Mor er træt!

Der er så forfærdeligt mange dejlige stunder. Alt fra duften af hans nakke, følelsen af at kysse en fed kind! Når han holder mig i hånden, eller helt uopfordret fortæller mig at han elsker mig.

Det er alt sammen rendyrket lykke.

Men FUCK mor er træt nu! 5 dage tilbage af min del af Alfreds ferie. Det var meningen at han skulle have været to uger hos mig, og to uger hos sin far. Men pga de 12 skoldkopper han pludselig fik, så blev mine to uger til næsten tre. Og nu er jeg altså ved at løbe tør for mor-kræfter.

Det er ikke spor pænt at sige, men jeg ved heldigvis, at træthed ikke er et symptom på at man ikke gider sit barn. I min lejr handler det bare om, at jeg har brug for tid til mig selv.

Så det gider jeg godt snart.

Heldigvis er det lige rundt om hjørnet. Måske ikke ligefrem tid til mig selv, men mere tid til voksenselskab, voksensnak, ro i mit hovede og en ske at ligge i om natten. Er i en savne-periode – sådan hvor jeg virkelig kan mærke et enormt behov for at nogen også tager sig lidt af mig. For det er fandeme sygt hårdt arbejde at være ansat i Alfred A/S. Han er en krævende CEO, der har evige krav.

Heldigvis er han ikke en decideret streng chef, og jeg gør egentlig hvad jeg kan, for at tage pauser på toilettet og i min seng. Men han kræver stadig at jeg møder ind kl. 5:30 og først går hjem igen … sådan aldrig ish 🙂