Hvem vil være med til at snakke om tissemænd?

Hænderne op, drengemødre!

For lige præcis nu, så er det der hvor jeg for alvor kommer til kort med det at have produceret et drengebarn. Jeg har lært at lege med biler og tog, jeg har sådan rimelig styr på hvem Lynet McQueen er, det samme gælder rigtig meget andet indenfor den kategori.

Jeg er med på, at af knækkede grene kan ligne geværer og pistoler og at pige-tegnefilm er kedelige og sådan noget der.

Men jeg har aldrig haft en tissemand. 

Og lige præcis den er der ret stor fokus på hjemme hos os i disse dage. Altså, der er ikke så meget af det i mit ringhjørne (dessværre, kunne ellers godt snart trænge) det er Alfreds der er fokus på. Ret meget endda.

Vi har jo kørt ble træning de seneste par uger, og det går rigtig godt. Han har kun haft en enkelt håndfuld uheld siden vi startede for 4 uger siden. Og nu er han altså helt ble-fri.

Det betyder også at tissemanden er blevet lukket ud i den virkelige verden. Og det er noget drengen godt kan lide. Han er naturligvis ret fascineret af den. Han startede ud med en let tøven – lidt lissom en 16-årig pige der står foran sådan en for første gang. Pænt skræmmende!

Men nu er det som om at den aldrig rigtig får lov at være i fred. Der bliver pillet og hevet i den, som var det en pillereje. Og nosserne har vi også talt om – han synes det er et ret fjollet ord. Og da jeg så fortalte ham, at man også kunne kalde dem for klunker, så synes han bare at det var endnu mere fjollet. Måtte kapitulere og sige, at man så også kunne kalde dem for kugler.

Den godtog han heldigvis – for ville ikke vide hvad jeg ellers skulle sige. Testikler kan han ikke udtale og løg og boller er jo en del af madverdenen, og det ville hans bogstavelige hjerne slet ikke kunne forstå.

Nu kommer jeg så til det jeg gerne vil drøfte:

For hvor meget pilleri er FOR meget?

Jeg vil jo ikke være den slags mor, der lærer mit barn at kønsdele er noget værre gris, og at man ikke må røre ved sig selv. Eller hinanden, for den sags skyld. For jeg kan sgu godt huske hvad der sommetider hændte ude i puderummet i legestuen. Alle der har været med til at lege læge som barn, ræk hånden op!!

Er det noget med, at man venter til drengen bliver lidt ældre – eller venter man til det tager komplet overhånd? Lige nu er vi på stadiet hvor det er 100 % acceptabelt. Og jeg er endnu ikke nervøs. Han må hive i den alt det han vil. Og jeg er ikke spor sart.

Forleden da han vågnede op fra lur, havde han sovet uden tøj på, og da han tog dynen af kiggede han ned og udbrød:

‘ØØØØøøøøøj, se lige hvor stor den er, mor! Den får jeg ALDRIG ned igen!’

Kæft det var svært ikke at pisse i bukserne af grin – og så tænkte jeg, at det så egentlig giver meget god mening at mænd er så stolte af deres penis. De har jo kendt den så længe – og måske har de også haft en mor som mig, der bare udbrød:

– Ja, den er godt nok stor hva?