Man bliver sgu så træt af sig selv, ikke?

Halløjsa, røvhuller! Har I haft en god weekend? Yay, håber der har været masser af leg, hygge, kaffe og kram!

Vi har haft en hyggelig en af slagsen, hvis man lige sorterer et mindre tynd-skids angreb fra, og det faktum at Alfred var vågen det meste af lørdag nat. ZzzzZZZZZzzzzzzzzz!

Søndag kom farmand hjem kl. 6:00 og det passede med, at han lignede en der havde røget joints og så pænt træt ud. Men han fik alligevel Bøffen til at sove TO ekstra timer, så mor fik sig en lille morgenlur. Det var min Mors Dag-gave!

Vi tog ind til byen og legede forskellige steder i tørvejr. Bl.a i Illum, som har en hyggelig lille børne-krog med gode legesager.

Senere mødtes vi med en, nu vågen far og vi gik en tur i Botanisk Have. Det var så hyggeligt.

Det endte med at Bøffen og jeg var ude i 9 timer i alt, og det var nærmest et flashback til min tid på barsel. Der var jeg også virkelig meget længe væk hjemmefra. Bare for at få tiden til at gå, og for at holde øjnene åbne!

Havde ellers besluttet mig for at gå tidligt i seng, og lagde mig ind og læste mine obligatoriske artikler på nettet. Dum som jeg er, læste jeg endnu et debatindlæg om alt det der institution/ikke institution – hjemmegående eller ego-mor, der sender sit barn i vuggestue i 10 timer om dagen… FÅÅÅÅÅÅÅRK mig, er vi ikke snart færdige med det?

Kom til at lægge et billede op på Instagram, hvor jeg skrev noget med at jeg ikke synes at Alfred’s pædagoger er inkompetente og ligeglade med ham, og at jeg er træt af, at vuggestue og børnehave næsten bliver beskyldt for at være en straf for børnene, så deres lede forældre kan selvrealisere sig selv og gøre sig store karrierer. Og jeg fortryder det altid, for jeg glemte lige at jeg tænder en gnist på et udbrændt bål, som derfor får nyt brænde og en eksplosionsagtig ild i løbet af no time.

Folk har jo en mening om børn. Det har jeg lært af bloggen her, haha.

Ved ikke om nogle af jer så opslaget, men jeg var træt af, at debatten er meget ensidig. At enten er indlæggene skrevet af folk som er eller har været hjemmegående i x antal år for at være sammen med deres børn. Og så er det jo ikke sygeplejersken eller læreren der skriver disse indlæg. Nej, det er korrespondenten, forfatteren, eller den selvstændige. Det er dem med sommerhuse og en PÆN løn, der beretter om, hvor NEMT det bare er, at rive 5 år ud af kalenderen/bugdettet for at gå hjemme og opdrætte de der børn. Og som en skrev ‘så var det jo bare ikke de år der kom nyt tag på sommerhuset, eller også måtte man bare spare den faste barnepige væk’. Jeg vil hellere høre den fra helt almindelige familier, der ikke har så meget at gøre med, ikke?

Det er helt ufatteligt, at der ikke eksisterer en debat omkring helt almindelige mennesker her, for det er jo sådan nogen som os. Nårh ja, jeg sparer da lige el-regningen væk så, hvem har i virkeligheden egentlig også brug for el?

Eller hvad med betaling til a-kassen? Er det ikke bare en prioriteringssag? Kan det ikke godt undværes?

Det er DE ting jeg taler om, når jeg siger at det ikke er alle der kan gå hjemme. Hvis man har gæld, både i hus eller måske bare gæld generelt, så skal der altså laves penge. Og man kan stoppe med at betale den af, ja. Men hvad så med renterne?

I mange kommuner kan man få betaling for at gå hjemme, og det synes jeg er vanvittigt godt. Og jeg har faktisk overvejet det. Men så heller ikke mere. Fordi vi så har truffet en anden beslutning om at arbejde mindre og få flere timer med Alfred. Men det er ikke noget der kan køre i mere end et års tid. For jeg HAR gæld, som kun bliver større, hvis ikke jeg igen begynder at afdrage på den.

Den anden side af debatten er de knoklende forældre, der har sat sig så de er nødt til at tjene penge til hus, bil, afdrag og jeg skal komme efter dig. Det er dyrt at eje. Og derfor skal der penge i kassen. Og her kan vi måske snakke om, om man har sat sig så hårdt, at der ikke kan spares på ret meget. Det er måske stramt nok i forvejen. Tror mange befinder sig i denne kategori. Hvor alt skulle på plads inden man begyndte at få børn. Og pludselig sidder man med ret meget på tallerknen, ikke? Deres råb om hjælp, bliver opfattet som forkælet. Shit mand, selv Manu Sareen sagde, at de da bare kunne sortere klid boller og yoga fra.

Det jeg ville sige med billedet på Instagram og med indlægget her er, at vi skal slappe af med at betragte institutioner som børns straf for forældrenes arbejde. Det er et faktum at der skal penge i kassen. Og enkelte skrev, at de oplevede børn der blev afleveret kl. 7 og hentet igen kl. 17 selvom forældrene bare gik hjemme og lavede ingenting. Jeg har svært ved at tro på det, men hvis det er sandt, så er det så langt fra hvordan jeg tror de fleste familier har det. Kan vi ikke bare sige, at alle gør deres bedste og at ingen rigtigt har ret?

Der er 1000 forskellige måder at være familie på. Og alle gør deres absolut bedste for at være en god en af slagsen <3