Ren magi!

Det vilde vuggestueliv!

Næsten hver dag går jeg i vuggestue! Om morgenen gider jeg ikke afsted, men når mor kommer og henter mig senere, gider jeg ikke med hjem.

Jeg har gået der i nogle måneder nu, og på de få måneder der er gået, er jeg blevet meget mere dygtig og jeg er rigtig glad for at være der.

Når vi spiser får vi alt muligt spændende mad. Mor siger at det er fordi hende der laver mad til hele institutionen er fra Afrika, og at det er derfor vi får så god og sjovt mad. Nogle gange lugter jeg så meget af hvidløg, at mor næsten får det dårligt, men heldigvis ved hun også, at jeg er en kæmpe sucker for krydderier.

Vi er ude på legepladsen hver dag, medmindre vi er på tur. Når vi er på tur sidder vi i en kæmpe klapvogn, så vi kan komme hen til bondegården tæt på hvor jeg bor. Så blærer jeg mig med at jeg kender hestene i forvejen og at jeg godt ved at de to alpakaer hedder Lenny og Ulla.

Legetøjet nede i vuggestuen er lige så gammelt som min mor og far, og nogle af pædagogerne ligner min farmor og mormor. Måske er det det, der gør at jeg holder så meget af dem. De kysser mig på kinden, så meget at jeg næsten får lyst til at tørre det af igen, og man får masser af krammere og de kalder mig ikke altid for Alfred. Nogle gange hedder jeg også skat!

De andre børn er også rigtig søde! Desværre er en af mine venner lige stoppet, og en anden er rykket videre hen i børnehaven. Men det er okay. Der er stadig mange søde børn.

Der er nogle børn der ligner mig, men så er der også nogle der er får min mor til at se utrolig bleg ud. Mor siger at det er fordi at man kan komme fra forskellige steder i verden, og derfor ser de anderledes ud end mig. Jeg kan dog ikke mærke forskellen. De skider præcis lige så meget i bleen som jeg gør. Og det lugter præcis lige så slemt som mit. Så helt så forskellige er vi nok ikke 🙂

Hilsen Alfred.

20150505-173949-63589077.jpg

9 kommentarer

  • Caroline

    Nææææh hvor dejligt, at du er tilbage på moars gode blog, Alfred!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Alfred! Jeg har helt savnet, at du satte dig ved tastaturet! Du er så sød 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Sindsygt sødt og dejligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hej Alfred.
    Det der vugger-liv lyder ret FANTATSISK. Hvad mon din vuggestue hedder? Måske jeg har en lille fyr, der kam blive din ven

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise S

    Hey, lille homie, kan du lige spørge din mor om noget for mig? Hvordan har hun det mon med, at pædagogerne i vuggeren kalder dig for skat? Jeg har været vikar i en integreret daginstitution, og der skulle man altså også virkelig bide sig i læben for ikke at overøse de små cuties med alle mulige kælenavne. Men jeg forsøgte at holde igen på den konto, fordi det på en eller anden måde virkede… Upassende? Så jeg er vildt nysgerrig om, hvordan man (eller i hvert fald du) som mor oplever det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Mor synes bare det er rigtig dejligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra L

    Ihhh et dejligt indlæg, Alfred! Jeg er godt nok misundelig på dig over, at du får lækre krydderier og hvidløg i maden i vuggestuen! Den vuggestue/børnehave som jeg var ansat i, fik altså ikke sådan noget smagsfuldt mad. Ikke tale om, at der kom krydderier i maden, for uhhhnej, det kunne ingen børn lide (jovist, ka’ de da det! Giv det da i det mindste en chance!) Og ALT skulle helst blendes til ukendelighed i frikadellefarsen og hvad der ellers blev serveret.
    Så du er en heldig kartoffel (med hvidløg på!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit (hihi) hvor er det dog dejligt banalt. Jeg kunne ikke lade være med at grine sidst i dit indlæg. I sidste ende lugter vi allesammen ens – af lort. Haha TAK for aftenens højdepunkt :joy: :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Dejligt indlæg – kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.
    Hilsen Helene, mor til en vuggestuedreng

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ren magi!