Jeg hader jo ikke julen, jeg kan bare ikke lide den!

Så, there you have it.

Hvert eneste år på denne tid, der bliver jeg mere og mere anspændt. For jeg kan jo godt mærke, hvordan der bliver taget tilløb til den kommende måned. Den der december. Tilsyneladende måneden, hvor der rigtig skal hygges, ædes og elskes.

Mit problem er, at jeg virkelig….. som i VIRKELIG ikke har fundet mig til rette i dette (i min optik) helvedes baggård. Jordens røvhul. Armageddon.

For at forstå hvorfor jeg dog går rundt og har det sådan, så hører der naturligvis lidt baggrundshistorie med også.

Jeg har ikke haft traumatiske oplevelser omkring julen i min barndom, faktisk. Slet ikke.

Det er først da jeg blev ældre jeg synes det begyndte at trække tænder ud. Mine mange, mange år i detailhandlen har i dén grad ødelagt noget af den Christmas-spirit jeg ellers havde på rygraden. De af jer, der har arbejdet i butik i december (og januar også) I ved måske hvad jeg taler om. Det er stress, det er timevis af arbejde og det er HÅRDT!

Det er materialisme man er vidne til, i så høj en grad, at man får lyst til at brække sig i nærmeste skraldespand. Det er åbningstider fra 10-22 – og samtlige timer går med at pakke gaver ind, til ens fingre bløder og gigt-symptomerne sætter ind. Det er sure kunder, der sviner og roder – og kort sagt er pisse sure langt det meste af tiden. Det er mænd, med svedperler løbende ned ad panden, fordi de er ude i sidste øjeblik, og derfor må erfare at den gave de VED deres udkårne ønsker sig er udsolgt (fordi de står d. 23. december inden lukketid) og derfor lader deres aggressioner gå ud over den der står bag kassen.

Det er halvanden måneds arbejde der ryger direkte i kummen, da alt sælges til fuld pris i månederne op til, for derefter at blive sat ned til halv pris under januarudsalget. Som jo faktisk starter allerede tre dage efter jul. Så du slutter din 12-timers vagt d. 23. december af med at gøre klar til udsalget. Så folk kan komme ind og bytte alle de gaver der er købt til fuld pris, for at få det samme, eller noget andet til det halve. Og så skal man slås med sin chef over, at budgettet ser skide ringe ud, fordi der er røde tal på bundlinjen. Og man stresser hjem fra arbejde d. 23. december, fordi man skal nå at sove, inden man skal sætte sig i et DSB tog, på fucking juleaftensdag – den dag der skulle være så hyggelig.

Jeg kan blive ved, men det jeg vil sige er bare, at jeg godt ved at det er mig selv der sætter grænser for mig selv. For jeg befinder mig slet ikke i den situation længere. Men jeg er nu stadig allergisk over for DSB i julen. Ikke ligefrem fedt, når ens familie befinder sig to broer væk. Og ikke fedt, når hele budgettet til julegaver, går til automaten på Hovedbanegården, fordi det stadig koster godt 900 kr at komme til Jylland og tilbage igen.

Jeg siger ikke, at det måske også har en smule at sige, at jeg finder det lidt svært det der med at skulle dele sit barn i julen. Det har det nok lidt. Men det er tanker jeg slet ikke har styr på endnu.

Jeg ved stadig ikke hvad der skal ske i år, men jeg har nu besluttet mig for, at i år er året, hvor jeg i det mindste forsøger at finde juleglæden frem igen. Måske jeg endda kommer til at hænge nogle kravlenisser op. Køber et juletræ. Som skrevet før, så har jeg endda erhvervet mig en forpulet nissedør til Alfred. Og jeg fucking glæder mig til at finde på ting den der lorte-nisse skal lave af skarnstreger. Så…. Er vel nok allerede godt på vej.

Og så, som prikken over i’et. Så køber jeg sgu DENNE HER.  (reklamelink)