Natte terrorist.

Alfred lider lidt af det der night-terror. Ikke at jeg ikke tror det går over igen, men nu har der været en rytme at spore så længe, at det ikke længere virker tilfældigt at han vågner hver nat kl. 3:00 SHARP. Og skriger og skriger, og slår og sparker.

I nat var den ret slem, og vi endte med at værre oppe et par timer mellem 3:00-5:00. Var nødt til at tage ham op, trods stor protest og flyvspark og rygskyderi – kæft han var vred og ked af det. Jeg tog ham med ind i stuen, hvor det lykkedes mig at få ham vækket helt, mens vi sad og så Ramasjang sove.

Efter et kvarter foran DR1, gik vi alle ind i sengen igen, hvor vi så havde den helt store tumlefest i halvanden time. Kæft sådan nogle nætter trækker tænder ud. Han ville både sove, lege med bamser, have sin røde brandmandshat på samt fjolle rundt med os. På en halvandenmands-seng. FML.

Jeg lå og ventede på at søvnen overmandede ham, og til sidst sov han. Men jeg gjorde ikke. Så var der lige en fod i hovedet, en fed babyhånd i øjet, et hovede der klasker ned i mit eget hovede. For helvede. Det er bare ikke altid så skide hyggeligt at dyrke samsovning.

Jeg tog min pude under armen, og sneg mig ind i stuen, hvor jeg krøllede mig sammen under en juniordyne. Åh, det var lækkert. Lige indtil Bøffen stod op, helt frisk i det, klokken 7:00. Fatter ikke hvordan han gør det.

Nå, men i dag er sådan en dag, hvor der ikke findes kaffe nok i hele verden. Og selvom jeg først blev vækket da farmand og Bøf næsten var på vej i vuggestue, så kan de 2 timer i nat altså godt mærkes. Send mere kaffe. Og så går jeg vist bare tidligt i seng i aften.

Tør næsten ikke spørge, men har I mon erfaringer med disse mareridt om natten? Han vågner altid på samme tidspunkt og reaktionerne er næsten altid det samme. Ukontrollerbar gråd, han sover og er svær at vække. Det tager næsten altid 30 minutter at trøste ham, og ofte er vi nødt til at vække ham eller give ham en flaske med mælk. Flere har sagt at det er meget typisk hans alder. Han er 20 mdr nu? Går det mon over?