Vi kommer tættere og tættere på. Der er stadig en helvedes masse brune kasser, hvis indhold efterhån
Se næste indlæg >
Året der gik.
LORTEMOR
Vil så småt starte på et ‘året der gik’ indlæg. Helt kliché agtigt – men også en god måde at opsummere hvordan livet har været i 2014.
Overvejede faktisk at tage den baglæns, så det ikke var udelukkende negativt fra start, nu hvor det går så godt. Men I er glade for ærlighed, så rækkefølgen kommer til at være sådan.
I januar fik jeg en diagnose med på CV’et. Ikke en pæn en, men en, der på alle måder flækkede os midtover, satte alt og intet på stand-by. Fordi det ikke var en fysisk sygdom, som for de fleste betyder at man skal handle på det uanset hvordan ens liv hænger sammen – men mere en, som hænger som en grim uro over hele ens tilværelse som familie. Depression.
Hvad det er for en størrelse, det er jeg stadig ikke blevet klogere på. Men den måde vi har tacklet den på, er at ændre de ting som tyngede og skabte en anden form for uro, end den slags man hænger op….
Jeg valgte at sygemelde mig – efter aftale med min læge, og jeg startede i terapi.
Vores familieliv fortsatte i samme tempo som før, da vi ikke havde hverken mulighed eller lyst til at alle i hjemmet skulle betale prisen for en enkelt diagnose.
At trække stikket ud for en periode, var præcis hvad jeg havde brug for. Og så alligevel ikke. For jeg kunne mærke at jeg ikke havde brug for at sidde hjemme med stikket i hånden og lave ingenting. Jeg mærkede, at det netop var det modsatte jeg havde behov for.
Jeg havde behov for at komme ud igen. Ikke kun sidde og være nogens mor.
Fortsættes…….
Hvad vil I vide til næste gang?
Jeg gad godt vide hvad du tror det skyldes at du fik en depression og hvordan du kom til erkendelsen af at du havde en depression. Jeg har selv været nede med stress i ret voldsom grad og jeg opdagede det selv aaaalt for sent. Min kæreste vidste længe før jeg gjorde at der var noget galt, jeg ville bare ikke rigtig høre det, er det noget du kan nikke genkendende til?