07.01.2016

Har de seneste mange måneder oplevet, hvordan nogle af de bedste venner jeg har, VIRKELIG har formået at hjælpe til, når tingene lige tog lidt overhånd.

Det værste ved det hele er, at jeg selv har været en latterlig dårlig ven, i så latterligt lang tid.

Jeg elsker, at jeg har den der håndfuld damer, der altid står klar til at tale mig ned og sætte tingene lidt i perspektiv. Har jo fået ry for at være ekstra utålmodig, ekstra impulsiv og ekstra reflekterende. Hvilket jeg i dén grad arbejder hårdt på at lægge lidt på hylden. For jeg ved også, at mit hjerte er større end de flestes – og at jeg har en dyb og inderlig omsorg for de mennesker jeg har i mit liv.

Elsker, at jeg i går aftes – efter vi havde fejret Alfreds fødselsdag ude på Nørrebro, sidder i bussen på vej hjem og er helt done. Over & Out. Flyver ind ad døren herhjemme i SV og tager en ordentlig slurk af en lunken flaske hvidvin og ringer til en god veninde. Alt var bare lige nok.

Ikke fordi der som sådan var noget alvorligt galt – det var bare en eftermiddag og aften, hvor grænserne i dén grad blev pillet ved. Jeg har ikke set mine (nu eks) svigerforældre siden… Ja, siden vi blev deleforældre. Så det var på alle måder nogle timer, hvor man har nerverne udenpå tøjet.
Det gik jo helt fint, og Alfred havde nogle dejlige timer i selskab med de mennesker han elsker allermest. Hvilket også er det vigtigste.

Min blog og et par af de andre kanaler jeg derudover driver, ligger lidt øde hen lige pt. Der er flere der har sendt mig mails og kommentarer – om hvorvidt jeg er okay. Det er giver vel egentlig meget god mening, når jeg de sidste mange måneder har lukket op for godteposen og vasket mit beskidte undertøj offentligt. Men i det store hele, så er jeg faktisk overraskende okay. Jeg har været god til at lave ting der udelukkende var gode for MIG. Jeg har ædt, (har endelig taget de der 4-5 kilo på jeg savnede) drukket, grinet, krammet, kysset, været slutty, sovet, leget – alt muligt.

Så da 2016 begyndte, var jeg måske ret nervøs og bekymret over hvordan alt skal løbe rundt. Mit samarbejde med DBA er mindre omfattende i det nye år – efter eget ønske, samt efter deres. Hvilket føles godt. Men det betyder, at jeg skal have fundet noget andet at lave. Jeg har heldigvis lidt tid at løbe på. Så jeg skriver. Jeg skriver og skriver og skriver. På noget der forhåbentlig skal ende ud i en slags bog. En rigtig ægte bog.

Og denne gang er det ikke gamle blogindlæg og forsuttede bolsjer af tekster, der allerede ligger online. Det er dagbog. Uden filter. Og jeg ved stadig ikke om de er alt, alt for detaljerede. Men man skulle da være et fucking svin, hvis ikke man rent faktisk bare turde sætte ord på, hvilken absurd tilstand man befinder sig i, når man er 30, nyudklækket single, delemor, fattig, liderlig, pisse bange, ensom, uafhængig, kreativ, glad, slutty, opgivende, positiv, dum, klog og alt muligt andet.

Det er den ufiltrerede virkelighed, fortalt i en ret uhøjtidelig tone – med min egen stemme. Tilsat dårlig tegnsætning- plus – garanteret overflod af unødvendig viden om alt fra intimbarbering helt snørklede steder, til dates gone wrong – til dates gone LANGT fra wrong. Tilsat sjove alias’er til mændene, da jeg på en eller anden måde skal forsøge at værne liiiiiidt om folks privatliv. Det i sig selv er en kæmpe udfordring. Men til gengæld er det ret sjovt at finde på dæknavne til mænd, kan jeg lige hilse at sige.

Jeg er pt. ved at undersøge ting og sager omkring crowdfunding eller forudbestilling – men altså, det ligger jo ikke lige rundt om hjørnet. Lortet skal fandeme sidde lige i skabet. Men jeg ved i hvert fald så meget, at jeg ikke lige har kapital til at sætte x antal bøger i produktion. Tænk nu hvis jeg brændte inde med dem alle sammen?