Jeg vil så meget, men kan så lidt!

Lad lige VÆR med at stange mit barn!

Så fik Alfred sin debut i zoologisk have! Og sikke han var vild med de der dyr. Fedest var børne-zoo, hvor man kan komme ind og hive fat i haler, horn og ører på gederne.

Han blev kun stanget én gang, og det var fordi han stak sine fede hænder ind til de geder, der havde bestemt sig for lige at tage en pause fra møgungerne, bag et hegn. Så kan han lære det.

Der skete selvfølgelig ikke noget, og alt i alt var det en god oplevelse for ham, både de små dyr og de stooooooooore elefanter, giraffer og løver. Han var især vild med aberne, som lige havde fået unger – de var fandme også søde. Stik mig lige sådan én! Og vi hang også en del ud ved pingvinerne.

Min mor var her i weekenden, og det var dejligt med selskab og hjælp derhjemme. Han sover helt forfærdeligt om natten, da han har fået sig en slem hoste. I nat var f.eks helt gal. Han ville bare ikke sove. Tror weekenden og fars hjemkomst var alt, alt for overvældende for et så lille menneske.

Mit største ønske pt, i hele verden, er et barn der sover igennem. Ikke nye sko, ikke penge, ikke den pæne Stine Goya jakke i lys, vatteret silke – nej. Bare et barn der sover godt om natten.

Hele den forlængede weekend har ellers budt på gode oplevelser med gode mennesker (og dyr) og er sikker på, at Alfred har hygget sig. Det har jeg skam også. Måske vi skulle have slappet lidt mere af, men kan bare heller ikke holde ud at være indenfor med en type på halvandet. De skal sgu luftes, sådan nogle.

Har ikke så fandens meget at berette fra weekenden. Som sagt havde vi besøg, far var i sommerhus og jeg overlevede weekenden og sov nogle gange to timer i træk om natten. WIN.

Send mere kaffe. Det er mandag.

foto-48 foto-47 foto-50 foto-49 foto-48 foto-47 foto-48

7 kommentarer

  • Åh ja, søvn…… (vrææææl) men det kommer igen, jeg lover det. Det kommer igen.
    Jeg tror (lidt) på tricket med at køre dem trætte. .. ej jeg ved ikke hvad der sådan virker, rigtigt. Men jeg føler med dig. Min datter på snart seks sover sådan ca igennem nu. Snakker kun højt i søvne, for det meste. Og hendes brødre vågner ret sjældent nu (10 og 13)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Uhhhmm… Han er bare for lækker!

    Nu spøtter jeg bare lige noget ud hurtigt – hoste, i har sikkert fået det tjekket som en virus/forkølelse(?) men kan det være noget asmatisk bronkitis ?

    Min venindes søn hostede også meget og sov forfærdelig dårligt. Efter flere lægebesøg bankede hun i bordet og drengen blev undersøgt og fil konstateret der der asmatisk bronkitis – eller sådan noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det skal nok komme en dag… Men den dag skal altså være nu.nu.nu.NU! Kan tydeligt huske det, selvom barnet nu bliver 4 på torsdag. Han valgte først at sove igennem som 2,5-årig. Indtil da var det op 6-10 gange om natten og putteritual på 1-2 timer, før han faldt i søvn. Har fuldstændig glemt, hvordan jeg egentlig overlevede det. Men det gør man åbenbart. Held og lykke og god bedring til den lille Alfred.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg havde også et natteroderi uden lige dengang min dreng var Alfreds alder. Og jeg ved godt at det måske ikke er det du har brug for at høre (for jeg ville i hvert fald ikke høre dengang andre sagde det til mig) men den dag (okay lidt mere end én dag) vi stoppede med natflasken, så sov han igennem og har gjort det siden. Det forstyrrede mere end det egentlig hjalp med den (2-3 stykker nogle gange!) natflaske, selvom både barn og jeg troede at det var det bedste i verden. Min mand tog en beslutning en dag og sagde slut (og jeg bed mig i læben og holdt fast i hans beslutning) og det viste sig at det var det der skulle til. Måske er det også det for jer? Og når det så er sagt, så skal det jo selvfølgelig ikke være når han er syg og hoster, men måske når han er rask igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg tænker også at den hoste kan være astmatisk bronkitis (hvis I ikke allerede har fået det tjekket ;))det har T lige nu, hans anden omgang… En virkelig fæl hoste og en frygtelig rallen fra lungerne! Han får noget bricanyl som hjælper, og han sover okay om natten, dog ikke fantastisk! Men jeg fik da sovet fra 02.30-06.00 i nat 😉

    God bedring med ham den lækre Alfred!

    – Maj 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hej Trine
    Har en datter der har haft adskillige mellemørebetændelse og voldsom hoste flere måneder i træk sidste år,
    Vi fik konstateret astmatisk bronkitis og fik medicin mod det, hjalp dog ikke særlig meget, men da vi efter flere anbefalinger prøvede vi at undlade mælk og give zoneterapi samt thuja comb dråber, og det gjorde en kæmpe forskel, hosten og væsken i ørene forsvandt. Mælk er slimdannende og slet ikke så godt for os som mange mennesker tror. Ville bare lige fortælle om vires erfaring, mælk kan være fint, for dem der tåler det.
    Tak for en dejlig blog, som jeg tjekker dagligt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Tak 🙂 nu må vi se, det er første gang han har det. Slår lige koldt vand i blodet!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil så meget, men kan så lidt!