Kroppen.

Jeg lavede et par indlæg om kroppen efter graviditet og fødsel kort efter jeg fik Alfred. Shit en lang sætning, men vidste ikke hvor jeg ville sætte et punktum, haha. Og grammatik har aldrig været min stærke side.

Kører efter den komma-regel jeg kalder for ‘mit komma’ – dvs. at jeg kaster dem ind hvor jeg selv synes det klæder en sætning. Ja. Bare så komma-politiet ved, at de ikke behøver at løfte så meget som en finger!

Nå. Kroppen.

Her, 2 år efter en fødsel… Wow. Det er stadig ret grænseoverskridende for mig at gå i dybden med, men synes nu det fortjener en plads på bloggen.

Egentlig ville jeg have vist jer billeder af yours truly i undertøj, men var nødt til at aflyse den tid jeg havde hos Bloggers Delight’s fotograf – det passede ikke ind i ‘aflever, arbejde, hent, lav mad’ skemaet. Og meningen var at vise billeder af diverse skavanker og strækmærker. Så i denne omgang er I (og han) forskånet.

Jeg har en liste over ting der ikke fungerer som før:

Mine bryster. De var før ret følsomme – nu er de über følsomme. Kan næsten ikke have følelsen af at nogen rører ved dem. Især vinteren gør det svært. Stive over-følsomme nipples er noget af det værste jeg ved.

Igen, bryster. De har aldrig været store, nej. Men nu er de næsten væk. Og når man i forvejen har små bryster, og man oplever hvordan de kan forvandle sig til premium-titties på et enkelt døgn efter fødslen, så er det fandeme svært at gå tilbage til en saggy udgave af dem man havde før. Kæft jeg elskede synet af mine bryster da jeg ammede. De var SÅ flotte.

Maven. Jeg er en af Guds udvalgte, når det kommer til maven. For trods gener der burde have givet mig strækmærker fra gulv til loft, så kom der ikke en eneste på maven. Men. Der er altid et men! For efter et års tid, begyndte min hud på maven at blive en smule slap. Og man kan ikke se det når jeg står oprejst. Men siddende, så er der tale om saggy-belly for alle pengene. Men hvem gider i virkeligheden også sidde ned? Jeg står bare, ingen problemer.

Fantom-spark.

Nu og da oplever jeg følelsen af spark indeni maven. Virkelig sært. Og skræmmende. Jeg ved godt at der højest sandsynlig er tale om gas, men alligevel er det sjovt, hvordan den følelse minder utrolig meget om de første små og spæde spark og bevægelser.

Mit hår.

Mit hår bliver aldrig det samme. Tror jeg tabte halvdelen da jeg stoppede med at amme. Værst er det gået ud over mine tindinger. Hej Jude Law!! Men hvis han kan score damer med sine, så er det nok ok.

Min psyke.

Nej, nej, nej. Den har været helt fucked og tilbage igen. På afveje, diskurs, you name it. Intet har fucket mig mere op end min psyke.

Min søvn.

Min største fjende. Aldrig havde jeg overvejet, hvor stor en rolle søvn spiller i mit liv. Min mangel på søvn og min angst for selv samme, gjorde at jeg var en elendig kæreste i lang, lang tid. Faktisk er det først nu, jeg ikke bliver sur over at Svenne skal ud og ikke er hjemme en nat eller to…

Det er svært at forklare, men søvnen slog mig helt ud. Jeg var pisse bange for at være alene med Alfred om natten. Fordi han ofte sov ad helvede til, og fordi jeg vidste at der kun var mig.

Det blev et problem når Svenne skulle til fester eller arbejde langt væk hjemmefra. Jeg kunne slet ikke rumme det.

Nu her går det bedre. Alfred har fået en ok søvn rutine, så far kan bare gå amok.

Hud.

Min hud er en pestilens.

Nogle uger tør, bleg og følsom. Andre uger fedtet, bumset og rød. Jeg fatter det ikke… Og jeg smører KUN sundt stads på den…

Sidst, men ikke mindst:

Min cyklus.

OMG. PMS har nået nye højder. Og hver anden menstruation føles som en leg, hvor den næste så føles som veer all over igen, et sandt rødt helvede i næsten 10 dage og en træthed af dimensioner.

Jeg påtænker at billederne stadig skal tages, men indtil da, kunne det være fedt at høre hvilke skavanker I stadig bakser med, efter graviditet og fødsel?

Og ja. Har fuldstændig glemt at nævne status på ‘situationen’ efter en fødsel med kop.

Den tager vi lige en anden gang ikke? Over et glas rødvin!