvis den overhovedet eksisterer til den tid) vil være stolt over, at jeg har skabt et så unikt arkiv over hans barndom – og som giver ham en helt, helt unik mulighed for at lære sin mor at kende. Alle mine tanker og følelser. Min kærlighed til ham – og de helt unikke billeder og fortællinger. Faktisk så glæder jeg mig til at forære ham et helt arkiv en dag.

Jeg kunne have lavet en ‘Barnets Bog’ eller skrevet en privat dagbog, som ikke lå tilgængeligt for alt og alle. Men min blog har også haft en helt særlig betydning for mig som mor og som menneske. Og det har han bidraget til. Det kan kun være en god ting – set ud fra mine øjne. Det håber jeg.

Der er stor risiko for, at han kan gå hen at blive drillet med at hans mor er en lortemor. Så må jeg træde til og fortælle ham, at han er utrolig heldig at have lige præcis mig som sin mor. Fordi jeg gjorde det bedste jeg kunne. Og jeg har fandeme en blog som beviset på det!

Hvordan er jeres tanker omkring billeder og børn på internettet?