Børn på de sociale medier.

Indrømmer blankt, at jeg ikke har en spåkugle der fortæller mig hvilken indflydelse denne her blog får på Alfreds liv.

Det har alle dage været mit arkiv over vores og hans liv – og det betyder at jeg har lukket folk ind i vores liv, på en noget ekstraordinær måde.

Jeg aner ikke om bloggen eksisterer om 1 år, om 5 år eller om 10 år – men jeg håber på, at han en dag kan læse den og kan bruge den til noget.

Bloggen har været i berøring med min graviditet, min fødsel, hans tidlige barndom – og jeg har også lukket op for vores liv, når det kommer til hans mor og far.

På den måde har han et ret unikt arkiv over vores liv og tilværelse, som hverken han eller vi kan huske på samme måde, hvis ikke jeg havde blogget om det. Jeg kunne naturligvis have skrevet det hele ned i en slidt notesbog, men så havde jeg aldrig fået det samme ud af det. Den respons jeg har mødt fra læserne, den ville jeg ikke have været foruden.

Jeg har læst alle de åndssvage debatter og artikler omkring onde, onde forældre, der har så travlt med at dele deres børn med omverdenen i jagten på de famøse ‘likes’. Og jeg føler mig sgu ikke truffet. Jeg jagter hverken likes, bekræftelse eller high fives. Følgere og læsere er blot en enkelt gevinst at vinde, når man blogger eller deler sit liv online.

Den helt store gevinst for mig, er at jeg har skabt noget, som vi kan bruge til noget. Det er helt for min egen skyld, jeg deler. Og det lyder som en CD i tomgang, for mange har sagt det før mig. Men denne blog er MIT arkiv over vores liv. Og jeg har valgt at lukke folk ind på godt og på ondt, selvom det måske betyder at noget af mit indhold lander i hænderne på de forkerte mennesker. Det er ude af min kontrol, ligesom så meget andet i mit liv. Det kan jeg sagtens leve med.

Og så er det op til mig, at hjælpe Alfred med at forstå, at jeg har truffet valg på hans vegne – fordi han også er en del af min online univers.

Med tanker om, at der findes tusindvis af blogs i Danmark, så tvivler jeg på at han bliver den eneste i skolegården der har en mor eller en far, der har delt ud af sit liv på en online platform.

Blot tanker herfra.

Mit eneste råd er, at man deler det man har lyst til – men stadig formår at nyde unikke øjeblikke uden at dokumentere dem. Spis din mad mens den er varm – og lad ungerne lege uden at der konsekvent skal tages billeder af dem 🙂

Indlægget her udgives i samarbejde med Telenor.