#BLOGGERLIV

Nu siger jeg lige noget..

Og det skal tages med lidt humor, og en anelse salt.

Jeg synes Alfred er et røvhul.

Nu har jeg været syg i 3-4 dage, og mens hans far har været en rigtig champ, og klaret både mig, arbejde og Bøffen, har Bøffen selv været på et sandt ego-trip.

De sidste par uger har været ekstreme. Alfred er sur, utålmodig, ked af det og meget, meget utilfreds. Bevares, han har da haft gode timer, men all in all, så har han været sur 80 % af tiden.

Først var han syg, og vores bud er, at det skyldes de 2 hjørnetænder han mangler i samlingen, for at gøre den komplet. Jeg er ikke i tvivl om at han har ondt. Der er jo ikke rigtig plads til at de kan komme op uden kamp. Men han er sur om dagen, og sover dårligt om natten.

Her til morgen slog han øjnene op kl. 04:00 og proklamerede at NU skal vi ikke sove mere. Ikke mere nat! Mere tog, mere fjernsyn, MER, MER, MER. Altid mere. Det nye og foretrukne ord i hans ellers forholdsvis brede ordforråd. Det eneste han ikke bruger ordet til, er at bede om mere søvn.

Selvom der sidder mødre derude, der påstår at moderskab er paradiset, det perfekte liv, det ultimative i livet (dem som jeg kalder for løgnere) eller inden de, som ubarmhjertigt kæmper for at få børn, peger fingre eller dømmer mig til at være en egoist af dimensioner, så vil jeg sige dette her:

Jeg vil bare gerne have fred. Og ro. Og jeg vil bare gerne have lov at trække vejret og læse en bog. I fred. Og jeg vil gerne sove. Og jeg vil gerne have, at dem som er ved at lægge tag på bygningen lige over for vores, de går hjem.

Jeg vil gerne have en chance for at blive raaaaaaask!

Helt utopiske drømme, men det er hvad min krop kalder på. Helt skingert og helt inderligt.

Det trækker tænder ud, at have et surt og trist barn. Og synes virkelig det er hårdt. Muligvis er jeg farvet af at være syg selv, og at det er det absolut værste jeg ved. Hellere et sygt barn, end mig selv. For selvom han er i vuggestue, så er han stadig hjemme og vågen 6-7 timer om dagen. Og der kan jeg ikke rigtig være syg. Der er jeg på.

Vi bliver ved med at fortælle hinanden, at han jo ikke kan gøre for det, og at han ikke kaster med ting og skubber os væk i vrede med vilje. Men hold kæft jeg savner mig glade og kærlige dreng!

Desværre er det en enorm stress faktor, at jeg ikke kan komme på arbejde. Pengene, dem har jeg simpelthen ikke råd til at undvære. Så jeg SKAL være rask i morgen.

Jeg kunne virkelig, VIRKELIG godt bruge sådan en tur her…

20141029-074157-27717745.jpg

14 kommentarer

  • Henriette

    Det sku ok at være bitter! Har selv en bette bøf på 3 år og i GUDER hvor kan han være strid i perioder… Man har bar lyst til at bede ham om, at lade være og være så irriterende! Men det gør man selvfølgelig ikke… Jeg drømmer selv om, at kunne ligge en hel dag på sofaen foran tv og med dyne.. Eller måske bar sove til jeg vågner.. helt af mig selv, og ikk fordi jeg blir sparket i hovedet eller kaldt på… Og jaja, jeg har selv valgt at få barn og alt det – og han er da os fantastisk, men jesus, nogle gange burde det være tilladt – og muligt, at bede om en pause! Bar et døgn, eller en hel weekend måske endda… Men det kommer så ikk til ar ske.. Må jeg hermed opfordre alle uden børn til at sætte PRIS på deres alenetid.. Li pludselig er det en saga blot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofie

    Kan slet ikke forestille mig hvor frustrerende og hårdt det må være. Jeg sender et stort kram din vej og ønsket om bedre tider SNART :-S

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Johansen

    Sender dig en kæmpe god bedring krammer! Jeg ved PRÆCIS hvad du snakker om – og ikke bare sådan “jeg kan godt forstå dig,” nej, jeg er PRÆCIS samme sted.. Jeg fik feber sidste søndag aften, onsdag i sidste uge får (G)Albert feber.. Og det varede helt til mandag. Når Albert er syg vil han KUN have sin mor. Ingen andre dur. Bare ikke det fedeste når man selv er syg.. I lørdags havde jeg pludselig 40,5 i feber.. Afsted til vagtlægen; lungebetændelse! Natten mellem søndag og mandag får Albert høj feber. Afsted til lægen; mellemørebetændelse! Så den ene af os kan ikke høre, og den anden af os kan ikke snakke eller trække vejret for den sags skyld.. Og far gør alt hvad han kan for at holde sammen på familien. Pisse hårdt altså. Og så får man bare lyst til at sende dem på ferie lidt.. Eller selv lige rejse en uge til et varmt og eksotisk hotel hvor man ikke skal røre en finger.. Og hvor der ikke findes afsluttende pædagogikeksamen der skal afleveres på mandag..

    Så pisse meget god bedring herfra! Jeg håber at både Alfred og Albert snart holder op med at være nogle røvhuller, så deres mor kan blive raske og få noget søvn! Måske det er alderen der gør dem sure?? Albert er to uger ældre end Alfred.. Måske det bare er en vred alder?
    Mange medlidenhedstanker fra en der er helt på bølgelængde med dig – og tak for en god blog. Du skriver præcis det jeg tænker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Min dreng på knap 3 starter hver morgen med en tvær, sur attitude og pivestemme. Alt hvad jeg gør, vil han enten ikke have eller osse ændrer han menig 17 gange og jeg føler mig til grin allerede inden kl. 6..
    Det eneste jeg ønsker er ro.. Bare fred og ro i mine ører, så jeg kan føler overskud til at kramme min mand farvel ❤️
    Rigtig god bedring til dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj/provinsmor

    Jeg ku ha skrevet det indlæg 🙂 Tror vi alle mødre kommer ud for dette på et eller andet givet tidspunkt, og vil gi dig ret. Hvis nogen siger andet, så lyver de så bukserne flyver !
    Et kram i din retning og med håbet om god bedring til dig og at din dreng snart er “sig selv” igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Hvis jeg boede i KBH, havde jeg med glæde taget din sure bøf med en tur i Tivoli og på burgerbar, så du kunne få lidt fred:) kan I ikke sende ham på en lille ferie til noget sød familie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du må altså virkelig undskylde, jeg udbrød i høj latter da jeg læste dit indlæg. Det er skam ikke, fordi jeg ikke føler med dig og tro mig, enhver mor har det sådan til tider. men du får dig formuleret så humoristisk, at det var ganske fornøjelig læsning, selv det alvorlige emne taget i betragtning. jeg ønsker dig selvfølgelig al mulig god bedring og tid til at få læst og plejet dig selv 🙂
    Rigtig dag og tak for grinet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christin

    Mine absolut varmeste ønsker om meget snarlig bedring!! Det er fuldstændig umuligt, at være syg, når man har børn. Især når man er blevet forkælet med de sure børn…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej shit! At læse i en bog. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har læst en bog færdig. Kom også i tanker om at der vist var engang, for længe siden, at jeg læste lidt avis over morgenmaden. Not anymore!!! God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck hvor lyder det altså bare træls. Og jeg kan fandme godt forstå du synes han er et røvhul. Vil ikke sige så meget mere end det. God bedring trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NÅ MEN, mit afkom er også et røvhul nogen gange – her har vi været igennem (læs; er stadig) det samme… tænder på vej, sygdom hos ungen, sygdom hos forældrene, så en vaccince, så mere sygdom… og når han så ikke er syg fiser han rundt over det hele (han har endnu til gode at finde ud af, hvad man bruger røven til – ud over at lave gaver til far om morgenen 😉 ) og proklamerere “Mer, mer, MER!”.

    Og jeg elsker ham mere end noget og nogen anden, men nogen dage er jeg bare SÅ glad for at han er puttet sådan at min hjerne kan få noget RO og jeg kan være syg og ynkelig i fred.

    PS – det mest utopiske i mit liv pt. er at læse en bog. Kan man ønske sig fred og ro som julegave?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] bruger ofte humoristiske metaforer og sarkasme, som kan ses her, hvor hun for eksempel skriver. “Nu siger jeg lige noget.. Og det skal tages med lidt humor, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] bruger ofte humoristiske metaforer og sarkasme, som kan ses her, hvor hun for eksempel skriver. “Nu siger jeg lige noget.. Og det skal tages med lidt humor, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] bruger ofte humoristiske metaforer og sarkasme, hvilket kan ses her, hvor hun for eksempel skriver. “Nu siger jeg lige noget.. Og det skal tages med lidt humor, og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#BLOGGERLIV