Rock Bottom

Længe siden, I know.

Jeg har ikke skrevet i lang tid, og det er egentlig lidt med vilje. Jeg vil gerne holde bloggen i live – men jeg ved ikke hvilken vej den skal gå. Jeg har skrevet for meget, og også alt for lidt. Jeg har ikke længere lyst til at blive genkendt på gaden. Jeg vil gerne være anonym, for jeg har ikke længere lyst til at blive genkendt.

Min hjerne fungerer ikke længere, og det er svært, når man er vant til at være skarp.

Jeg googler selv de mindste ting, fordi jeg er i tvivl om, hvordan man staver til ting.

Jeg er heldig at jeg er kommet ind i psykiatrien (måtte også lige google dét). Jeg har været så heldig, at jeg både har en psykiater, en læge og en socialrådgiver. Og for første gang, så er jeg inde i en verden, hvor folk ikke synes jeg er helt gak. Det er to måneder siden, jeg trådte ind i psykiatrien, og jeg har på intet tidspunkt følt mig usikker. Har kun mødt de bedste mennesker.

Indtil i dag. Mødet i Jobcentret. Var der en halv time før mødet, og sad og ventede. Ti minutter efter mødet skulle have været startet, tog jeg kontakt til en medarbejder. Som fortalte mig, at mødet faktisk var på 1. sal. Det havde ingen fortalt mig. Så jeg følte mig som en kæmpe fiasko, da jeg troppede op på et kontor hos en socialrådgiver, der slet ikke var dén jeg skulle mødes med ifølge min e-boks.

Jeg er ikke skeptisk, når det kommer til mennesker. Jeg er åbensindet, og jeg har masser af tolerance når det kommer til mennesker. Men det var et ubehageligt møde. Især når man tænker på at jeg er sygemeldt.

Hun startede ud med at fortælle, at jeg skulle i aktivering 12-25 timer om ugen.

Tror hun missede dét punkt, hvor jeg sad og hyperventillerede over dén besked.

Endnu værre blev det, da hun foreslog mig et IT-kursus.

Tanken om et excel-ark gav mig et mindre angstanfald. For når min hjerne ikke fungerer, og mit selvværd ligger på et enormt lavt sted, så skal jeg ikke på et kursus der minder mig om alt det jeg ikke kan. Ecxel er, i min hjerne, døden selv.

Hun fortalte mig også, helt koldt, om 225-timers reglen. Og jeg sagde, at jeg havde bloggen. Så de timer kan godt skrives med ind i, at jeg ikke er en person der ikke ønsker at yde noget.

På vejen ud, gav en af vagterne mig chokolade. Jeg har så meget optur over ham. En eller anden dag, der kommer jeg med en kæmpe buket blomster til ham. Hold kæft hvor er han bare god.

Jeg læser tekster igennem for min roommate lige nu. To sider, der normalt ville tage mig 30 minutter, det tager 4 timer. Eksklusiv pauser. Min hukommelse er som en si. Jeg er i tvivl om, om det jeg har drømt er er virkeligt eller om det er noget jeg rent faktisk har oplevet. En form for kortvarig alzheimer, og jeg ved godt hvorfor.

Læger og psykiatere siger det.

Umiddelbart, så har jeg stress, depression og (man må ikke kalde det for PTSD) overbelastnings reaktion.

Jeg går ikke udenfor, medmindre jeg har ørepropper i ørene. Jeg skal vide hvad, hvornår og hvorfor. Hvem skal jeg møde?

Jeg gør det bedste jeg kan, men det er svært når hjernen slår fra som min gør. Jeg er vant til at arbejde 60-70 timer om ugen, og nu kan jeg intet. Jeg mangler noget. Og følelsen af, at mangle noget vigtigt, den fylder enormt meget.

Meget af det (langt det meste) er naturligvis fordi jeg savner mit barn. Det er en umenneskelig smerte at leve med. Og jeg dør en lille smule hver eneste dag. Praktiske ting, som bolig, økonomi og selvværd er noget af det sværeste at tage hånd om, når man ikke kan mærke sig selv. Jeg er ikke mig selv.

Kan vågne op om morgenen og se mig selv i spejlet,men ikke genkende den person der står foran mig. Nogle gange har jeg set et ondt menneske i øjnene. Eller i hvert fald en person jeg ikke kunne genkende. Hun er ikke ond, men bare uigenkendelig. Træt og udkørt.

Jeg har aldrig troet, at jeg skulle nå hertil. Troede ikke at det var et sted man kunne ramme.

Jeg skrev en sang i december. Den første sætning er: Rock bottom is a safe place to build a new life.

Så det er det jeg gør.

Jeg må godt tjene penge på bloggen. (det holder mig i gang). De bliver trukket af min kontanthjælp. Bidrag kan sendes via mobilepay: 26818286.