Jeg har været så nervøs over at vise fjæs, stemme, rod samt lade folk komme ind bag kulissen. Me
Se næste indlæg >
Nu siger jeg lige noget..
LORTEMOR
Og det skal tages med lidt humor, og en anelse salt.
Jeg synes Alfred er et røvhul.
Nu har jeg været syg i 3-4 dage, og mens hans far har været en rigtig champ, og klaret både mig, arbejde og Bøffen, har Bøffen selv været på et sandt ego-trip.
De sidste par uger har været ekstreme. Alfred er sur, utålmodig, ked af det og meget, meget utilfreds. Bevares, han har da haft gode timer, men all in all, så har han været sur 80 % af tiden.
Først var han syg, og vores bud er, at det skyldes de 2 hjørnetænder han mangler i samlingen, for at gøre den komplet. Jeg er ikke i tvivl om at han har ondt. Der er jo ikke rigtig plads til at de kan komme op uden kamp. Men han er sur om dagen, og sover dårligt om natten.
Her til morgen slog han øjnene op kl. 04:00 og proklamerede at NU skal vi ikke sove mere. Ikke mere nat! Mere tog, mere fjernsyn, MER, MER, MER. Altid mere. Det nye og foretrukne ord i hans ellers forholdsvis brede ordforråd. Det eneste han ikke bruger ordet til, er at bede om mere søvn.
Selvom der sidder mødre derude, der påstår at moderskab er paradiset, det perfekte liv, det ultimative i livet (dem som jeg kalder for løgnere) eller inden de, som ubarmhjertigt kæmper for at få børn, peger fingre eller dømmer mig til at være en egoist af dimensioner, så vil jeg sige dette her:
Jeg vil bare gerne have fred. Og ro. Og jeg vil bare gerne have lov at trække vejret og læse en bog. I fred. Og jeg vil gerne sove. Og jeg vil gerne have, at dem som er ved at lægge tag på bygningen lige over for vores, de går hjem.
Jeg vil gerne have en chance for at blive raaaaaaask!
Helt utopiske drømme, men det er hvad min krop kalder på. Helt skingert og helt inderligt.
Det trækker tænder ud, at have et surt og trist barn. Og synes virkelig det er hårdt. Muligvis er jeg farvet af at være syg selv, og at det er det absolut værste jeg ved. Hellere et sygt barn, end mig selv. For selvom han er i vuggestue, så er han stadig hjemme og vågen 6-7 timer om dagen. Og der kan jeg ikke rigtig være syg. Der er jeg på.
Vi bliver ved med at fortælle hinanden, at han jo ikke kan gøre for det, og at han ikke kaster med ting og skubber os væk i vrede med vilje. Men hold kæft jeg savner mig glade og kærlige dreng!
Desværre er det en enorm stress faktor, at jeg ikke kan komme på arbejde. Pengene, dem har jeg simpelthen ikke råd til at undvære. Så jeg SKAL være rask i morgen.
Jeg kunne virkelig, VIRKELIG godt bruge sådan en tur her…
Det sku ok at være bitter! Har selv en bette bøf på 3 år og i GUDER hvor kan han være strid i perioder… Man har bar lyst til at bede ham om, at lade være og være så irriterende! Men det gør man selvfølgelig ikke… Jeg drømmer selv om, at kunne ligge en hel dag på sofaen foran tv og med dyne.. Eller måske bar sove til jeg vågner.. helt af mig selv, og ikk fordi jeg blir sparket i hovedet eller kaldt på… Og jaja, jeg har selv valgt at få barn og alt det – og han er da os fantastisk, men jesus, nogle gange burde det være tilladt – og muligt, at bede om en pause! Bar et døgn, eller en hel weekend måske endda… Men det kommer så ikk til ar ske.. Må jeg hermed opfordre alle uden børn til at sætte PRIS på deres alenetid.. Li pludselig er det en saga blot.