AK OG FUCKING VE!

FLYTTEROD!

Så er jeg tilbage!
Beklager flytterodet, ved at I har været mange som har været nervøse!

Det er svært at advare mod disse flytninger, både fordi det tager tid at flytte en blog – og fordi man aldrig helt kan sige hvor lang tid rodet står på.

Men nu er jeg tilbage – og ligger nu hos Petit Podium!

Og hvad er nu DET for noget?

Jo, det er en ret velovervejet beslutning. Både fordi at det er ensomt at være blogger – måske jeg er lidt sær på det punkt, men jeg kender altså ikke andre bloggere personligt. Og Lortemor.com bliver jo oftest skrevet om aftenen, i et mørkt køkken, med lidt vin i glasset.

Jeg begyndte at synes det var lidt ensomt. Og når en blog bliver større og større (blærerøv) så er arbejdsbyrden også større. Og eftersom jeg ikke er it-nørd eller ejer teknisk snilde, så mangler jeg sgu da nogle sparringspartnere.

Hvad det kommer til at betyde for bloggen er svært at berette om nu …

Jeg har ændret lidt rent visuelt, så der bliver plads til reklamer.
Og jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg ikke kan få hænderne ned.

Tænk at min blog kan tjene penge. Omend få, så er de et bidrag til Alfred’s institution – hvori han starter om en MÅNED! Vi ved stadig ikke hvor pengene til den skal komme fra, så jeg vil ikke engang undskylde, for at det kommer til at være en del af bloggen fra nu af.

Sandheden er, at arbejdsbyrden bliver større og større. Og jeg vil gerne skumme fløden, når nu jeg har født, opfostret og fodret koen selv.

Dermed ikke sagt at Lortemor.com vil ændre sig synderligt.

For man kan tage bloggeren ud af sit domæne, men man kan jo ikke ændre på, hvad fingrene vil berette på tastaturet.

Jeg er stadig den samme, og jeg synes stadig at det hele er noget lort nogen gange. Og jeg lover, at I ikke vil fortryde det, hvis I bliver hængende.

20130928-215801.jpg

Skriv en kommentar

  • Karen-Marie

    AMEN!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yay det er fedt!! Tillykke med det nye sted 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt for dig, Maria!!!:) Og velfortjent! Og gu’ skal du da ej undskylde noget som helst. Det er da så fedt, at du kan tjene lidt på dit hårde arbejde. Jeg ville juble, hvis bare jeg tjene to kroner dagligt eller teste en højstol, for det der med at stå uden indtægt er ret så træls.
    Der er altid så meget debat om, hvorvidt reklamer hører til i blogland, men som du siger, er det jo stadig dig og dit glas rødvin, der sidder ved tasterne. Så jeg har kun tillykke og hurra til dig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov! Hvorfår kalder jeg dig Maria?? Ved sgu da godt at du hedder Trine! Nå ja, lige for tiden glemmer jeg nogle gange mit eget navn. De eneste navne jeg med sikkerhed huske er ‘babs’ og ‘nutte’….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Due

    Skide skønt billede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Tillykke med din nye plads – det er også meget nemmere at kommentere herinde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mere magt og flere penge til bloggere! Synes det er SÅ fortjent, hvis du kan tjene penge på bloggen 🙂 mig irriterer reklamerne ikke. Faktisk synes jeg det er positivt, fordi jeg, når jeg ser en reklame på en blog, jo tænker at jeg synes det er pisse fedt at det er kommet til at bloggere kan tjene – måske ikke mega mange, men lidt er også godt – penge! Fuld respekt herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fedt! Du skal bestemt ikke undskylde. Med de timer der lægges i en blog, er det helt ok at tjene lidt på det 🙂 Hvor er I bare en fin familie, jeg er vild med billedet. God weekend og tillykke med dit nye sted

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AK OG FUCKING VE!