Det er fredag, det er fucking fedt!

Weekend-end.

Øv. Så er det fandeme søndag igen. Man når lige at tænke hell yeah til lørdag, inden den rammer. Ærgerligt. Det har ellers været en god weekend!

I morgen står den på ‘voksen’ da vi skal til møde i en ny bank, for at se om ikke vi kan få lov at købe tag over hovedet. Jeg er ret pessismistisk omkring det. Mest fordi jeg ikke tør håbe…

Den her boligsituation stinker. Og den hiver mig ned, for det er stressende ikke at have en base. Især når man leger familie.

Jeg har engang prøvet at købe en lejlighed – og selvom jeg var lykkelig over at være voksen dengang, så var det også noget forhastet og dumt. Bygningen overfor husede nemlig en masse sociale tilfælde. Og selvom jeg godt ved at man ikke må tale dårligt om skæve eksistenser, så kunne jeg godt have undværet ham sømands-drankeren, der stod og sang foran mit vindue 4 gange om ugen, i 2X8 sæt ad gangen.

Især hvis man har smidt over en million efter boligen. Så ville man på en måde gerne slippe for live optræden og junkie-fester hver nat.

Så jeg er en smule skeptisk. Og en smule nervøs. Det er big deal…

Har I mon gode råd til at finde en god ejerbolig? Andel? Ejer? Hvor? Hvor ikke?

Og hvor længe skal man slikke rådgiverne i røven?

Vi er jo en gennemsnitlig familie med en middel indkomst… Ikke syko meget gæld, men noget.

20140928-162224-58944624.jpg

13 kommentarer

  • vibe

    Hej lortemor!
    Ville bare lige ønske held og lykke i morgen, og samtidig anbefale lån og spar bank som har været super gode for os til køb af andel (også med middel/lille indtægt osv).
    I skal nok finde noget godt!
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kære Lortemor
    Jeg kommenterede også dit opslag på instagram ift. køb af andel.
    Min kæreste og jeg har lige været igennem hele processen, og vi startede med at være til møder i 5 forskellige banker. Vi havde rigtig gode oplevelser hos både Lån & Spar, Nordea og Jyske Bank – sidstnævnte sidder selv og vurderer hvorvidt andelsboligen er et godt køb ift. økonomi, vedtægter osv. Hos dem fik vi rigtig meget og god vejledning, på trods af vi kun var mulige kunder. Vi endte dog hos Lån & Spar som lagde ud med en rente på 7,8% – men fordi vi pressede dem med tilbud fra andre banker endte vi på 4,5%, og her kunne de andre ikke være med. Så mit råd er virkelig at presse de her banker, det kan bestemt godt betale sig!

    Nu ved jeg jo ikke hvordan Jeres økonomi ser ud, men vi er to studerende hvor min kæreste har et godt studiejob ved siden af, så ift. hvad vi kunne få lov at låne fik vi klart mest for pengene i en andelslejlighed. Vi bor nu på Østerbro i en 2 værelses på godt 50 kvm. som vi gav ca. 800.000 kr. for. Vi søgte på Frederikberg og Østerbro via boligsiden.dk, men da det ikke gav pote kontaktede vi en række lokale mæglere hvor vi blev skrevet op i deres køberkartoteker. Vi blev derfor ringet op 3 dage før vores nuværende lejlighed kom på nettet, og fik lov at se den – så det er endnu et råd jeg kun kan give videre, bliv skrevet op hurtigst muligt, det kan oftest gøres direkte fra mæglerens hjemmeside 🙂

    De andre råd vi fik inden vi købte var, at andelslejligheden gerne skulle koste +600.000 kr., dog konstaterede vi hurtigt at de gode ligger på +800.000 kr. Derudover skal den månedlige ydelse helst ikke overstige meget mere end 4000 kr. Igen kan jeg kun anbefale hvis I vælger en andelslejlighed, at I benytter Jer af “Andelsbutikkens” køberrådgivning 🙂

    Held og lykke med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Danske Banks andelsboliglån er lige nu nede på en rente på 3,75, hvis det skulle være noget..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noomi

    Kære Lortemor, tak for fine, sjove og rammende indlæg. Et lille boligtip herfra kunne lyde på København Sydvest. Det er stadig er af de billige områder i København (i den gamle del) og er faktisk et fedt område for en lille familie. Det er tæt på Vesterbro. Valbyparken med den fedeste legeplads, børnenes duremark og gode daginstitutioner. Det lidt blakkede ry området måske har haft kan det ikke leve op til længere. Hilsen en tilflytter som skriver dette med blandede følelser. Jeg viæ jo helst ikke have at alt for mange får øjnene op for vores velbevarede hemmelig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej! Hvor skal I til møde i morgen? Jeg skal gerne se, hvad vi kan gøre for jer i “min” bank. Send evt. en mail til mig på hmarcussen@sol.dk.
    Mvh. Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia-Maria

    Vi har lige fået andelslån i Handlsbanken og kan virkelig godt anbefale dem! Super service, gennemskuelige aftaler uden alt muligt “småt”, fleksible i forhold til den enkelte kunde og så prøver de ikke at prakke deres kunder alle mulige mærkelige produkter på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Jeg ville foreslå, at ringe rundt til andelsforeninger i har hørt godt om, og spørge om der er en venteliste. Ventelister har i mange år været ret døde på andelsboligfronten, men i hvert fald i vores boligforening, er den begyndt at blomstre op igen. Hvis I ikke er bange for Lorteøen, så er prsierne på Amager som regel mindre end de andre brokvarterer. I vores forening koster en 3 værelses på 60-70 m2 ca 630.000 uden forbedringer, og vi har en husleje på ca. 3400 (med vand, tv og a contovarme). Du må skrive, hvis du er interesseret i at komme på venteliste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lea

    “kære lortemor” sjååååååååvt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Boede selv i A/B Halmtorvet 36-42 i mange år og kan klart anbefale denne forening. Der er både små og store lejligheder – hhv 2- og 3 værelses. Foreningen er sund og der er en fin (men dog ikke så stor) baggård, hvor mange har børn der leger. Der er vist pt. ingen venteliste. Sig til hvis du vil vide mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Vi har lige købt os en andel i Hvidovre. Lånet er lavet gennem Lån og spar. De vurderer også, om foreningen er sund nok, så på den måde ender man ikke op med noget, som risikerer at ruinere en.
    Min kæreste arbejder og har en pæn løn, mens jeg er studerende og jo ikke tjener noget særligt, og har studiegæld. Og så har vi en baby på vej om et par måneder. Alligevel ville de gerne låne os en sum, som gjorde det muligt at købe en bolig okay tæt på København.
    Mit bedste råd må være at søge ud af København. Der er rigtig meget at få hvis man smutter 5-10 km ud. Vores søgninger gav ikke rigtigt pote inde i byen – en enkelt på grænsen mellem Frederiksberg og NV (som viste sig at være 50 kvm og ikke de lovede 70), og en i NV, som blev solgt på 3 dage, før vi kunne nå at reagere.
    Så hvis i gerne vil have noget snart, så kig lidt udenfor byen – derinde får man sgu ikke ret meget, hvis ikke man har en guldske oppe, hvor solen ikke skinner. Og der synes jeg personligt, at et ekstra værelse og bad og køkken i ordentlig størrelse er mere værd, end det er at kunne cykle til rådhuspladsen på 5 minutter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Vi har lige købt 110 kvm andel, og jeg er altså på SU. Min kæreste er færdiguddannet og tjener ret pænt (ikke overvældende meget, men ret pænt). Han har altid været kunde i Danske Bank og jeg i Jyske Bank. Vores nuværende lejlighed var en fremleje (I Glostrup – det bliver ikke meget værre), så vi vidste godt at vi skulle til at finde noget nyt. En dag blev vi ringet op af min kærestes bankrådgiver der spurgte om ikke det var ved at være tid til at finde vores egen lejlighed, og hvordan skal man stå for sådan et tilbud? Vi besluttede at bruge god tid og så finde den HELT rigtige for os, og da det endelig lykkedes, vidste vi nærmest med det samme at den var The One. Postnummeret hedder Vanløse, så (blandt andet) derfor skulle vi kun af med 830.000 selvom lejligheden er nyistandsat og kæmpe stor, naboerne kom ud og hilste på os ved fremvisningerne og var generelt bare skide søde (De må VIRKELIG være træt af dem der bor der lige nu, siden de var så rare og imødekommende). Selvom postnummeret er Vanløse, kan jeg være på Frederiksberg på sådan cirka to minutter, og min kæreste har en lille kilometer til arbejde på Nørrebro, så det er bare fuldstændig perfekt. Der er en måned til vi overtager, – banken er tilfredse, vi er lykkelige. Jeg tror bare at det jeg ville sige er GO for it, det kan godt lade sig gøre, og det er fedt at have en tryg base som man ved man kan beholde og hvor man rigtig kan skabe sig et hjem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker også I skal prøve nogle af de mindre banker der gerne vil kapre nye kunder (Handelsbanken, Nykredit osv)

    Jeg synes, det er ærgerligt, at andelsboliger tit ( i medierne) er så udskældte. Det kræver selvfølgelig lidt at sætte sig ind i, hvor meget gæld der er i foreningen og om det er nogle high-risk lån (men altså: gælden kan man jo se på forholdet mellem pengene for andelen / den månedlige boligafgift), men hvis man finder en fornuftig forening, får man jo altså virkelig meget for pengene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    “Slikke rådgiverne i røven…” Som bankrådgivee føler jeg mig sgu en lille smule stødt. Vi følger jo bare de fastsatte regler.. Ligesom du formentlig gør i dit job!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er fredag, det er fucking fedt!