Hej! HAAAAAAAAI! HAIJ! HAJ! HAAAAAAIIIIIIH!

Hej! Haaaaaaaaaaai! HEIIII! HAAAAAAAAAAi! Hejjjj!

Jeg har lært at sige hej. Det er mega fedt. Ikke nok med at jeg både kan pege, spørge hvad alt er, råbe og få mor og far til at forstå hvad jeg vil have fra gulvet, hylden eller skabet – så kan jeg også hilse på folk nu.

Så det gør jeg. I metroen, i elevatorer, i supermarkedet og i bussen. Kort sagt, så har jeg generelt ret meget optur over at være mig i disse dage. Jeg får næsten alt hvad jeg peger på, og nogle gange mere til. I går fik jeg f.eks en pølse med brød nede ved Torvehallerne. Og nu tænker I sikkert, at mine forældre er dårlige forældre. Men den var faktisk økologisk og det var brødet også. Og far fik også en, og så sad vi i solen og spiste dem sammen.

Jeg ved at far er rigtig glad for at jeg er blevet en stor dreng. Han har glædet sig enormt meget til vi kunne gøre sådan noget. Om det er fordi han gerne selv vil spise hotdogs, det ved jeg ikke – men den smagte virkelig godt, og jeg håber ikke det er sidste gang vi skal derhen.

I weekenden blev mor og far enige om, at det var på tide at jeg skulle til at have sko på nogle gange. Øv, altså. Mine fødder er slet ikke lavet til at gå med sko. Og først tog de mig med ind i en dum sports forretning, og masede mine bløde babyfødder ned i et par stive og tunge kondisko. Og de købte dem endda!! Ih, altså. Nogle gange tror jeg ikke at de tænker sig om?

Havde de mon troet at jeg ville kunne lære at gå i et par sko der gør ondt, hva?

Heldigvis gik vi videre i byen og kom op til det gode legehjørne i det der hedder Illum. Der er mega fedt deroppe. Godt legetøj og andre børn man kan stjæle det fra. Jeg er vild med det sted.

Det er min mor også. Hun skal altid rundt og kigge på alt det tøj vi ikke har råd til.

Først prøvede de at mose mine fødder ned i nogle forskellige sko – men ingen af dem ville på. Jeg indrømmer gerne, at jeg heller ikke var særlig hjælpsom. Men så kom far med et par bløde nogen, og pludselig havde jeg et par fine og lette sko på, og jeg fik lov at lege i fred. Så mor og far købte skoene med hjem, og de byttede de dumme kondisko, heldigvis.

Jeg øver mig stadig i at gå – nogle dage er det sjovt, men andre dage er jeg bare så træt, og vil bare gerne slappe af og lege på gulvet.

I går fik jeg pludselig flere og flere røde pletter over det hele – og mor fandt ud af at det måske var noget der hedder nældefeber. Jeg er glad for at mor siger at det ikke er farligt. Det klør heller ikke, og jeg tror det er ved at gå væk igen allerede. Det håber jeg. Og så håber jeg, at mor henter mig tidligt i vuggestuen i dag, så vi kan komme ud i det gode vejr, hvor jeg ikke behøver have hue og vanter på. Pludselig kunne jeg mærke vinden i håret og mærke solen i mit ansigt.

Det slet ikke så dumt at være mig lige nu.

Hilsen Alfred <3