IT IS THE END OF AN ERA!

Så er det fandme nu! I morgen er min sidste rigtige dag på barsel.

Selvom jeg mærkede tårerne presse på da brevet kom, så glæder vi (læs mig) os altså rigtig meget.

Og det er vel på sin plads at gøre lidt status på den satans barsel.
Det har været et had/kærlighedsforhold os to imellem. Jeg har elsket den på de høje solskinsdage, hvor vi har ligget og tumlet i græsset på Assistens.

Det har været ren had når jeg har hørt vores hoveddør lukke, og ensomheden har føltes så enorm, fordi det ikke var mig der gik ud ad den.

Det har også været helt fantastisk, når der har været kaffe i min kop, og barnet sov i to timer i barnevognen.

Og rent had, når kaffekoppen fik lov at gå i glemmebogen, fordi barnet kunne lugte aromaen og lugte min lyst til at han skulle sove sødt. Og derfor besluttede sig for at give mig double fingers og vågne med skrig og skrål.

Det har været dejligt at gå lange ture med nyvasket hår og overskud på søvnkontoen.

Omvendt har jeg også gået hundredevis af kilometer, med fedtet hår, mascara på kun det ene øje og med trætte, langsomme skridt og ondt i hele kroppen.

Jeg har købt alt, ALT for mange latter to go hos Coffee Collective. Men jeg ville ikke have undværet en eneste. Ligesom jeg heller ikke havde undværet Meyers Bageri, for hvem der har en stor del i, at jeg ikke er sultet ihjel for flere måneder siden.

Jeg har været ved at blive skilt en håndfuld gange, og antallet af gange vi har haft sex, kan tælles på ikke særlig mange fingre.

Jeg har læst sådan cirka 0 af de bøger jeg havde regnet med, og jeg har knapt nok læst en hel avis.

Jeg har været overvældet af den reneste og fineste form for kærlighed, og den har været der hver eneste dag de sidste ti måneder. JEG ELSKER HAM, og på 10 måneder har jeg været med til at dyrke et rigtigt lille menneske.

Facts om Alfred:

Han vejer 11 kilo.
Han kan krybe og krabbe, men ikke kravle.
Han kan rejse sig op i sin seng, og han vil gerne stå op altid.
Alfred spiser alt, indtil videre.
Alfred kan klappe og give high fives.
Han elsker F for får, Postmand Per og Bennys Badekar.
Han elsker musik og alt med sang.
Han sov igennem da han var ca. 2,5 måneder.
Og stoppede med det, da han var 7 måneder.

Alfred sover sammen med sin far, og den fordeling har været den der fungerede bedst for alle. Vi vil dog RIGTIG gerne lave det om snart.

I morgen er den sidste dag vores liv som vi kender det.

Og fååååååååårk jeg glæder mig til i overmorgen!

Jeg fortsætter indlægget om barsel i morgen, men for at det ikke bliver for langt, så får i det i mindre bidder.

Ps. Jeg elsker jer alle sammen for de søde kommentarer i mit forrige indlæg. Er så lille og ydmyg overfor alle de rosende ord.

Af hjertet tak. Giveaway kommer asap!