KØKKEN DRØM
Jeg hader mit køkken. Som i H.A.D.E.R.
Det lugter nok lidt at first world problems, det her – men I må bære over med mig!
Vi har det dejligste rum, med god plads til både spiseområde og køkkenområde – men selve køkkendelen stinker langt væk af små halvhjertede DIY løsninger (beklager hvis de forrige ejere læser med her ;)) Men det var vist også meningen fra deres side, at køkkenet skulle have været igennem en større proces, hvis ikke det havde været sådan at de besluttede sig for at flytte.
Jeg kan f.eks nævne at der står en ovn ovenpå vores (meget høje) køleskab, fordi at ovnen i gaskomfuret ikke virker. Derfor er det med koldsved og akrobatisk præcision når man skal hive et brændvarmt fad ud af ovnen. Det er bestemt ikke sjovt!
Derudover står vores stegepande altid fremme, da der ikke er et eneste skab, en eneste skuffe eller en defekt ovn der kan rumme den. Det er altså skide fjollet at have et køkken hvor der ikke er plads til en fucking stegepande!?
Der er desuden zero bordplads til at forberede mad, man får stød på opvaskemaskinen somme tider og nu er vores køleskab også ved at ånde ud.
Jeg har absolut ingen snobbede holdninger eller krav til mit køkken, udover at det skal virke, være praktisk og nemt at holde rent. Mit problem er bare, at jeg ikke ejer snerten af handyman-skills når det kommer til den slags.
Jeg er så småt begyndt at snuse til mine maskuline sider – f.eks var jeg inde og se Fru Langes mand i biffen i forgårs, hvor han helt overlegent kører med klatten, ægte overskæg og karl smart attitude i hans portrættering af Kim Christofte i filmen ‘Sommeren ’92’ Mega god film, i øvrigt – den kan sagtens anbefales til damer, om ikke andet så for at få et ekstra plus i bogen derhjemme. Der var 90’er nostalgi for alle pengene!
I lørdags befandt jeg mig sågar i Silvan, hvor jeg skulle shoppe lidt udstyr til haven, der efterhånden ligner noget der er løgn, og som langsomt var ved at blive kvalt i ukrudt. Minsandten om ikke jeg pludselig befinder mig nede i området med boremaskiner og andet udstyr jeg ikke forstår en dyt af. Og cirka 10 minutter siden ruller Alfred og jeg ud fra Silvan med haveudstyr – og en fucking slagboremaskine, en komplet kasse med bor (sådan en skal man åbenbart købe ved siden af, fnys!) Og en mix-kasse med skruer og sådan nogle rawplugs.
Hvem fanden har også brug for en mand, når man langsomt er ved at forvandle sig til en?
Nå, tilbage til det der køkken.
Har besluttet mig for at spare op til et, men her har jeg brug for jeres hjælp! Min ide er nemlig at finde et på DBA. Ikke fordi jeg får hverken rabat eller tilskud til det, men fordi der findes en del (rige, åbenbart) mennesker der skifter køkkener ud, bare fordi de ikke er pæne nok. Så jeg har planer om at købe et komplet brugt køkken, men der er dog et par udfordringer i det:
1: Skal have en (rigtig) mand ud og kigge på vores, så han kan se hvilke muligheder der er.
2: Skal finde et komplet, brugt køkken på DBA som helt skal være til en god pris og MED hvidevarer.
3: Skal have en (rigtig) mand til at rive både mit eget og DBA-køkkenet ned, transportere mit væk og bringe og montere det nye.
Jeg får allerede koldsved.
Men hvad tænker I?
1: Hun er FUCKING sindssyg.
2: Hun er sgu da genial!
3: HA! Det vil vi gerne se dig gøre for 10.000 kr!!
For det er ca. der mit budget ligger. Måske lidt mere. Kan man det? Er der mon nogle af jer der har gjort lignende?
Hey 🙂 Du skulle prøve at tage et smut i IKEA selvom dit budget er småt. Min ven fik super god køkkenrådgivning og et flot, stort køkken for 10.000kr. De er skide søde til at høre på dine ideer, og komme med fede forslag. Om ikke andet, så for at få nogle gode ideer. Ellers kan du pifte gamle IKEAkøkkener op med nye låger, greb mv. Jeg savler tit over denne hjemmeside; http://www.superfront.com/eu/ og der findes sikkert andre. Go’ jagt.
Kh Rikke