Body talk.

Hvordan har I det med jeres krop?

Jeg sværger, at ingen ville kigge på min – helt nøgen – og sige ‘HENDE DER, HUN HAR FØDT ET BARN’.

Men jeg er slet ikke der, hvor jeg er tilfreds. Overhovedet ikke.

Men jeg er så sindssygt taknemmelig for at jeg ikke har en krop, der vidner ret meget om den belastning den har været igennem. Og jeg er meget taknemmelig for, at jeg i mit stille sind har haft en ro omkring ‘det at komme i form’ efter at have født et barn.

Mit største ønske er, at kommende mødre lader være med at skænke det en tanke.

Det at komme i form efter en fødsel.

For guess what?

Der er kun så og så meget, vi hver især har kontrol over.

Jeg troede at jeg var dømt til at få en mave så blå, som hele fucking Smølfeland, af bare strækmærker og åreknuder. Det var, hvad både nære og fjerne fortalte mig.

I realiteten har jeg ikke fået et eneste strækmærke og jeg vejer det samme nu, som jeg gjorde da jeg var 18. Men elasticiteten er jo ikke det samme, og det har jo ikke en skid med graviditet og fødsel at gøre. Jo, der er tale om en masse ekstra kilo og en masse fucked up hormoner, men i virkeligheden er det jo ikke så slemt. Hvis man er gennemsnitlig, vel at mærke.

Når jeg er nøgen, så er det kun min kæreste og mig selv der kan se, at jeg har født noget indenfor de sidste 2 år. Andre ville aldrig kunne se det.

Min lange brune streg, der går fra navlen og ned – den er væk. Min store røv er næsten også væk – og det kan godt være at jeg savner de bryster som engang var lidt mere fyldige…..

Men bryster kan jeg få lavet og jeg kan stramme mig selv op i et svede-center den dag det begynder at irritere mig nok.

Jeg fornemmer at hele det der krops-halløj fylder enormt meget hos gravide eller kommende gravide. Og jeg synes det er synd. Det er bestemt ikke der ens fokus burde ligge. Uanset om man er mig eller om man er andre.

Det er klart, at hvis man er overvægtig så kan man ikke regne med, at de kører en full-body fedtsugning og opstramning under presseveerne.

Men ærligt talt, så har man jo heller ikke regnet med det udfald, vel?
Eller hvis man har taget 40 kilo på under graviditetet pga. andre skavanker eller kroniske lidelser, så kan man med god grund frygte ens post-graviditets krop. Men derfor er det jo ikke sikkert at det er så slemt?

Derudover, så synes jeg at det er en helt særlig respekt man burde give til sig selv og til sin krop. Både før, under, og efter det at have fået børn.

 

Mit indlæg er mest til de gennemsnitlige, der som jeg, er helt gennemsnitlige. Og til jer vil jeg blot sige, at det ikke er så slemt. Men det er også til alle andre. Og grunden til jeg siger det er, at der er så mange skrækhistorier derude. Man kan rent faktisk godt være både gravid, føde noget samt spise masser af kage bagefter, uden at ende op som et smørbagt uhyre, der udelukkende har ernæret sig hos Meyers og drukket full fat latte gennem hele barslen.

Det ER muligt at ligne sig selv (gennemsnitlig eller ej) bagefter. Hvis blot man har respekten og kontrollen med.

Dertil vil jeg sige, at rigtig mange ikke er herre over hvordan kroppen reagerer på graviditet. Men jeg synes bare det er vigtigt at dele. Således at frygten ikke overstiger glæden ved at få de der unger.

Her er min mave f.eks. Og jeg har ikke gjort ret meget for det.

indlægget kan indeholde add links