Om at ånde lettet op!
Jeg ved godt, at der er lidt stille herinde for tiden… Det er ikke fordi jeg ikke har noget på hjerte! Faktisk har jeg næsten for meget.
Der har været gang i den, rent privat – helt vildt mange praktiske ting der skulle, og skal på plads.
Når man tænker på, at jeg blev skilt i forsommeren sidste år, så trækker det sgu tænder ud, at jeg har haft opmagasineret langt de fleste af alle vores, hans og mine ting i lejligheden. Hvilket har gjort det umuligt at gøre så skide meget. Jeg ville gerne have lejet et værelse ud her i det nye år, men det er først nu det kan lade sig gøre. Og egentlig vil jeg gerne lige have lidt tid til at komme ordentligt på plads. Lige lande…
Det næste stykke tid er afsat til at lave alle mulige praktiske ting. F.eks skal jeg have lavet noget ved mit køkken. Så der for har jeg netop overført et vanvittigt beløb til en mand, der forhåbentlig kan trylle lidt rundt derude. En mega grænseoverskridende ting for mig. Ikke at have en mand i mit køkken, men mere beløbet.
Vores lejlighed er jo et fucking håndværkertilbud – og jeg sværger at ham der skal fikse køkkenet nærmest fik et angstanfald over hvor meget der bare slet ikke fungerer. Men når man er gået fra to indtægter – til en sølle én, så har man sgu bare ikke den luksus at hive massevis af dollars op af lommen, vel?
Jeg blev sindssygt lettet i dag, da flyttevognen for et par timer siden kørte afsted med alle de ting der ikke længere var mine. Så nu sidder jeg her – uden kaffemaskine, hvidløgspresser samt den fucking irriterende Playstation.
Og herfra min lænestol hilser jeg mit fremtidige liv velkommen! Jeg har sgu i det mindste stadig en proptrækker og glas til rødvin.
Alt er godt <3
Det er en lettelse når man får ordnet de praktiske mellemværender! Tillykke med det