Deller og grønt!
SPONSORERET af Bonduelle.
Tidligere lavede jeg et indlæg omkring den hurtige frokost. Spring over hvor gærdet er lavest-frokost!
Denne gang står den på aftensmad og der er hermed lagt op til deller og lidt grønt. Man kan blive så overrasket over, hvad man kan bruge konserves til. Vi er fan!
Opskrift til Kidney Bønne Frikadeller:
1½ dl kidneybønner
1 hakket løg
1 tsk salt
2 spsk mel
5 spsk havregryn
1 tsk olie
1 finthakket rød peberfrugt
1 tsk spidskommen
Peber
Cayennepeber
Put løg i en blender/stavblender, og giv det en omgang. Put herefter bønnerne i, og blend endnu en gang. Dette hældes derefter over i en skål.
Fin hak herefter peberfrugten, og bland dette med bønne/løg delen, og tilsæt herefter resten af ingredienserne, og rør sammen.
Dellerne formes herefter i hånden, hvor man også hurtigt kan mærke om der skal tilsættes lidt vand eller havregryn, alt efter om den er for våd eller “tør”.
Herefter skal de bare en tur på panden.
Til ovenstående deller, lavede jeg en Rucula salat med pære, hasselnødder og kikærter.
Opskrift:
320 g kikærter
Salt
1 stk citron
60 g hasselnødder
1 pk rucola
2 stk pærer
2 tsk olivenolie
Peber
Rist nødderne på en tør pande, og lad dem afkøle. Gnid dem mellem håndfladerne, så noget af skallen falder fra.
Skyl og slyng rucola tør. Skær pærer i meget fine både. Dryp dem med citron.
Anret rucola med kikærter, hasselnødder, pære og dryp lidt olie, drys med lidt salt, dryp med lidt citron og giv et kværn peber.
ELSKER dine madindlæg (og synes du er den bedste til at skrive sponsindlæg, som man rent faktisk kan bruge til noget) <3