'Jeg gider ikke ind til hende, den møgkælling!'

Nej, det var ikke mig der sagde det. Men derimod en angry-ass dame i venteværelset hos lægen. Sagt i vrede, mens hun kastede sin urinprøve op på disken. Det var lige før vi alle havde kastet os ned på gulvet med armene over hovedet, for at beskytte os mod flyvende tis. Damen fik lov at komme ind til en anden læge. MIN læge.
Som sagt er min læge nemlig nice – nice med nice ovenpå. Typen der får de gamle damer til at grine fjantet – og får de grædende gravide, til ufrivilligt at trække på smilebåndet.

Og jeg græd lidt. Men stoppede hurtigt igen. For kunne mærke at min læge ikke skulle overbevises synderligt om, at mit job ikke er særlig graviditetesvenligt. Faktisk talte jeg ham lidt fra en total sygemelding, for i stedet at få en henvisning til fysioterapi.
Og det var sgu godt jeg gjorde det. Ellers havde jeg aldrig fundet ud af at min hofte er fucking skæv, og at op til flere af mine muskler i røven – ja, I RØVEN er fucked up.
Fysioterapeuten gravede sine garvede fingre ind, hvor ingen før har været – naarrrj, ikke dér klamme! – og det stod klart, at mine muskler skal have en tur, og i øvrigt trænes lidt op igen.
Så har i dag fået to fagfolks ord på, at mit fag ikke er så godt til en graviditet. Og kunne ane at butikspersonale næsten burde indstilles til medaljer for hårdt fysisk arbejde.
Sagen er bare den, at vi jo er vant til den form for stillestående arbejde. Og egentlig ikke synes vi er all-that. Men det ER vi så. Med fucked op røv-muskulatur.

Så dagens dom: 14 dages ro – HELT ro. Og ugentlige besøg hos damen med de magiske hænder.
Super.