I want my bed back!

Vores historie omkring fælles sovning i vores seng er lang. Laaaaaang.

Da Bøffen var lille, betød det ikke noget, om han lå hos os eller ej, for han fyldte jo ikke alverden, og det var alle dage nemmere at række ud efter en tabt sut, eller ae lidt, så han faldt i søvn igen, end at stå op de 50 gange hver nat, og gå ind til ham i sengen.

Lige nu, falder han i søvn i egen seng, men KUN hvis vi ligger deri med ham. Og putning kan snildt tage en time, når man skal læse bøger, synge, fortælle og vende og dreje sig i søvn.

Så sover han gerne en 4-5 timer, inden han vågner og befaler at vi skal ind og sove videre hos os.

Rygraden er slappere end en 100 år gammel penis, og det er nemmere sagt end gjort, bare at tage en kold tyrker og tvinge ham tilbage i seng.

Han bliver dybt ulykkelig og han bliver desuden også mega vågen af al den utilfredshed. Der er ikke grænser for, hvad der skal leges med kl. 3 om natten, hvis ikke han får sin vilje.

Det er ret tydligt, at han forlanger vores nærhed i forbindelse med sin søvn. Og 2 års afbrudt søvn har også sat sine spor hos mig. Jeg vil gøre A L T for at få ro og sove videre.

Og stille et spørgsmål ud her, er det samme som at stille mig selv det: kender jo godt svaret!

Problemet er, at han er 1 meter lang, sover på tværs, stjæler min pude og river mig i håret. Sparker og klasker mig i hovedet med sine dumme klappe-kage-hænder. All night long.

Så måske det ikke er et spørgsmål jeg har behov for at stille, men egentlig mere en ventil jeg lige åbner op for her, fordi jeg har brug for at komme af med en frustration.

Jeg vil have min seng for mig selv, altså. Men mon ikke han flytter ud af vores, når han engang får en kæreste?

Lampe fra Ferm Living, og billedet er fra Just Spotted.