UDEN MÆND OG PIKKE, DUER HELTEN IKKE.

Nå? Var det lige en rubrik der fængede, hva?

Efter indlægget i aftes tænker jeg, at det må være på sin plads at uddybe lidt. Vi har det lidt svært. Men det er ikke fordi vi står og er ved at gå fra hinanden. Slet ikke.

Der er mange ting i vores hverdag vi har svært ved. Dels fordi vi er to meget forskellige mennesker – med forskellige behov og grænser der går hvert vores sted. Det gør det helt vildt utrolig hårdt for os, at imødekomme hinandens behov og desværre ender vi ofte ud i skænderier, som andre mennesker måske slet ikke har.

Ofte er vi gode til at gå på kompromis med hinanden, fordi vi netop ved at vi er forskellige. Andre gange går det ikke så nemt. Og i går var det en af de dage.

Jeg var ekstra pylret, fordi vores ferie lakkede mod enden. Og fordi jeg igen stod foran babytjansen – alene. Fordi kæresten jo har et arbejde.

Derfor ville jeg gerne have, at vores lejlighed ikke lignede en af de der kilometer lange lossepladser de har i Afrika. Hvilket den gjorde. Og babytjansen er hård nok – så udsigten til at have den på toppen af en afrikansk losseplads var en kende for meget.

Vi fik ikke nået en skid, synes jeg. Og han synes vi havde nået nok. Jeg synes ikke vi arbejdede effektivt nok. Han synes vi var liiiiiiige effektive nok. Den åndssvage onde cirkel.

Så står man jo der og tæver sin opvask, mens han overspringshandler et andet sted. Og så er jeg den sure, og han gider i hvert fald ikke gøre som jeg siger hvis jeg er sur. Og jeg ville ikke blive sur, hvis blot han gjorde som jeg sagde….

Jada jada jada.

Big problems. Stupide problemer.
Som jo nok egentlig bliver bedre når Alfred flytter ind på sit eget værelse. For som overskriften siger… Så er vi nok bare lidt ensomme i vores forhold. Der er gået lidt for meget surhed, opvask og lortebleer i den.

Op på pikken hesten!